Det er et generelt problem i samfundsvidenskaberne at man er for dårlig til at se det historiske perspektiv (læs evt Fernand Braudels artikel "Histoire et science sociale" fra 1958). Omvendt har man i historieskrivningen haft en tendens til at opvurdere den politiske arena som historiens drivkraft (jvf. allerede Rankes "Primat der Aussenpolitik") - hvis marxisterne har gjort en god ting, var det ihvertfald at åbne historieforskningen mod økonomien og demografien.

Jeg skriver i øjeblikket på en artikel om den danske statsbankerot i 1813, og i den sammenhæng er det interessant at den voldsomme ekspansion af pengemængden (som 7,5-dobles mellem 1800 og 1813) ikke inddrages i den eksisterende forskning. Historien skal studere fortiden til glæde for nutiden og gavn for fremtiden - for de, der ikke lærer af historien, må gentage dens fejltagelser.

Det er tydeligt at politikere og medier er drevet af ideen om at "der må gøres noget" som om det er politikere og det offentlige der i sig selv kan skabe vækst.

Alene den underlige fokus på det tekniske om dansk økonomi er i recession eller ej er fejlagtig. Om væksten er nul, minus 0,1 eller et lille plus er ligegyldig, når den normale vækst i Danmark har udsigt til at ligge på ca. 1 % og være blandt de svageste i OECD

Amen!

Problemet er bare, at gør man det (for) attraktivt at starte virksomhed, støder vi ind i "problemet" med (for) succesrige mennesker der med rakatfart bliver velhavende. Det går ikke i et land som DK, hvor vi alle helst skal være lige fattige. 

Socialminister Eva Kjer Hansen (V) talte på egne vegne og ikke regeringens, da hun i en søndagsavis gav udtryk for, at uligheden i samfundet gerne må blive større.

Efter to dages politisk stormvejr om Eva Kjer Hansen gik statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nemlig ud i går og lagde afstand til socialministeren og slog samtidig fast, at større ulighed i samfundet ikke er et mål for regeringen.

“Det er ikke et mål at skabe større ulighed i samfundet. Det skaber efter min mening ikke mere dynamik. Målet er, at det altid kan betale sig at arbejde, og at de svageste i samfundet har det godt,” siger Anders Fogh Rasmussen. http://www.information.dk/112566 (26. juli 2007)

En anti-Keynes økonomi? Hvor, hvor?

Tjahhh, det var der vel engang i 1814, vil jeg tro...? ;-)

Pågrund af utrolige stærke fagforeninger og alt for høje kompensationer for at gå arbejdsløs sker der ingen reel løntilpasning under en krise.

... PLETSKUD!! 

Det er dumt at øge forbruget i en tid med underskud. Skulle man endelig øge "forbruget" så skulle det netop være ved at sænke skatterne, så vi kan få en vækst, som er bæredygtig og ikke misallokeret og usund.

Nej, men man kan få sat de ting i gang der allerede mangler og som der er tvingende behov for.

F.eks. kloakering, nødvendige motorveje, som f.eks. forlængelsen af Hillerødmotorvejen, forlængelse af motorvejen til Kalundborg, til Tirstrup lufthavn, Hjøring eller Næstved osv.

Der spildes oceaner af arbejdstid på vejene, fordi der ikke i tide er sket udbygning, for slet ikke at tale om det nedslidte signalanlæg på togbanestrækningerne, der dog nu kommer gang i.

I sig selv vil det ikke give videre vækst, men styrke dansk konkurrenceevne og dermed væksten på sigt.

Udgiften er blot den yderligere rente i de år man fremrykker investeringerne.

Alle de ting er rare at have, men det er altså noget man bør gøre i tider med overskud. Jeg lægger heller ikke nyt tag på mit hus hvis jeg er arbejdsløs.

"I sig selv vil det ikke give videre vækst, men styrke dansk konkurrenceevne og dermed væksten på sigt."

Jeg kan ikke se at det påvirker konkurrenceevnen om Hr. Hansen har en halv time mere eller mindre transporttid om dagen. Men du tænker at Hr. Hansen så vil arbejde en halv time mere frem for at bruge den med familien? Den køber jeg ikke.Desuden er problemet jo med kriser at der ikke er råd til at have give medarbejdere mere i løn, sådan set over en bred kam.

"Udgiften er blot den yderligere rente i de år man fremrykker investeringerne."

Naivitet! Jeg tror ikke et sekund på "fremrykning" i denne sammenhæng. Det er sgu ikke fordi at vores korrupte politikere har tænkt sig at spare senere. Husk på at der også er valg i fremtiden, som skal vindes. Og hvem siger at vi havde råd til disse "investeringer" i fremtiden?

Det er anlæsgarbejder der allerede er besluttet eller taget initiativer til og derfor er den eneste "udgift" rentedelen.

Hvis der er noget som styrker konkurrenceevnen, er det hurtig transport for såvel arbejdskraften samt for lokaliseringen af erhverv. Det øger arbejdsudbuddet og fjerner spildtid som lastbiler eller håndværkere spilder på vejene og går dermed ud over væksten.

Vækstbidraget er vel på samme niveau som lavere skat.

Jaja klap lige hesten. Der er pt. igangsat snesevis af såkaldte arbejder på vejnettet i og omkring Storkøbenhavn. Der arbejdes alle steder i uendeligt langsomt tempo - hvis overhovedet. Det skal vi slet ikke have mere af.

Fremrykkede offentlige investeringer har den hovedpine, at de før eller siden får en ende (gudskelov jvf. ovenstående vejsnegle). Når projekterne således ender sker der en AFMATNING. Så det korte af det lange er at det kun er noget småtisseri for at holde varmen. Hvis man samtidigt skruer skatte og afgifttrykket op i verdens mest skatteplagede land, så fortjener man mere end koldt buksevand.

Med mindre man da taler om en revolutionær forbedring af noget infrastruktur fx. opbygning af motorveje og tog i Tyskland i 1930'erne. Øhh ok det kunne give en ubehagelig tanke og det var ikke det der var meningen med eksemplet. 

Det kender man fra gældsfælden med en socialdemokratisk bannerfører som siger: sku lige ned for forbruget, spar op, osv. Nå men noget andet er hvis man har held til at få skuet op for de andres udgifter.

Jeg er ret ligeglad hvad økonomer lærer på studiet. De har vist sig ubrugelige og ude af stand til at forstå hvordan en økonomi virker (eller burde virke).

Så er det godt at vi har dig til at svinge den ideologiske krabask og udlægge den sande lære. Var det noget med en gæsteforelæsning for de uindviet?

Ovenfor kan vi ellers høre dig selv udlægge den sande lære. Hykler! Men har jeg da ikke ret? Sad de ikke alle og grinte dumt af dem som advarede om krisen? Hvorfor fanden skal vi stole på dem nu? Har de ikke demonstreret at de ikke ved en skid!?

Hvorfor fanden skal vi stole på dem nu? Har de ikke demonstreret at de ikke ved en skid!?

Jo, præcis. Det svarer til at en meteorolog overser en orkan, og bagefter forventer, vi skal tage ham alvorlig.

Kig efter ubalancer og brug sund fornuft, fx kan man ikke "låne sig ud af gæld" eller "forbruge sig ud af 15 års overforbrug", som nobelpristagende økonomer i fuldt alvor påstår.

@stenergut

Vil du dermed sige, at enhver, der har gennemgået første års pensum på økonomistudiet ville kunne have behandlet krisen mere elegant og mindre tabsgivende end politikere og deres embedsmænd? Måske endda dæmmet op for krisen før den nåede Danmark? Måske endda helt have afværget krisen - sådan globalt altså?

For så synes jeg da, at man skulle skære økonomistudiet ned til et år, så vi kan få alle de økonomistuderende ud og lave noget rigtigt arbejde, så de kan bidrage til samfundsøkonomien i stedet for at brænde cafépenge af på vores andres bekostning.

(Gad vide, hvad der så nu kommer af "jamen, det gælder jo kun hvis alt andet holder sig i ro", såkaldte alt-andet-lige-forklaringer?)

At dæmme op for effekterne af en global finanskrise er umuligt.

Hvis politikerne havde lyttet til eksperterne herhjemme, så havde konjunkturene ikke fået samme medløb og boligprisboblen kunne være afværget. Her tænker jeg på den lempelige finanspolitik, skattestoppet samt indførelsen af afdragsfrihed.

Du må meget undskylde, polit'er er så vidt jeg ved den akademiske faggrupper med den højeste beskæftigelesfrekvens, og de er ansat både indenfor det offentlige og private. Og hvis der er nogen sammenhæng mellem marginalproduktet af kapital og afløning, så er økonomer særdeles attraktive. Så den med det "rigtige arbejde", den kan du godt pakke sammen.

Hvorfor bruge 5-7 år på noget, man allerede har lært ved at gennemgå første års pensum? Det er da ikke særligt effektivt, det er uøkonomisk og altså spild af alle vi andres skattepenge.

"Hvis politikerne havde lyttet til eksperterne herhjemme, så havde konjunkturerne ikke ...." skriver du. Med de få ord underkender du bare sådan lige ekspertisen i ministerierne - hvad mon polit'erne og oecon'erne i ministerierne siger til det? Eller sådan nogle eksperter er der måske ikke i ministerierne? Og ministrene, der jo nærmest alle også har en tilsvarende uddannelse?

Nogle økonomer er tilsyneladende bedst til at forudsige den fremtid, der er bag os.

Nu ligger ekspertisen i finansministeriet i høj grad under for de politiske ønsker ministeren fremsætter, det er derfor vi har en uafhængig vismandsinstitution.

Den ville jeg godt stille spørgsmålstegn ved.

Selvfølgelig er der polit'er som kan tænke selv efter socialiseringen har gjort sin skade, men uddannelsen synes først og fremmest at producere enstænkende planøkonomer på samlebånd.

Den form for destruktiv ensrettende socialisering har skabt et enormt bureaukratisk kontrolapparat som er i færd med at ødelægge Danmark nedefra. Først pustede man velfærdsapparatet op for lånte penge som nok investerede i infrastruktur, sundhed og uddannelse, men først og fremmest korrumperede hele samfundet ved at købe stemmer via overførselsindkomster, umynddiggøre borgerne og skabe et overdimensioneret kontrolapparat.

Velfærdsapparatet inkl. hæren af emsige bureaukrater - som ikke producerer værdi - har nu travlt rive tæppet væk under finansieringen af velfærden.

"Selvfølgelig er der polit'er som kan tænke selv efter socialiseringen har gjort sin skade, men uddannelsen synes først og fremmest at producere enstænkende planøkonomer på samlebånd."

AMEN!

De låner sig til efterspørgsel og aktivitet. Det giver så bagslag bagefter. Specielt er der den hovedpine ved det, at politikere tror de er bedre til at efterspørge noget som helst end det frie marked.

Det er alment anerkendt, at det er fornuftigt at føre en kontracyklisk finanspolitik. Herunder spare op i de gode tider og forbruge i dårlige.

Du tar grundlæggende fejl hvis du tror at det frie marked kan opfylde alle samfundsbehov effektivt. Der er under tiden brug for offentlig indgriben i markedsøkonomien, både ud fra et efficiens og fordelingspolitik hensyn. Og der er selvfølgelig også et tradeoff imellem de to hensyn.

Faktisk sparede den danske stat op igennem de gode tider, samtidigt med at gaveregnsforventningerne fra det kollektive blev skruet op. Nu siger VK stop for sidstnævnte mens SSF vil skide det hele en lang march.

Danmark har fortsat verdens højeste skattetryk og har ikke brug for mere af den skuffe. 

Faktisk sparede den danske stat op igennem de gode tider, samtidigt med at gaveregnsforventningerne fra det kollektive blev skruet op.

Det er mere rigtigt at sige at Fogh privatiserede statsgælden til boligejerne ved at fortsætte den kunstige forbrugsboble, som Nyrup og Stavad satte gang i.

Ingen af dem investerede i produktivitet og konkurrenceevne - det gik kun ud på at købe sig til magten ved at finansiere overforbruget, mens samfundet forfalder.

der er aldrig nogen sinde tidligere, over en 10 årig periode, ansat så mange mennesker i det offentlige, som i de seneste 10 år. Den må VK jo tage på deres kappe. Nu er problemet at vi har behov for at investere i infrastruktur og lignende, men lønandelen i det samlede budget løber med skattekronerne. Så i stedet for at få forventede forbedringer, får borgerne for deres skattekroner, en masse tænkning og kontrol af kontrol og via disse lønninger kortsigtet forbrug. Der er sikkert brug for det samme antal akademikere på sigt, men nu og her skal pengene bruges på noget produktivt. Der er ikke et angreb på nogen bestemt gruppe ansatte, men et angreb på den struktur omkring lvogivning og regulativer, som til stadighed efterspørger flere og flere ikke produktive ansatte. Det skal laves om, men kan den regering som har været aller værst til at indføre problematikken så også fjerne den igen. Der er jo reelt tale om en regering i mindretal og den situation kan jo sagtens opstå igen efter et valg. De alternativer der efterlades til de danske vælgere på det personlige plan, bringer jo ikke de store superlativer i spil - tænk man ikke engagn kan indrykke en annonce i dagspressen uden at lave ged i den - og så ber man om at blive valgt igen. Det er jo til grin at forsvare en statsministerkandidat i en politisk debat, der ikke engang kan finde ud af at indrykke en annonce. Det er bare for ringe.

