Tillykke dansker, i morgen er du skattefri
Udgivet for 673 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/07 07:18 til Boblere af Jacob Bræstrup
I morgen, 22. juli, er årets skattefrihedsdag: Den første hele dag i året, hvor vi danskere i teorien er færdige med at betale skat – altså under den forudsætning, at hele samfundets produktion fra 1. januar til nu alene er tilfaldet statskassen. Fra og med i morgen tjener vi udelukkende penge til os selv og vores nærmeste – lige indtil nytår, hvor det næste skatteår sætter ind.
Faktisk udløb ”skatteåret” allerede kort efter midnat natten til i dag (den 21.juli), idet den nøjagtige inddeling for 2010 er 201,1 skattedage og 163,9 ”skattefrie” dage. Skattefrihedsdagens placering afspejler et skattetryk på 55,1 pct. af den disponible bruttonationalindkomst målt i faktorpriser, hvilket er det nærmeste man kommer et nationalt indkomstmål, der modsvarer den personlige indkomst på individ-niveau.
Det lyder måske umiddelbart af forholdsvis mange dage i statens tjeneste (og er det!), men faktisk kan vi i morgen fejre skattefrihedsdag tidligere end på noget tidspunkt siden 1983 – det første år med Schlüter i statsministeriet. Skattefrihedsdagen 2010 falder én dag tidligere end sidste år; og to uger tidligere end den gjorde i 2001, hvor VK-regeringen som bekendt overtog regeringsmagten efter Nyrup. Det år skulle vi hen til den 5. august, før vi kunne fejre årets skattefrihedsdag.
Men det har set meget værre ud – under både denne og tidligere regeringer. Så kort tid tilbage som i 2005 faldt skattefrihedsdagen på den 10. august; og Nyrup-regeringernes rekord blev sat i 1999, hvor skattefrihedsdagen var den 13. august. I både 1987 og 1988 skulle vi dog helt hen til den 19. august – næsten en måned senere end i dag – før der kunne fejres skattefrihedsdag. Det stod i øvrigt i skarp kontrast til situationen i 1982 – Anker Jørgensens sidste år – hvor skattefrihedsdagen faldt på den 13. juli – ca. en uge tidligere end i år.
Over de seneste to årtier har placeringen af skattefrihedsdagen således varieret med op til ca. 5 uger – ofte på ganske få år. Skal man tale om en trend, er den – desværre – at skattefrihedsdagen synes at have rykket sig en smule i den forkerte retning. Således går der i dag en lille uge længere før den gennemsnitlige dansker kan beholde frugten af sit eget arbejde, sammenlignet med situationen i begyndelsen af 1980’erne. Dét er i øvrigt en vigtig pointe at have for øje: Skattefrihedsdagen markerer, hvornår den gennemsnitlige dansker er færdig med at arbejde for staten. Men for mange danskere – først og fremmest dem, der rent faktisk arbejder – skal vi langt hen i efteråret, før de kan fejre deres personlige skattefrihedsdag.
Tilsvarende, er det vigtigt at huske, at skattefrihedsdagen ikke tager højde for over- eller underskud på statens budgetter – altså hvorvidt de skattedage, vi leverer, rent faktisk dækker de offentlige udgifter. Det gør de f.eks. på ingen måde i år, hvor der mangler der knap 90 mia. kr. i statskassen før regnskabet går op. Det svarer til yderligere ca. 22 skattedage, som altså skal aftjenes på ét eller andet tidspunkt. Hvis det skulle ske i år, måtte vi i virkeligheden vente til den 12. august, før vi kunne fejre skattefrihedsdag.
I det hele taget vender det noget op og ned på skattefrihedsdagens bevægelser de seneste 20 år, når man tager højde for saldoen på de offentlige finanser. Variationen af den ”reelle skattefrihedsdag” er en smule større – fra midt i juli til sidst i august – men vigtigst af alt er trenden mere tydelig – og positiv. Når der tages højde for statens over- eller underskud er den reelle skattefrihedsdag på de sidste 20 år rykket næsten en måned i den rigtige retning – fra at ligge ca. den 20. august til at ligge ca. den 25. juli.
Den umiddelbare opadgående trend i skattetrykket siden begyndelsen af 1980’erne dækker således bl.a. over, at skiftende regeringer er blevet stadig bedre til at begrænse de offentlige underskud, uden at det har medført et stærkt stigende skattetryk. Det var i udpræget grad tilfældet under de første syv år med VK-regeringen som ansvarlig for den økonomiske politik: Fra 2002 til 2008 (begge inklusive) leverede den gennemsnitlige dansker i alt knap 90 skattedage som alene gik til at eliminere den massive statsgæld, der var stiftet af tidligere regeringer – først og fremmest under Anker Jørgensen op til magtskiftet i 1982. De seneste to år har det imidlertid knebet med at holde den fine trend, og inklusive i år skylder gennemsnitsdanskeren nu igen mere end 30 skattedage, fordi udgifterne ikke følger indtægterne – som nævnt alene 22 dage for i år.
Og det ser desværre ikke ud til at blive bedre lige med det samme. I maj dette år, forventede regeringen, at skattefrihedsdag 2011 kunne fejres den 20. juli – to dage tidligere end i år. Det var dog før vedtagelsen af genopretningsplanen, takket være hvilken skattefrihedsdagen 2011 nu er flyttet til den 21. juli. Regeringen forventer dog samtidig – genopretningspakken til trods – et offentligt underskud i omegnen af 70 mia. kr. Dermed vil vi også næste år skulle lægge et sted mellem to og tre uger til den konto over skattedage, som vi udskyder til senere år.
Det er selvfølgelig uholdbart. Skattetrykket skal ned, men ikke via underskud på de offentlige finanser. Kun ved at tøjle de offentlige udgifter kan det fornødne råderum sikres til reelle skattelettelser, der nedbringer verdens højeste skattetryk og flytter skattefrihedsdagen tidligere på året. Det er glædeligt at finansministeren i denne uge har anerkendt behovet for netop dette; nu mangler vi så bare en troværdig plan for, hvordan det kan lade sig gøre.
Indtil da er der ikke andet for end at fejre skattefrihedsdagen, hvor den nu ligger. Glædelig skattefrihedsdag!
Der er tale om det samlede skattetryk, hvorfor moms, energiafgifter etc. er medregnet.
Jeg læser i en reklame for LA i Berlingske i dag, at de vil øge de offentlige udgifter når lavere skatter og mere vækst har skabt rammerne herfor...
Hvornår kommer der et uforfalsket liberalt parti som vil tæmme socialstaten og ikke bare sørge for dets overlevelse.
Vi må snart have lært at efterspørgslen efter statens "goder" stiger voldsomt i talt med udbuddet.
Hvorfor er det så at et liberalt parti aldrig virker efter hensigterne? Hvorfår opnår de aldrig det de siger de står for?
Det er ganske simpelt i mine øjne. En politikers arbejdsplads er staten. Det som en liberal politiker går ind for, er grundlæggende en mindre stat. Men hvilket menneske ved sine fulde 5, vil gå ind for at skabe mindre indflydelse for sin arbejdsplads?
Fordelene for en politiker er større for at øge statens indflydelse end for at reducere den. Det betyder at det nærmest er umuligt at opnå eksempelvis et mindre offentligt forbrug, ved at vælge folk ind, som hævder de vil sørge for det.
Hvad er løsningen, jeg aner det ikke.. Lederen af Liberal Alliance taler om at undgå isbjerget, hvor jeg mener det allerede er ramt, og at det politikerne sådan set gør er at stå og skovle vand ud af skibet. Staten som et koncept er naturligvis skibet, og vi er alle med. Men hvorfor skal vi være på det skib?
Men det går mig lidt på at Liberal Alliance nu slår sig op på at være det sande liberale parti, når de i annoncer fortæller at deres mål er at sikre socialstatens overlevelse. Det er jo fint nok, men et liberalt mål bliver det aldrig. Socialstaten er og bliver et socialdemokratisk projekt.
Indtil Jens Otto Krag kom til var det socialdemokratisk politik at skattetrykket skulle være maks 30%.
Hvor er de liberale ambitioner henne. Ja, nogle af os så helst staten væk - men mindre kan også gøre det. Men det LA repræsenterer - tilbage til Nyrup-tiden, er en socialdemokratisk drøm.
1. Ægte liberal politik
2. En ny grundlov hvor størrelsen på Staten er fastsat. Det vil både sikre individet imod at blive undertrykt af et kollektivisk flertal, og gøre at Staten helt naturlig vil have incitament til at optimere indenfor den fastsatte ramme.
Desværre hvis det er de nuværende politikere der skal lave en ny grundlov med et sådan punkt, så kommer den grundlov fastsatte størrelse på Staten sikkert til at være tættere på 100% end på 0%.
3. Nulvækst i det offentlige og samtidig få indført et voucher system, så alle kan tage deres "offentlige" ydelse med sig til det private, hvor der vil være incitament til at optimere indenfor den fastsatte voucher ydelse.
Desværre stinker det af planøkonomi, og stadig kræve høje skatter, men over tid (måske årtier) vil det private have vokset sig større end det offentlige, og man kan lave ægte skattelettelser løbende.
4. Få folk til at holde op med at tro på at Staten findes... fuldstændig ligesom religion reelt spiller mindre i de fleste menneskers liv, fordi de er holdt med at tro på Gud (ihvertfald den version af en Gud som religioner vil påtvinge mennesker), så vil statisme også spille mindre i folks liv, hvis de holdt op med at tro på, at Staten er virkelig, men ligsom Gud en abstrakt tanke i folks hoveder.
Så spørgsmålet på en lang nok tidslinje er reelt ikke om vi skal vælge imellem socialisme eller liberialisme, men om vi skal bo i Danmark eller ej.
@Afskaftopskattennu!
Nu må du ikke glemme at svare på dit eget "Tryk":
>>> Hvad mener du selv, din egen spammen, saboteren, rakken ned og personlig tilsvinen af Klaus Kjellerup og samtlige hans indlæg, nu i over snart et halvt år, skal betegnes som???? <<< Hvad har du dog mod manden, der kan begrunde en sådan infantil ageren? Lurer Pfizer i baggrunden?
Klaus K poster indlæg, som bliver modsagt og disse betingelser kender han.
@Afskaftopskattennu - din egen medicin, når du ødelægger alle KK's indlæg!
Hvorfor svarer du ikke på:
>>> Hvad mener du selv, din egen spammen, saboteren, rakken ned og personlig tilsvinen af Klaus Kjellerup og alle hans indlæg, nu i over snart et halvt år, skal betegnes som???? <<<
Han forsøger da på ingen måde at ødelægge dine!!!!
Er det ellers ikke sådan her, du, ved spam, prøver at ødelægge alle Klaus Kjellerups indlæg? Hvorfor? -
Uliberalistisk under alle omstændigheder - faktisk uanstændig!
Lurer Pfizer i baggrunden?
Og så er der sgu megastor forskel på at blive "modsagt" og så den tilsvinen, du står for.
Mht. at være "generende", så overhører du totalt de utroligt mange debattører, der be'r dig gå ad H.T. på Klaus' tråde!
Men SVAR nu på spørgsmålet!
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 8 timer og 8 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 9 timer og 5 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 5 timer og 24 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 5 timer og 22 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 19 timer og 27 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 21 timer og 22 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 25 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Jacob Bræstrup Jacob Bræstrup arbejder som chefkonsulent i DI's skattepolitiske afdeling Se Jacob Bræstrups profil eller Følg Jacob Bræstrup |
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 40 klik
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning 24/05 23:14 - 33 klik
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 25 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 25 klik
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO 24/05 23:30 - 18 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 719 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 483 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 472 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 361 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

