Michael Sandel: What Money Can’t Buy. The moral limits of markets. 2012.
Titlen er misvisende. Bogen handler ikke om det, som penge ikke kan købe (kærlighed, venskab m.m.), men om det penge godt kan købe, men som Sandel ikke mener bør kunne købes og sælges: ”We need to ask whether there are some things money should not buy” (p 7), og han efterlyser, at: ”A debate about the moral limits of markets would enable us to decide, as a society, where markets serve the public good and where they don’t belong.” (p. 14).
Det er en letlæst og underholdende bog. Mange venstreorienterede og konservative kommunitarister vil givetvis elske bogen, og selv om liberale vil ryste på hovedet over Sandels manglende overvejelser over betydningen af privat ejendomsret og offerløse forbrydelser, så giver bogen også mange gode eksempler på markedsinnovationer og markedets evne til at allokere ressourcer mere effektivt end via kommandoer.
Sandels hovedpointe er, at markedet korrumperer og fortrænger andre normer, der i visse tilfælde er bestemmende for den økonomiske aktivitet, og Sandel betragter - uden nærmere begrundelse - disse normer som "højere" eller "bedre". Sandel er således kritisk over for markedsmæssige løsninger (selv om han faktisk er ganske loyal i sin gengivelse af, hvordan markedet fører til en mere effektiv allokering af ressourcer), men han er svag i sin begrundelse for, hvorfor staten skulle gribe ind og lovgive imod offerløse forbrydelser eller sætte moralske grænser for markedet, ligesom det er svært at se, at Sandel har andet etisk udgangspunkt for at hævde, at visse normer er højere eller bedre end sin egen mavefornemmelse og politiske holdninger.
