Uddannelsessystemets skjulte tal

Det har tit været fremme, at en bedre uddannet befolkning skaber mere vækst, da det gør os internationalt attraktive, da udenlandske virksomheder v...

_slettet_bruger_9931 Ikke angivet,

08/07/2014

Det har tit været fremme, at en bedre uddannet befolkning skaber mere vækst, da det gør os internationalt attraktive, da udenlandske virksomheder ved, at de kan sikre sig veluddannet arbejdskraft, såfremt de slår sig ned her i landet.

Pt. har jeg sommerferie fra maskiningeniørstudiet ude på DTU og ønsker derfor at arbejde for at tjene ekstra penge, så jeg ikke er nødsaget til at låne penge under min studietid. Jeg er derfor startet som sommerferiemedarbejder hos en kundeservice i et teleselskab. I den forbindelse har jeg mødt mange servicemedarbejdere, der arbejder for teleselskabet.

Og her får jeg en række interessante nye kollegaer: Først møder jeg to akademikere fra CBS, der var kandidat i "International Business". Dette studie er enormt prestigefyldt og har et rygte for at være for "brainees". Dette skyldes, at det kræver et forholdsvist højt gennemsnit at blive optaget på. Disse akademikere var fast besluttet på at opnå fastansat og senere "arbejde sig op" i teleselskabet, så de senere hen eventuelt kunne blive "teamledere". De to dimmittender havde helt klart et højt intelligensmæssigt niveau, men på arbejdet var de imidlertidig ikke blandt de bedste sælgere. Her lå de side om side med andre "ufaglærte", der netop var blevet studenter fra gymnasiet.

Herefter møder jeg en eksportingeniør fra DTU. Hun havde i første omgang sat næsen op efter en månedsløn på den rigtige side af 26.000 kr., som hendes fagforening havde anbefalet hende. Men da virksomhederne havde tilbudt hende mindre, havde hun afslået. 7 måneder efter var hun imidlertid nødt til at søge arbejde hos teleselskabet, da jobsituationen for eksportingeniører var blevet forværret, og hun efterfølgende ikke var blevet tilbudt job som eksportingeniør.

Ser man på statistikken over dimmittendledigheden er det også klart, at der er uddannelser, der har en høj grad af dimmittendledighed. Imidlertid tæller de tre ovenstående eksempler ikke med i dimmittendledighedsstatistikken, da disse personer rent faktisk har opnået beskæftigelse inden for 1 år. På papiret og statistikken ligner det derfor, at arbejdsløsheden blandt disse kandidatgrader er faldet, selvom eksemplerne her er klart overkvalificerede i forholdet til deres nuværende job.

Konklusionen må derfor være, at hvis man ønsker at undersøge arbejdsløsheden for bestemte uddannelser, kan man ikke stole på de officielle jobstatistikker. Alternativt må man opslå jobtitlen på fx jobindex, hvorefter man kan se, hvilke jobtitler virksomhederne er på udkig efter. Dette tal må man så sammenligne med antallet af dimmittender inden for retningen og få et dimmittend-jobopslag-forhold, hvorefter man kan sammenligne jobudsigterne. På ug.dk står der fx, at der er "gode jobmuligheder" for eksportingeniører, selvom virkeligheden ser en del anerledes ud.

Herudover må konklusionen være, at der findes en række skjulte mørke tal for bestemte uddannelser, der ikke er undersøgt og offentliggjort nogen steder. Man har ikke undersøgt, hvor mange "højtuddannede", der reelt anvender den viden, de har tilegnet sig på studiet i et fremtidigt job.

I USA resulterer ovenstående i, at de studerende aldrig er i stand til at tilbagebetale deres enorme studiegæld. I Danmark er studierne "gratis", hvilket egentlig blot medfører, at studiegælden og SU'en betales af andre mennesker.

Kilde: