Undervisningsministeriet forsøger at skjule sandheden

Ungdomsuddannelserne har store problemer

Ikke angivet Ikke angivet,

06/05/2014

Ungdomsuddannelserne har store problemer. Eleverne på erhvervsskolerne og i gymnasierne klarer sig dårligt.

Det faglige niveau er så lavt at ingen dumper

Realiteten er, at der stort set ikke er nogen, der dumper i gymnasiet, og derfor gør det naturligvis ikke den store forskel for gennemførelsen, om man har et karakterkrav eller ej.

Sagen er nemlig, at det faglige niveau og kravene til gymnasieeleverne er sænket samtidig med, at der gennemført en finansieringsform, som indebærer, at skolerne skal være udstyret med en moral, der ikke er af denne verden, hvis de skal fastholde de faglige krav og kravene om elevindsats.

Hvis en elev for eksempel på grund af fravær blev udelukket fra gymnasiet i løbet af det første semester, ville det koste skolen hen ved 200.000 kr, og det er vel at mærke, hvis bare én elev må forlade skolen.

Hvis en elev dumper ved eller ikke deltager i den endelige eksamen, får skolen heller ikke det særlige færdiggørelsestaxameter.

Ideen bag taxameteret er sådan set god nok, men det er en skrivebordsmodel, der ikke tager hensyn til den virkelige verden og helt basale menneskelige reaktionsmønstre.

Kilde: