Unge tvunget til at betale mere til pension

Over de senere år er de unges pensionsindbetalinger mere end fordoblet

Byggemand Bob,

12/04/2014

Over de senere år er de unges pensionsindbetalinger mere end fordoblet. Det hænger bla sammen med, at aldersgrænsen for firmaers pensionsindbetaling er sænket fra 25 år til 18 - og man kan ikke slippe udenom og få pengene i hånden i stedet.

Det betyder to ting.

For det første betyder det, at det er blevet væsentligt dyrere for virksomhederne at ansætte unge - og da disse jo selvsagt har mindre erfaring end ældre, giver det dem en ulempe i konkurrencen om jobbene.

- Ungearbejdsløsheden er da også steget samtidig - så det hænger fint sammen. Øgede lønkrav medfører højere ledighed.

For det andet betyder det, at når de unge samtidig er tvunget til at indbetale pengene på en pensionskonto, hvor beskatningen oven i købet ikke er favorabel i forhold til at få pengene i hånden, så bliver deres gældsætning bliver højere. Dvs. renteomkostningerne til hus og bil bliver større. Samtidig bliver privatforbruget for de unge mindre - og netop et lavt privatforbrug er et af vækstproblemerne i Danmark pt.

Så alt i alt, er fagforeningernes krav til højere pensionsindbetalinger skadelige på mange niveauer:

- det svækker chancen for at få job

- det svækker de unges økonomi

- det svækker samfundets økonomi

De eneste der tilsyneladende har en fordel ud af de øgede pensionsindbetalinger er pensionskasserne - og så måske de lidt ældre, erfarne, der snupper jobbene for næsen af de unge. 

Hvorfor må de unge ikke selv bestemme over deres egne penge?!?!?

http://epn.dk/privat/pension/ECE6637984/unge-tvunget-til-at-betale-mere-til-pension/</a

Kilde: