Debatten er igen blusset op om de nyudnævnte akademikere der måske 'tvinges' til at tage jobs de er overkvalificerede til. Er det rimeligt, at man har brugt mange år på en uddannelse og så måske aldrig kan benytte den? Er det samfundsøkonomisk fornuftigt?
Alligevel er 'uddannelse, og atter uddannelse' blevet et mantraord for løsningen på ungdomsarbejdsløshed og som et 'vækstenzym' for samfundet.
Økonomen Thomas Sowell har set nærmere på fænomenet i USA og kommer med interessante betragtninger. Han siger blandt meget andet:
"Studenter kan bestå fra disse institutioner her i landet uden nogensinde at have lært noget om videnskab, matematik, økonomi eller noget andet der ville kunne gøre dem til bidragydende borgere for økonomien, eller som velinformerede vælgere der kan gennemskue den politiske retorik. Snarere er personer med en sådan "uddannelse" langt oftere mere modtagelige for demagogi end befolkningen som et hele. Denne situation er ikke noget særskilt for Amerika. I landene rundt om os, er det personer med uddannelser i 'bløde' emner, der har være kilderne til politisk uro, mangel på stabilitet og endda massevold. .....Der er alt for mange andre 'bløde' kurser der giver de studerende mulighed for at tilbringe årevis på uddannelsesstedet uden at blive uddannet i en ægte brugbar forstand."Kunne det samme mon ikke også gælde Danmark? Hvilke uddannelser skal der satses på. De som kan være med til at skabe fysiske epokegørende ting der kan omsættes på et frit marked, ting som både kræver dygtige håndværkere, ingeniører og produktionsarbejdere eller flere psykologer, livsstilseksperter mv. der kan samle de op som er faldet igennem et uddannelsessystem der uddanner alt for mange i 'bløde' ikke håndgribelige fag?
