Sådan undgår man at betale for meget for sin fyringsolie

 Jeg har jo gjort mig en del tanker om fyringsoliepriserne i Danmark

Mogens Andersen,

20/08/2014

 Jeg har jo gjort mig en del tanker om fyringsoliepriserne i Danmark. Mange af os danskere køber bare fyringsolien hos det sædvanlige olieselskab til normalprisen, for det plejer vi jo at gøre.  Jeg vil lige rive folk lidt op af sofaen, så alle kan blive klar over, at der måske kan spares mere en 20 eller 50 kr ved at se sig lidt for først. Måske kan man faktisk spare 500 kr eller 1.000 kr, hvis man køber fyringsolien fornuftigt ind. Men jeg skal være den første til at indrømme, at der jo spiller mange ukendte parametre ind, og det er derfor jeg kommer med dette indlæg, så alle kan bruge oplysningerne bedst muligt, og man ikke snyder sig selv.

Hvis man blot er lidt opmærksom på prisernes udvikling, olieselskabernes rabatordninger og leveringsvilkår, så kan man spare temmelig store beløb ved at få fyldt olietanken op, når priserne er gunstige. Priserne afhænger jo af mange ting. Men generelt er fyringsolien billigst i sommermånederne, hvilket man eksempelvis kan se på denne graf fra Energi- og olieforum. Man kan også spekulere lidt over, hvorfor priserne svinger, men så går der ofte politik i overvejelserne. Det er lige så svært at forudse de kommende priser på råolie som det er at spå om valutakurserne i fremtiden. Storm P sagde engang, at det er svært at spå, især når det drejer sig om fremtiden. Han havde helt ret, det er næsten umuligt, men man kan jo ofte komme med nogle meget kvalificerede gæt, som oftest holder vand.

Men måske kunne det betale sig at have lidt ekstra opbevaringsplads til fyringsolien, så man kunne hamstre lidt, når priserne er lave, hvilket de faktisk er lige nu. Måske stiger de med 30-40 % i løbet af det næste år, og dine penge yngler jo næsten ikke i banken eller hvis du har obligationer eller aktier.

Så mit råd er at holde øje med de aktuelle priser, samt at kontrollere de store olieselskabers rabatordninger, for der kan også hentes lidt rabat ved at være loyal overfor sot lokale olieselskab. Så gør som jeg selv gør. Jeg køber masser af fyringsolie om sommeren, og det har jeg faktisk aldrig lavet en dårlig handel på, da priserne ofte er 10-40 % dyrere om vinteren for den samme fyringsolie. Prisudsvingene kan jo også skyldes andre ting som dollarkurser, krige i verden, olielagrenes størrelse, temperaturen i løbet af året. Såfremt visse store olieforbrugende lande har haft en streng vinter med stort olieforbrug, så vil dette også få indvirkning på de internationale oliepriser. I den sidste ende er det markedsvilkårene, som er afgørende for oliepriserne dvs. udbud og efterspørgsel.

Et sidste råd herfra er at følge markedspriserne på fyringsolie online, hvor man kan læse om de anerkendte olieselskabers priser og rabatordninger. Man bør nemlig helst få leveret sin fyringsolie fra et anerkendt olieselskab, således man køber en kvalitetsolie uden farlige tilsætningsstoffer som svovl, som er ødelæggende for miljøet. Så jeg mener bare, at alle har mulighed for at få ren besked om hvordan man opnår billig fyringsolie.

Kilde: