Kontakt 180Grader.dk
8

Skrevet af JAS 246 dage siden - Direkte link

VurderSelv, tak for en grundig overordnet beskrivelse af forskellene mellem offentlig planøkonomisk produktion og privat produktion, jeg er absolut enig med dig. Da vi i hele vores liv er blevet hjernevasket til at tro, at den offentlige sektor er den eneste mulighed for service indenfor sociale ydelser af enhver art, vil det nok være svært at se, at det kan gøres anderledes.

Hvordan kan vi indenfor den offentlige sektor indføre brugerstyret konkurence og personligt ansvar for de ydelser, der på alle niveauer bliver leveret, ud fra princippet om, at den der har beføjelserne har ansvaret?


Skrevet af slettet bruger 1578 245 dage siden - Direkte link

Hold lige fast i at jeg siger at den offentlige sektor ikke behøver at være planøkonomisk - det er et valg, vi træffer.

 

Men nogen opgaver er sværere at styre end andre - f.eks. den sjældne eller meget store problemstilling hvor der er naturlige monopoler - og dem er der flere af i den offentlige sektor og en del af opgaven er at finde løsninger som passer til de forskellige typer af problemstillinger med de bedste muligheder.

 

F.eks. var cpr-systemet en løsning til at koble mange forskelliige systemøer i 1960 og 1970erne, men håbløst forældet i dag hvor det er blevet en del af den stive inefektiviserende planøkonomiske mainframetænkning. Løsningen dengang er problemet i dag og man glemte at fokusere på effektiviseringsdriverne i hastværket med at opbygge kontrolsystemer.

Hvordan kan vi indenfor den offentlige sektor indføre brugerstyret konkurence og personligt ansvar for de ydelser, der på alle niveauer bliver leveret, ud fra princippet om, at den der har beføjelserne har ansvaret?

Hvad er det for et princip? Hvad betyder "den der har beføjelserne har ansvaret" - ansvaret for hvad?

 

Det drejer sig ikke om at tvinge offentlige ansatte til at løbe hurtigere eller slide sig selv hurtigere ned, men om at sikre at hele systemet bliver klogere og over tid kan præstere MEGET mere med de samme eller færre ressourcer. Husk på at konkurrence betyder, at man kan hæve produktivteten, lønninger og kvaliteten samtidig - men det kræver forandrings- og tilpasningsmekanismer som kun kan komme fra borgernes kompetente til- og fravalg.

 

 

 

3 kommentarer.

a. Ingen virksomhed kan lide konkurrence - de flygter fra konkurrence fordi det koster profit (tvinger prisen ned) og tvinger dem til at innovere (koster penge og er risikabelt). Det samme gælder den offentlige sektor. Du kan ikke gøre nogen ansvarlig for at være konkurrencedygtig uden konkurrence - det er ganske enkelt meningsløst.

 

b. Pas på one-size-fits-all tænkning - det er planøkonomiens moder. Der er ikke EN måde at løse problemerne på, slet ikke som passer til alle forhold.

 

Beredskab for nødsituationer, domstole, skat og sundhedssektoren er radikalt forskellige problemstillinger - OG SKAL BÅDE INDRETTES OG STYRES FORSKELLIGT.


Men generelt kan du sige at det altid gælder om at sikre at alle strukturer er forandrings- og tilpasningsklare, således at borgeren (slutkunden) kan vælge alternativer. Specielt i digitaliseringen er det kritisk at undgå at fastlåse strukturer som ska kunne forandre sig i konkurrence og innovere (Finansministeriets og KL Digitaliseringsstrategi har en enorm NEGATIV business case fordi de lige præcis gør det man IKKE skal gøre).

 

c. Rent økonomisk er der også stor forskel på mulighederne for via konkurrence og frit valg at effektivisere f.eks. domsstole, nødberedskab, sundhedssektoren og en kantine på en skole.

 

Problemet er at man forsøger at omkostningsstyre og leverandørstyre alt - og dermed afskrives alle effektiviseringsdrivere.

