Ved Skattesagskommissionens afslutning: Regeringens ærinde med kommissionen var rent politisk

Nu, hvor Skattesagskommissionen afslutter sit arbejde, står det klart, at det hele har været én lang politisk farce

_slettet_bruger_14948 Ikke angivet,

29/10/2014

Nu, hvor Skattesagskommissionen afslutter sit arbejde, står det klart, at det hele har været én lang politisk farce.

Kommissionen skulle undersøge om Troels Lund Poulsen misbrugte sin politiske magt som skatteminister til at søge at påvirke den juridiske afgørelse i skattesagen mod Helle Thorning mand, Stephen Kinnock?

Nedsættelsen af kommissionen var efter alt at dømme politisk motiveret. Den daværende, meget unge SF-skatteminister Thor Möger Pedersen skulle på den måde prøve at bringe Venstre i fedtefadet – som en slags tak for sidst i forhold til den skattesag, som Thorning-familien havde været igennem.