Lige nøjagtig sådan nogle letforståelige banale fejl, får folk til at vælge en kandidat fra. Og der er jo ingen alternativer på den side, når nu det hele er sat op til et dansk præsidentvalg mellem kun 2 kandidater. Skammeliget for demokratiet må man sige. 

"almindelig anerkendt" - hvorfor? Det fremstår mere som ideologi og beskræftigelsesterapi for planøkonomer og magtmennesker uden nogen form for samfundsmæssig logik.

F.eks. "recession" - hvem interesserer det kortsigtet om "omsætningen" går ned? Det kan f.eks. betyde at man omlægger for at øge produktiviteten og innoverer, så man kan dække behov med færre ressourcer - samfundet bliver rigere, det er kun planøkonomer med deres primitive modelapparat som bilder sig selv og andre noget på ærmet.

Nu er det min antagelse at vi HAR brug for daginstitutioner, skoler, veje, hospitaler, metroringe, motorveje, kloaksystem etc. Opførelsen og vedligeholdelse af disse, kan passende foregå i perioder med lav aktivitet i byggesektoren.

Disse institutioner har vi allerede og vedlighold heraf batter som en skrædder i helvede i forhold til de problemer, vi står overfor.

Desuden må man stille alvorlig spørgsmålstegn ved beslutningskompetancen - f.eks. supersygehuse tror jeg er en alvorlig fejl fordi vi kan bruge it-teknologi til at kompensere for afstanden til ekspertise.

Det er en antagelse som der må stilles alvorligt spørgsmålstegn ved.

For mikroøkonomer er det en forfejlet cirkelargumentation som opstår i et primitivt modelapparat baseret på den fejlagtige antagelse om ligevægt - ikke en realøkonomisk process.

Det er i sig selv en fejl at sige at man skal "skabe" efterspørgsel eller aktivitet - efterspørgslen er der altid. Spørgsmålet er om om man kan producere effektivt nok til at frigøre byttekraft til at dække behovet.

Selvfølgelig kan og bør man kunne låne for at investere, men kun hvis det rent faktisk  effektiviserer, dvs. samfundets samlede konkurrenceevne og herunder interne allokering fungerer bedre efter at investeringen er indfaset og afdraget.

Det eneste man synes at opnå med den slags aktive indblanding er en lavere effektivitet og en dårligere fungerende allokering.

Fremrykning af offentlige investeringer "virker", men - og det er væsentligt - ikke efter hensigten. Hensigten er, at de skal sparke gang i økonomien på kort sigt. Men hvis hovedparten af investeringerne først kommer igang på langt sigt, og måske endda på et tidspunkt, hvor man konjunkturmæssigt har brug for nøjagtigt det modsatte, så virker de ikke efter hensigten og gør muligvis mere skade end gavn.

"sparke gang i økonomien" er et meget tyndt argument.

Hvis investeringer er sunde og afkastet står mål med risiko osv., så bør man selvfølgelig gennemgøre dem.

Problemet er at man for mange af disse "investeringers" vedkommende må betvivle at det er tilfældet - fra motorveje til den mindste provinsby over mastondontsygehuse til stive tvangskonstruktioner som led i digitaliseringsstrategien - dvs. vi må betvivl om der er tale om rationelle investeringer og ikke bare en anden form for forbrug, f.eks. for at købe stemmer..

Såfremt at man kun taler om at skifte vinduer, lave de tagrender der burde være lavet for fem år siden og den i dur, så er det vel klart nok at det giver arbejde her og nu, men taler vi store projekter, så går der jo nemt både tre og fire år, før de projekter er i gang.

Grundlæggende set burde man slet ikke have bygget ret meget i opgangstiderne, sådan at man havde måske ti projekter der lå i skuffen og kunne fyres af nu. Og så skal det iøvrigt nævnes at vejarbejde i Sønderjylland laves i tysk arbejdskraft og polakkerne har lavet Folketingets istandsættelse.....

Men det løser jo ingen af de grundlæggende problemer med beskæftigelsen, vi har mistet 68.000 ufaglærte jobs de sidste tre år og så batter 10.000 _håndværker_ jobs jo intet.

De ufaglærte job ryger fordi produktionsjobs eksporteres - det er simpelthen for dyrt at oprette en produktionsarbejdsplads som samtidig skal bære 2 andre danskere på skuldrende.

Fremrykningen af offentlige investeringer er i sammenligning som at tisse i bukserne i frostvejr. Det luner, gavner ingenting og det går galt når regningen skal betales.