 

 

Frit valg må ikke komme uden at betale prisen for prioritering, så det ikke bliver en tag-selv bod. Den helt store men også svære øvelse er at flytte så meget af prioriteringen VÆK fra politikere, DJØFere og "den som har beføjelsen" - mikroprioriteringen sker best af borgeren selv.

 

Omvendt er du nødt til at erkende at der er behov for individuelle rådgivere (som du tilkøber/vælger) og - fordi det er en forsikringsmodel - en måde at tildele ressourcer til borgeren på basis af behov (visitation) og du skal ikke i gang med at visitere i en nødsituation ligesom vi formentlig ikke vil acceptere at lade folk dø blot fordi de har brugt deres "sundhedskroner".

 

Sæt en slikskål foran børn og den er lynhurtigt tømt. Du kan planøkonomisk give dem hver deres så de optimerer hvornår de spiser det - men endnu bedre giv dem valget til at optimere hvad de vil spise og helst så de helt kan fravælge slik og i stedet vælge at spare op eller gå til sport. I sidste ende er det selvfølgelig idealet at børnene også selv skal tjene pengene, dvs. at der er en koblingen mellem hvor meget værdi de skaber for andre og hvor man private og offentlige services, de selv kan nyde.

 

Når alt dette er sagt er det også kritisk at have blik for at der er en pris for konkurrence - du har lidt mere administration fordi fleksibilitet og lokale beslutninger kræver styring og valg. Du har også en fundamental problemstilling om hvordan du "lader en enhed gå konkurs" - hvordan lukker man et hospital eller vælger at bygge en skole?


Skrevet af Leila M 245 dage siden - Direkte link

Social eller egoist

Familie eller enspænder

Pas på hinanden eller smid folk i rendestenen

 

Så enkelt kan det også siges

 

Det danske sygehusvæsen koster mindre per indbygger end i USA

Men der også forsikrings selskaber, der skal tjene til aktionærene.

 

EL blev privatiseret i DK og, det er kun blevet dyrere af den manøvre.


Skrevet af slettet bruger 1578 245 dage siden - Direkte link

Det lyder for mig som en typisk rygmarvsreaktion uden reflektion eller at læse hvad der står. Det amerikanske sundhedssystem har både sine kvaliteter og dårlige aspekter.

 

Din sammenligning her med USA adresserer primært omfordelingsdiskussionen, hvilket IKKE er den, som jeg addresserer. Hvis du læser det nærmere vil du se at en vigtig pointe er at omfordeling ikke i sig selv behøver at have planøkonomiske effekter, f.eks. SU.

 

Faktum er, at planøkonomien slår folk ihjel, fordi penge går op i røg og bureaukrati istedet for at gå til velfærd og sundhed. Det er ikke en kritik af indsatsen, men af strukturen og den manglende vilje til at nytænke.

 

Danmark får ikke noget at leve af eller en effektiv offentlig sektor ved at kopiere andre - vi kan lære af andre, men skal selv trække i arbejdstøjet og tænke nyt.

 

Hvorfor skulle borgerne ikke kunne "købe" offentlige services med omfordelte penge i åben konkurrence? På den måde får du mere velfærd for pengene - uanset graden af "lighed" eller omfordeling i samfundet.

 

Problemet er at omfordeling altid vil være et politisk/ideologisk spørgsmål. Men når man så endelig har besluttet sig, så gælder det om at spilde færrest mulige ressourcer på bureaukrati og planøkonomi, så man får mest velfærd for pengene.

 

LA arbejder med en enorm offentlige sektor - de taler om et mål på 40% skat. De penge skulle nødig ende i bureaukratisk planøkonomi og gå op i sort røg.

 

Se sådan på det - hvis den offentlige sektor fungerer 30% mere intelligent, så kan man sætte skatten 10% ned, velfærden 10% op og lønningerne 10% op - samtidig. Det burde være muligt.

Det første skridt ville være at annullere Finansministeriets Digitaliseringsstrategi og få noget kompetance på banen som ikke tænker planøkonomisk.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

11
9
4
5
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
15
22
12
43
6
24






Nyeste video