BookmarkletTilføj til    |
Vækst I - Marxistisk vs. markedsdrevet vækst
Udgivet for 246 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/09 08:41 til Boblere af slettet bruger 1578
Der er 2 former for værdiforståelse - den marxistiske som bygger på at værdien af produktion er lig omkostningerne til at producere og den markedsbaserede som bygger på at værdien af produktion er lig værdien af det som nogen vil betale for det eller den pris som man kan opnå i fri konkurrence med andre løsninger på samme eller substituerende behov.
Den markedsbaserede er behovsdrevet, dvs. at kundens valg mellem konkurrerende måder at dække behovene bestemmer hvad der er mere eller mindre værd. Slutkunden er altid en person - alle værdikæder ender hos end borger og enhver borgers behovssammensætning er kompleks og individuel, dvs. der er eksisterer ikke en standardkunde.
Den marxistiske er interessedrevet og fokuserer på producentens/leverandørens interesse, hvilket i praksis betyder at man ignorerer kundens behov og leverer det som man har størst interesse i at levere på de vilkår, som interessen tilsiger. Eftersom mennesker alligevel vil forsøge at optimere deres behovsdækning betyder det at producenten enten må lukke eller med magt opnå en monopolfunktion, så man kan diktere efterspørgslen - det som vi også kalder kommandoøkonomi eller planøkonomi.
I en behovsdrevet markedsbaseret forståelse betyder vækst relativ produktion, dvs. hvor megen værdi man kan skabe for slutkunderne med begrænsede ressourcer. Fokus flyttes hen på produktivitet (enhedsomkostninger) og kvalitet (individuel behovsdækning). Forskellige udbydere slås om det bedste tilbud til prisen og borgerne vælger dem som dækker deres behov bedst - taberne er de virksomheder som ikke formår at konkurrere og konstant forbedre den relative produktion.
I en marxistisk forståelse betyder vækst altså mere absolut produktion og dermed udtryk ved det som man i de keynesiansk baserede økonomiske modeller kalder "aktivitet". Der er ingen mekanismer til at optimere fordelingen af knappe ressourcer, så man får mest mulig værdi ud af produktionen. Der er ingen forståelsesramme til at drive udvikling af nye bredere produkter eller processer som udnytter ressourcerne bedre.
I den offentlige sektors styring sætter man værdi lig omkostningerne til at producere, Den offentlige sektor er i udpræget grad planøkonomisk elelr marxistisk baseret.
"Gratis" offentlige services er reelt udtryk for en planøkonomisk styring af produktionen som tilsidesætter borgerens valg til fordel for de interesser som styrer monopolet. Disse interesser er typisk ikke politikere, men embedsfolk i diverse centrale kommiteer eller lokalt suboptimerende embedsvælde og sekundært - i det omgang de kan tilkæmpe sig monopolmagt - diverse leverandørkarteller som formår at standardisere en vare/service, så de profiterer på monopolet.
Men det er med mange gråzoner. "Frit" sygehusvalg, skolevalg, lægevalg, bopælslokation, leverandør af sociale services etc. giver borgeren et element af frit valg mellem leverandør af tvangsstandardiserede ydelser, men stiller ikke behovet frit til at vælge hvad der er den bedre løsning via en fri prisdannelse og udbydernes investering i alternative pris/ydelsessammensætninger.
Pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse, SU, bistandshjælp etc. giver borgerne meget større mulighed for at udøve det frie valgs indflydelse på ressourceallokeringen og optimeringsprocesserne, f.eks. hvad og om man vælger at købe i offentlige "butikker", dvs. man kan godt tale om behovsdrevne processer i den offentlige sektor.
Hvis ressorucerne ikke slår til i en behovsdrevet process, så er man tvunget til at innovere - alternativet er lukning fordi produktet eller processerne er forældede i konkurrencen. Fokus er på hvordan man skaber MERE VÆRDI for ressourceindsaten.
Hvis ressourcerne ikke slår til en marxistisk monopoliseret process, så skærer man ned på produktet eller hæver skatterne - men der er ingen kræfter, dvs. man skærer ned på værdien uden at adressere hvor meget udbytte man får af ressourceindsatsen.
Marxistisk økonomi kan kun vokse ved at bruge flere ressourcer, dvs. der er en uintelligent vækst som bygger på at alle udbytter af ressourceindsatsen har den samme værdi. Politkere og embedsfolk bilder sig ind at de kan "optimere", men de har hverken indsigt eller mulighed for at styre en kompleks økonomi hvor hver enkelt borgeres behov er forskellige selvom der sker forvridninger via omfordeling og risici ikke rammer udbyderen.
Behovsdrevne økonomier vokser ved en mere intelligent udnyttelse af ressourcerne, så man skaber mere værdi målt på nyttesiden.Man kan ikke "styre" en behovsdreven økonomi, men man kan sikre at rammerne for forandrings- og tilpasningsprocesser er optimale - dvs. understøtte frit valg og styrke BORGERNES indflydelsei alle led af processerne.
Selv LA arbejder med en enorm offentlig primært planøkonomisk sektor - 40% skat plus afgifter er i historisk og international sammenhæng en enormt stor offentlig sektor. Men ingen interesserer sig for det forhold at alle disse ressourcer er marxistisk styret og det fører direkte til inoptimal ressourceallokering og særinteresser på borgernes bekostning.
Selvom omfordeling i sig selv skaber problemer for incentivestrukturerne, så er det kritisk at fokusere på hvordan man gør den offentlige sektor mere behovsdrevet og mindre marxistisk styret.
Man burde nok overveje at se meget mere kritisk på de stærkt marxistisk inspirerede økonomiske modeller - f.eks. Dream ser jo marxistisk på den offentlige sektor og der er ingen behovsdrevet vækstforståelse. Det bliver kun værre når man ser på ADAM og de andre.
Og burde man prøve at forklare de marxistiske økonomer på venstrefløjen at deres retorik er en cirkulær argumentation som grundet en ideologisk værdiforståelse ender med at konkludere deres egne forudsætninger. - de gør mennesker ens og laver regnsskabsstyring på basis af omkostninger i stedet for økonomistyring på basis af værdiskabelse - man kan ikke styre en virksomhed på omkostningerne, skaber man ikke værdi for nogen, så er konkurs det eneste sikre udfald.
Marxistisk Vækst = lånefinansieret produktion som skaber nye absolut efterspørgsmål, men den forsvinder igen når man skal opkræve skatten for betale lånene tilbage.
Det som er værre - offentlig planøkonomsik produktion har en meget lavere effektivitet end den behovsdrevne produktion, man beskatter væk. Dvs. marxistisk vækstforståelse SÆNKER væksten ved at gøre hele samfundet mindre effektivt.
4 Kommentarer
Skrevet af VurderSelv, tak for en grundig overordnet beskrivelse af forskellene mellem offentlig planøkonomisk produktion og privat produktion, jeg er absolut enig med dig. Da vi i hele vores liv er blevet hjernevasket til at tro, at den offentlige sektor er den eneste mulighed for service indenfor sociale ydelser af enhver art, vil det nok være svært at se, at det kan gøres anderledes.
Hvordan kan vi indenfor den offentlige sektor indføre brugerstyret konkurence og personligt ansvar for de ydelser, der på alle niveauer bliver leveret, ud fra princippet om, at den der har beføjelserne har ansvaret?
Hold lige fast i at jeg siger at den offentlige sektor ikke behøver at være planøkonomisk - det er et valg, vi træffer.
Men nogen opgaver er sværere at styre end andre - f.eks. den sjældne eller meget store problemstilling hvor der er naturlige monopoler - og dem er der flere af i den offentlige sektor og en del af opgaven er at finde løsninger som passer til de forskellige typer af problemstillinger med de bedste muligheder.
F.eks. var cpr-systemet en løsning til at koble mange forskelliige systemøer i 1960 og 1970erne, men håbløst forældet i dag hvor det er blevet en del af den stive inefektiviserende planøkonomiske mainframetænkning. Løsningen dengang er problemet i dag og man glemte at fokusere på effektiviseringsdriverne i hastværket med at opbygge kontrolsystemer.
Hvordan kan vi indenfor den offentlige sektor indføre brugerstyret konkurence og personligt ansvar for de ydelser, der på alle niveauer bliver leveret, ud fra princippet om, at den der har beføjelserne har ansvaret?
Hvad er det for et princip? Hvad betyder "den der har beføjelserne har ansvaret" - ansvaret for hvad?
Det drejer sig ikke om at tvinge offentlige ansatte til at løbe hurtigere eller slide sig selv hurtigere ned, men om at sikre at hele systemet bliver klogere og over tid kan præstere MEGET mere med de samme eller færre ressourcer. Husk på at konkurrence betyder, at man kan hæve produktivteten, lønninger og kvaliteten samtidig - men det kræver forandrings- og tilpasningsmekanismer som kun kan komme fra borgernes kompetente til- og fravalg.
3 kommentarer.
a. Ingen virksomhed kan lide konkurrence - de flygter fra konkurrence fordi det koster profit (tvinger prisen ned) og tvinger dem til at innovere (koster penge og er risikabelt). Det samme gælder den offentlige sektor. Du kan ikke gøre nogen ansvarlig for at være konkurrencedygtig uden konkurrence - det er ganske enkelt meningsløst.
b. Pas på one-size-fits-all tænkning - det er planøkonomiens moder. Der er ikke EN måde at løse problemerne på, slet ikke som passer til alle forhold.
Beredskab for nødsituationer, domstole, skat og sundhedssektoren er radikalt forskellige problemstillinger - OG SKAL BÅDE INDRETTES OG STYRES FORSKELLIGT.
Men generelt kan du sige at det altid gælder om at sikre at alle strukturer er forandrings- og tilpasningsklare, således at borgeren (slutkunden) kan vælge alternativer. Specielt i digitaliseringen er det kritisk at undgå at fastlåse strukturer som ska kunne forandre sig i konkurrence og innovere (Finansministeriets og KL Digitaliseringsstrategi har en enorm NEGATIV business case fordi de lige præcis gør det man IKKE skal gøre).
c. Rent økonomisk er der også stor forskel på mulighederne for via konkurrence og frit valg at effektivisere f.eks. domsstole, nødberedskab, sundhedssektoren og en kantine på en skole.
Problemet er at man forsøger at omkostningsstyre og leverandørstyre alt - og dermed afskrives alle effektiviseringsdrivere.
Frit valg må ikke komme uden at betale prisen for prioritering, så det ikke bliver en tag-selv bod. Den helt store men også svære øvelse er at flytte så meget af prioriteringen VÆK fra politikere, DJØFere og "den som har beføjelsen" - mikroprioriteringen sker best af borgeren selv.
Omvendt er du nødt til at erkende at der er behov for individuelle rådgivere (som du tilkøber/vælger) og - fordi det er en forsikringsmodel - en måde at tildele ressourcer til borgeren på basis af behov (visitation) og du skal ikke i gang med at visitere i en nødsituation ligesom vi formentlig ikke vil acceptere at lade folk dø blot fordi de har brugt deres "sundhedskroner".
Sæt en slikskål foran børn og den er lynhurtigt tømt. Du kan planøkonomisk give dem hver deres så de optimerer hvornår de spiser det - men endnu bedre giv dem valget til at optimere hvad de vil spise og helst så de helt kan fravælge slik og i stedet vælge at spare op eller gå til sport. I sidste ende er det selvfølgelig idealet at børnene også selv skal tjene pengene, dvs. at der er en koblingen mellem hvor meget værdi de skaber for andre og hvor man private og offentlige services, de selv kan nyde.
Når alt dette er sagt er det også kritisk at have blik for at der er en pris for konkurrence - du har lidt mere administration fordi fleksibilitet og lokale beslutninger kræver styring og valg. Du har også en fundamental problemstilling om hvordan du "lader en enhed gå konkurs" - hvordan lukker man et hospital eller vælger at bygge en skole?
Social eller egoist
Familie eller enspænder
Pas på hinanden eller smid folk i rendestenen
Så enkelt kan det også siges
Det danske sygehusvæsen koster mindre per indbygger end i USA
Men der også forsikrings selskaber, der skal tjene til aktionærene.
EL blev privatiseret i DK og, det er kun blevet dyrere af den manøvre.
Det lyder for mig som en typisk rygmarvsreaktion uden reflektion eller at læse hvad der står. Det amerikanske sundhedssystem har både sine kvaliteter og dårlige aspekter.
Din sammenligning her med USA adresserer primært omfordelingsdiskussionen, hvilket IKKE er den, som jeg addresserer. Hvis du læser det nærmere vil du se at en vigtig pointe er at omfordeling ikke i sig selv behøver at have planøkonomiske effekter, f.eks. SU.
Faktum er, at planøkonomien slår folk ihjel, fordi penge går op i røg og bureaukrati istedet for at gå til velfærd og sundhed. Det er ikke en kritik af indsatsen, men af strukturen og den manglende vilje til at nytænke.
Danmark får ikke noget at leve af eller en effektiv offentlig sektor ved at kopiere andre - vi kan lære af andre, men skal selv trække i arbejdstøjet og tænke nyt.
Hvorfor skulle borgerne ikke kunne "købe" offentlige services med omfordelte penge i åben konkurrence? På den måde får du mere velfærd for pengene - uanset graden af "lighed" eller omfordeling i samfundet.
Problemet er at omfordeling altid vil være et politisk/ideologisk spørgsmål. Men når man så endelig har besluttet sig, så gælder det om at spilde færrest mulige ressourcer på bureaukrati og planøkonomi, så man får mest velfærd for pengene.
LA arbejder med en enorm offentlige sektor - de taler om et mål på 40% skat. De penge skulle nødig ende i bureaukratisk planøkonomi og gå op i sort røg.
Se sådan på det - hvis den offentlige sektor fungerer 30% mere intelligent, så kan man sætte skatten 10% ned, velfærden 10% op og lønningerne 10% op - samtidig. Det burde være muligt.
Det første skridt ville være at annullere Finansministeriets Digitaliseringsstrategi og få noget kompetance på banen som ikke tænker planøkonomisk.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 8 timer og 35 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
4 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 9 timer og 33 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 5 timer og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 5 timer og 50 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 19 timer og 54 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 30 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 30 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 21 timer og 49 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 22 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 53 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 40 klik
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning 24/05 23:14 - 33 klik
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 25 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 25 klik
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO 24/05 23:30 - 18 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 719 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 483 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 472 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 361 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
