Den 12. maj offentliggjorde Rockwool Fondens Forskningsenhed et studie, der viser, at lavere marginalskat tilsyneladende ikke har påvirket udbuddet af sort arbejde.
Forskerne har fulgt de samme personer over en årrække, og løbende spurgt til deres udbud af sort arbejde. Og her var der altså ingen statistisk signifikant forskel mellem de respondenter, som i 2010 fik sænket deres marginalskat fra 63 procent til 56 procent, og den kontrolgruppe, som ikke ved den lejlighed fik sænket skatten på den sidst tjente krone.
Det er egentlig ikke overraskende.
Hvis en topskattebetalende håndværker vil have 175 kr. i hånden for sin sidst udbudte arbejdstime, så skal han i dag opkræve en timepris på ca. 500 kr. hos kunden – inden moms og indkomstskat. Før 2010 var den nødvendige hvide timepris ca. 590 kr., så selv om 2010-lempelsen barberede små 100 kr. af den sorte gevinst; så er der stadig 325 kr. pr. arbejdstime til
deling mellem håndværker og kunde, hvis de vælger at klare det sort.
Derfor finder man ikke en dramatisk reduktion af udbuddet af sort arbejde, når man leder blandt personer, som allerede har valgt at have en sort sidekarriere. Hvis man kunne håbe på en direkte effekt, skulle det snarere være i form af en lidt lavere tilgang af nye udbydere til det sorte marked; simpelthen fordi den samlede gevinst ved at krydse grænsen nu er blevet en smule mindre. Men det tager tid at spore.
Kigger det forkerte sted
Spørgsmålet er imidlertid, om Rockwool Fondens Forskningsenhed denne gang har ledt det helt forkerte sted efter en effekt? For at besvare dét spørgsmål skal vi tilbage til det studie af sort arbejde, som Fonden udsendte i juni 2010.
Her var én af konklusionerne, at køberne af sort arbejde kun sjældent ser ”hvidt arbejde” som det oplagte alternativ. Når de blev spurgt, hvad de havde gjort, hvis sort arbejde ikke var muligt, svarede kun hver tredje, at vedkommende så havde købt hvidt arbejde i stedet. Halvdelen svarede, at alternativet havde været gør-det-selv arbejde; og de sidste svarede, at arbejdet så slet ikke var blevet udført.
Hvis alle danskere – enten af frygt for skattefar eller på grund af moralske skrupler – fra i morgen dropper det sorte arbejde, vil der altså være halvanden gange så mange, som vil tage fri fra arbejde for at bruge tiden på diverse gør-det-selv projekter derhjemme; som der ville være personer, der vil arbejde lidt ekstra på jobbet og købe sig til (hvid) hjælp derhjemme.
For at forstå hvorfor, skal man huske, at før vi kan betale en håndværker en timepris på 500 kr., skal vi først tjene pengene selv. Er man topskatteyder, kræver det i dag en indtægt på ca. 1150 kr. før skat. Nu kan håndværkeren forhåbentlig klare arbejdet dobbelt så hurtigt, som vi selv kan; men så skal vores timeløn stadig ligge på ca. 570 kr., før det kan betale sig at nikke den en ekstra skalle på arbejdet – og lade én med forstand på det klare håndværksopgaverne derhjemme.
Hvis det regnestykke kan få én til at spærre øjnene op, så tænk på, at før Forårspakke 2.0 – da den øverste skattesats var 63 procent – der skulle en topskatteyder tjene hele 1600 kr., før han kunne betale en håndværker en løn, der gav sidstnævnte 175 kr. i hånden. Det viser, hvorfor Forårspakke 2.0 har bidraget til at gøre det meget mere relevant at vælge gør-det-selv arbejdet fra til fordel for at lade en professionel tage sig af det.
Skal man lede efter en effekt af lavere skat, er det derfor snarere i den effekt det har på, hvilken løsning, vi vælger, når sort arbejde ikke er en mulighed. Det har Rockwool Fondens Forskningsenhed desværre ikke kigget på. Det er ærgerligt; for det er ellers her lavere skat virkelig
har et potentiale.
For at demonstrere det potentiale, kan man lege med tanken om, hvordan regnestykket ser ud uden topskat. Den øverste marginalskat vil så ligge på 42,5 procent. Hvis håndværkeren stadig kræver 175 kr. i hånden til sig selv, skal han nu opkræve en timepris på ca. 380 kr. inklusive moms. Og for at betale den, skal kunden først tjene 660 kr. på sin arbejdsplads. Antager vi igen, at håndværkeren kan gøre det dobbelt så hurtigt, så kræver det ”kun” en timeløn på 330 kr.
Det betyder groft sagt, at gør-det-selv arbejde ikke længere vil give økonomisk mening for dem, der i dag betaler topskat. Ikke bare vil det have en positiv effekt på udbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft – som nu ikke længere bruger tiden derhjemme; det vil også have en effekt på efterspørgslen efter gode håndværkere.
Og det sorte arbejde? Der vil stadig være godt 200 kr. at spare ved at undgå moms og indkomstskat. Men i det mindste vil vi være i en situation, hvor den politiske indsats for at skræmme eller lokke flere danskere til at vælge sort arbejde fra, ikke først og fremmest vil lede til en eksplosion i gør-det-selv arbejdet – måske på bekostning af ekstra timer på arbejdspladsen. Sandsynligheden taler for, at vi i højere grad vil opleve, at danskerne vil vælge at gøre det de er bedst til – på arbejdet – og overlade arbejdet i hjemmet til professionelle.
