BookmarkletTilføj til    |
To be or not to be - selvmordets økonomi
Udgivet for 163 dage siden i Økonomi
Tilføjet 13/12 22:06 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Egentlig skulle det være ganske simpelt:
Overstiger summen af den tilbagediskonterede forventede nutidige og fremtidige lykke summen af den tilbagediskonterede forventede nutidige og fremtidige smerte ved at leve, så er svaret: To be.
I modsat fald: Not to be.
At afgøre, om livet er værd at leve eller ej, er ikke, som Camus skriver i Sisyfosmyten dét éne alvorlige filosofiske problem. Det er ikke et spørgsmål om ”livets mening”. Livets cost-benefit analyse er et økonomisk problem, ikke et filosofisk: Er nutidsværdien af den forventede fremtidige nettolykke positiv eller negativ?
Dét er livets cost-benefit analyse.
Og selvmord kan på den måde være en fuldt ud rationel og ikke mindst optimal handling for en person i en given situation. Det er ofte overset i en overvejende følelsesmæssig behandling af emnet.
Omkostninger ved ”not to be”
Der er omkostninger ved at begå selvmord:
- For Hamlet var det frygten for de drømme, dødens søvn kan bringe: “Ay, there's the rub, for in that sleep of death, what dreams may come, When we have shuffled off this mortal coil, Must give us pause. There's the respect that makes Calamity of so long life…”
- Samme karakter har religiøse kvababbelser og moralske overvejelser. En troende katolik vil være mindre tilbøjelig til at begå selvmord end en ateist. Nogen finder en løsning på det problem: Det siges, at en del muslimske selvmordsterrorister netop er det: Personer, der ønsker at begå selvmord, men som ved, at de ifølge islam ikke vil komme i himlen, hvis de tager deres eget liv. Tager de derimod andres liv med sig i døden i en jihad, vil de komme i himlen, men da en del af disse ulykkelige mennesker i virkeligheden ikke har som mål at tage andres liv, vælger de at udløse bomben på steder, så færrest mulige rammes, hvilket er en forklaring på, at så mange muslimske selvmordsbombere forårsager meget få dødsfald.
- Det libertarianske synspunkt må være, at når man ejer sig selv, så må man også tage sit eget liv. Det følger af selvejerskabet.
- Der kan være eksterne effekter. Når alt kommer til alt er selvmord ikke alene en personlig sag. Det kan påføre familie og venner smerte (eller glæde, alt afhængig af, hvordan man har levet sit liv, og hvor meget man efterlader til arvingerne), og hvis man ikke ønsker at påføre de efterladte nogen smerte, så må den forventede tilbagediskonterede smerte for andre indgå i kalkulen som en engangsomkostning ved selvmordet. De fleste vil nok på den måde internalisere disse eksterne omkostninger – i hvert fald delvist, men netop når man overvejer selvmord, vil mange være så fyldt med selvmedlidenhed, at de ikke har overskud til at tænke på andres smerte, så der vil nok almindeligvis være betydelige eksterne effekter.
- Endelig er der de helt konkrete omkostninger, der består i, at det er vanskeligt at begå selvmord på en smerte- og frygtfri måde. Det er ikke muligt legalt at købe en pistol, så man kan skyde sig en kugle for panden, eller legalt købe en cocktail af Ketogan, Stesolid og Black Label (jo, det sidste er legalt, så man kan selvfølgelig drikke sig ihjel). Staten tvinger derfor selvmordere til at ty til frygt- og smertefulde løsninger som hængning, overskæring af pulsårer, springe ud foran tog eller tage en overdosis af kodymagnyler, der langsomt og smertefuldt fører til nyresvigt og død. Det er dybt umoralsk og endnu et argument for, at staten ikke skal blande sig i den enkeltes ret til at bære våben eller købe Benzodiazepiner.
Sådanne omkostninger ved selvmord giver en bias i retning af at vælge livet: Den forventede nutidsværdi af lykken skal ikke alene være marginalt højere end den forventede nutidsværdi af ulykken, men blot højere end den forventede nutidsværdi af ulykken fratrukket den forventede nutidsværdi af alle omkostninger ved at begå selvmord.
Det er svært at være rationel
Som Hamlets overvejelser så tydeligt illustrerer: Selvmordet er et valg under usikkerhed, idet den fremtidige lykke og ulykke (og i Hamlets tilfælde: livet efter døden) er ukendt, og hvordan kan man danne rationelle forventninger til den fremtidige lykke og ulykke? Vi mennesker har en begrænset rationalitet, og netop når man overvejer selvmord, er man i en psykologisk tilstand, der kan påvirke ens dømmekraft såvel som forventningsdannelse.
Formentlig ”framer” ens nuværende psykologiske tilstand ens forventninger til fremtiden. Er man dybt ulykkelig, kan det være vanskeligt at erkende, at ”tiden lærer alle sår”. På tilsvarende vis: Er man nyforelsket og har en nyfødt baby påvirker det ens tro på, håb til og forventninger til fremtiden, og man undervurderer risikoen for, at man bliver skilt, at ens barn kan blive sygt. Kort sagt, at lykken er lunefuld og kan være særdeles omskiftelig. Sådanne psykologiske mekanismer har det med at virke selvforstærkende på livets cost-benefit analyse.
Den fremtidige lykke og ulykke er heller ikke konstanter. Det handler ikke om med stoisk ro at afgøre: ”Whether 'tis nobler in the mind to suffer the slings and arrows of outrageous fortune, or to take arms against a sea of troubles, and by opposing end them.” Livet består af valg, og ikke kun valget om ”to be or not to be”. Den fremtidige lykke er (også) et resultat af de valg, man træffer i dag og i fremtiden, og er man lykkelig og har et stort overskud i dagligdagen, har man lettere ved at træffe de rette valg. Den depressive person vil derimod ofte være handlingslammet og ude af stand til at se mulighederne og træffe de valg, der kan forbedre vedkommendes nuværende og kommende tilstand. Igen en faktor, der har det med at virke selvforstærkende på livets cost-benefit analyse.
I alle cost-benefit analyser er valget af diskonteringsfaktor afgørende, og diskonteringsfaktoren er heller ikke en konstant. Er man lykkelig, nyforelsket, og har man lige set sin førstefødte komme til verden, så vil ens diskonteringsfaktor være lav: Hvad der sker langt ude i fremtiden tillægger man stor værdi. Er man derimod single, ensom og deprimeret, så vil ens diskonteringsfaktor være højere, og hvad der sker i fremtiden, tillægges mindre værdi. Også diskonteringsfaktoren har det med at virke selvforstærkende på livets cost-benefit analyse.
Det er derfor alt sammen faktorer, som man må tage med i overvejelserne, når man opstiller livets cost-benefit analyse.
Er mænd mere rationelle – eller mere ulykkelige?
I 2009 begik 477 mænd og 145 kvinder selvmord. Er det fordi, mænd er mere ensomme og ulykkelige end kvinder? Eller er mænd mere rationelle og handlekraftige, også når det gælder om at handle på baggrund af information fra livets cost-benefit analyse? Eller er mænd blot mindre risikoaverse og er parate til at lide større frygt og smerte ved selvmord? Eller måske er mænd mere individualistiske og egoistiske og tillægger de eksterne effekter på familie og venner mindre betydning?
---
Jeg er sikker på, at der findes en akademisk litteratur om selvmordets økonomi, som jeg ikke er bekendt med, og som kan give et uddybende svar på flere af disse spørgsmål, ligesom økonomer, der har beskæftiget sig med behavioral economics givetvis kan forklare afvigelser fra fuld rationalitet bedre. Ovenstående var blot en lægmands betragtninger.
17 Kommentarer
Skrevet af Trænger du til et kram Torben?
;-)
Skrevet af Den her fortjener helt klart at blive stemt op.
Camus erkendte at der ikke var nogen mening der kunne stilles op, men spurgte om der måske ikke var en mening alligevel? Han så det som et helt personligt individuelt spørgsmål. For nogen giver menneskehedens forunderlige barske rejse i universet mening, for andre gør den ikke, han ville blot af med den betonklods som Nietsche havde efterladt af nihilisme for spørgsmålet må ikke blive et anliggende for staten eller systemet - det er ikke statens opgave at bestemme om vi alle skal begå selvmord eller ej. Faktisk en ganske liberal og anti-totallitær erkendelse som desværre er gået fløjten i økonomisk uansvarlighed og vores forlangen af instant gratification, som samfund har vi faktisk antaget selvmordet som helt naturligt istedet for at lade det være op til den enkelte og tillade at vedkommende kan gøre det selv med en nem og brugsvenlig pille. Problemet er naturligvis at vi hænger sammen, vores valg er også andres virkelighed og dermed kommer vi tilbage til en knap så firkantet etisk diskussion. Bliver udgangen for nem bliver det måske også for nemt at skabe et helvede for os andre og lade os i stikken, her kan man så ganske apropos tænke på Der Untergang, så meget smerte blev tilført af en mand der blot åd en lille pille (og trykkede på en fjerlet aftrækker).
Torben Mark Pedersens indlæg er næsten uden undtagelse fremragende. Også dette.
I al ydmyghed vil jeg komme med min egen, helt uvidenskabelige teori omkring mænds overrepræsentation i selvmordsstatistikken.
Både andelen af genier og dysfunktionelle eksistenser er højere hos mænd end kvinder. Hvor mænd biologisk set repræsenterer det ekstreme, målrettede og mindre sociale, repræsenterer kvinder det normale, stabile og sociale. Derfor er mænd både mere rationelle og mere irrationelle end kvinder. Derfor er mænd mere handlekraftige og mere villige til at overskride sociale normer end kvinder. Derfor er mænd meget dårligere til at leve uden kvinder, end kvinder er til at leve uden mænd. Alle disse forhold - og helt sikkert en del flere - spiller en stor rolle i selvmordets økonomi.
Bonus:
Jeg fandt nogle lidt ældre tal (1984-2002) for Grønland for at se, om kønsfordelingen var anderledes. Det er den (tilsyneladende) ikke, relativt set. Her er der også tale om en faktor 3-4 som i Danmark.
Mænd er også - mig bekendt (jeg kunne ikke lige hurtigt finde tal hos DST) - stærkt overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne.
Interessant artikel. Jeg mener dog dit udsagn at det er et oekonomisk problem er forket. Nytte er i det hele taget et meget filosofisk begreb - saa at kalde en nyttebaseret analyse af hvorvidt man skal leve eller ej oekonomisk er et ring-argument. Camus snakkede jo netop om meningen med livet. Hvis man mener livet er meningsloest, giver nytte da mening? Hvorfor skal man nyttemaksimere hvis det hele er meningsloest? hvis vi definerer praeferencer saadan at mennesker vil vaelge hvad de har praeference for, saa er det klart at selvmord eller ej er et nytteproblem - men heri har man allerede lavet en stor antagelse!
Skrevet af Så vidt jeg husker Sisyfosmyten, så mener Camus, at livet er meningsløst, og at det absurde netop ligger i at stræbe efter en mening, der ikke er der.
Men at livet er meningsløst, betyder jo ikke, at det er uden glæde. Man kan finde glæde i de banale små ting, som at tilfredsstille sine fysiske behov, klappe en hundehvalp eller kigge på nogle søde piger. Så selvfølgelig giver det mening at tale om kalkulation af nytte eller glæde såvel som ubehag eller ulykke, selv om livet ikke har nogen overordnet mening.
Men man kommer selvfølgelig tæt på at gøre det, man maksimerer, til meningen med livet.
Wenn das gute oder böse Wollen die Welt ändert, so kann es nur die Grenzen der Welt ändern, nicht die Tatsachen; nicht das, was durch die Sprache ausgedrückt werden kann.
Kurz, die Welt muss dann dadurch überhaupt eine andere werden. Sie muss sozusagen als Ganzes abnehmen oder zunehmen.
Die Welt des Glücklichen ist eine andere als die des Unglücklichen.
(Wittgenstein, TLP, 6.43)
Jeg vender tilbage med et mere udførligt filosofisk svar senere i dag.
Interessant artikel. Jeg mener dog dit udsagn at det er et oekonomisk problem er forket. Nytte er i det hele taget et meget filosofisk begreb - saa at kalde en nyttebaseret analyse af hvorvidt man skal leve eller ej oekonomisk er et ring-argument. Camus snakkede jo netop om meningen med livet. Hvis man mener livet er meningsloest, giver nytte da mening? Hvorfor skal man nyttemaksimere hvis det hele er meningsloest? hvis vi definerer praeferencer saadan at mennesker vil vaelge hvad de har praeference for, saa er det klart at selvmord eller ej er et nytteproblem - men heri har man allerede lavet en stor antagelse!
Måske ikke økonomisk, men i hvert fald et rational choice problem. Har ikke noget med filosofi eller meningen med livet at gøre
Helt ærligt: det er noget sludder.
Videnskaben kan fortælle os hvordan tingene er; den kan fortælle os hvad vi kan gøre, og i sjældne tilfælde, hvad vi vil gøre, men aldrig hvad vi bør gøre. Det er ikke et empirisk spørgsmål.
Derudover er der nogle problemer, som du selv nævner: for mange tilstundelser her i livet kan man ikke a priori tilskrive en nytte, fordi deres nytte er afhængig af individets fortolkning, som ikke kan beskrives a priorisk. Jens bliver overset til en forfremmelse; måske fører det til at han forbitres, måske fører det til at han glædes over nu at have mere tid til sine børn.
Lykken er noget man vælger.
Du har ikke forstået, hvad jeg skriver.
Jeg skriver ikke, at videnskab kan afgøre, hvad "vi bør gøre".
Jeg skriver eksplicit, at de elementer, der indgår i kalkulen, er subjektive og kun kan vurderes af den enkelte selv. Jeg beskriver alene valgsituationen, ikke andet. Der er intet normativt i det.
Jeg taler intet sted om a priorisk tilskriven af nytte til nogen andre. Jeg skriver, at enhver kan danne deres egne forventninger til fremtiden under usikkerhed og prøve at lave en kalkule af, om de alt i alt synes at fordele ved at leve overstiger omkostningerne. At fremtiden ikke kan forudses, betyder blot, at der er (stor) usikkerhed
God artikel.
Og i øvrigt får de efterladte udbetalt livsforsikringen, så længe livsforsikringen er oprettet mere end 12 måneder forud for selvmordet.
Ja, men så må man desværre få det til at se ud som en ulykke - fx køre frontalt ind i en modbillist. Og det bliver vel egentligt dyrere for forsikringsselskabet i sidste ende...!
Men jeg har længe ment, at man burde kunne henvende sig til et opsamlingskontor, hvorfra man ville kunne blive sendt ud i verden for at rydde landminer.
Landminer er ikke beregnet på at slå mennesker ihjel men på at lemlæste dem. Det kræver nemlig flere ressourcer at tage sig af en lemlæstet end af en død. Så det er ikke nogen god løsning.
Det med at køre frontalt ind i en bropille (ikke modbilist) er nok at foretrække, men igen: Det skal ikke være på cykel, men i en hurtig bil.
Flere gode ideer?
Skrevet af Man cannot sit still, contemplating his destiny in this world, without going frantic. So he invents ways to take his mind off the horror. He works. He plays. He accumulates the preposterous nothing called property. He strives for the coy eye-wink called fame. He founds a family and spreads his curse over others. All the while the thing that moves him is simply the yearning to lose himself, to forget himself, to escape the tragic-comedy that is himself. Life, fundamentally, is not worth living.
(H. L. Mencken)
Hils altid venligt på folk. Måske vil en eller anden give dig en lille cigar den morgen, du skal skydes.
(Louis B. Knockel)
... og tal venligt til de mennesker, du møder på din vej op ad karrierestigen, for du møder dem igen på vej ned.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 8 timer og 9 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 9 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 5 timer og 25 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 5 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 19 timer og 28 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 21 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 56 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 26 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
|
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 40 klik
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning 24/05 23:14 - 33 klik
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 25 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 25 klik
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO 24/05 23:30 - 18 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 719 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 483 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 472 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 361 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
