Der har efter vismændenes analyse af ændringerne af statens skatteprovenue i forbindelse med en fjernelse af topskatten, været en del debat omkring konsekvenser ved afskaffelse af topskatten.
Følgende eksempler illustrerer effekten på en dansker.
For nemhedens skyld, er model-danskeren bosiddende i københavns kommune, ikke gift, ikke medlem af folkekirken, bor til leje, og har en meget simpel økonomi med kun en brutto lønindkomst uden pension og ingen fradrag eller andet.
Løn 250.000
Indkomstskat i dag: 81.191
Besparelse ved fjernet topskat: 0
Effektiv skattesats: 32,5%
Effektiv skattesats uden topskat: 32,5%
Løn 400.000
Indkomstskat i dag: 140.669
Besparelse ved fjernet topskat: 0
Effektiv skattesats: 35,2%
Effektiv skattesats uden topskat: 35,2%
Løn 500.000
Indkomstskat i dag: 183.083
Besparelse ved fjernet topskat: 1.635
Effektiv skattesats: 36,6%
Effektiv skattesats uden topskat: 36,3%
Løn 750.000
Indkomstskat i dag: 319.532
Besparelse ved fjernet topskat: 36.135
Effektiv skattesats: 42,6%
Effektiv skattesats uden topskat: 37,8%
Løn 1.000.000
Indkomstskat i dag: 455.981
Besparelse ved fjernet topskat: 70.635
Effektiv skattesats: 45,6%
Effektiv skattesats uden topskat: 38,5%
Løn 1.250.000
Indkomstskat i dag: 592.430
Besparelse ved fjernet topskat: 105.135
Effektiv skattesats: 47,4%
Effektiv skattesats uden topskat: 39,0%
Løn 1.500.000
Indkomstskat i dag: 728.879
Besparelse ved fjernet topskat: 139.635
Effektiv skattesats: 48,6%
Effektiv skattesats uden topskat: 39,3%
Med andre ord, vil personen med en lønindkomst på kr. 1.500.000, selv efter fjernelse af topskatten skulle betale kr. 508.053 (728.879-139.635-81.191) mere for de samme offentlige ydelser end personen der har en lønindkomst på kr. 250.000.
Hertil kommer diverse afgifter, som man må formode den højtlønnede betaler væsentligt flere af, end den lavtlønnede. Selvfølgelig er der også fradrag, som den højtlønnede vil være i stand til at udnytte bedre end den lavtlønnede, men skatteværdien af dem er efterhånden ikke i nærheden af skattedifferencen.