Frem mod det kommende folketingsvalg har det længe stået klart, at det helt store valgtema bliver økonomien og væksten i Danmark. Vi har i landet længe været godt stillet. Rigtig godt endda. Velfærdsmodellen har i årtier taget hånd om alle fra vugge til grav og sikret danskere muligheden for et godt liv med gratis sygehusvæsen, uddannelse og et finmasket sikkerhedsnet i form af omfordeling af penge fra de arbejdende til folkene udenfor arbejdsmarkedet.
Gennem utallige rapporter og opråb fra landets økonomiske vise mænd er vi op gennem 0’erne løbende blevet gjort opmærksom på, at det var tid til at påbegynde reformer, der ville sikre den økonomiske vækst. Der skete ikke meget dengang, for tingene gik jo ok. Folk var tilfredse – og omfattende reformer manøvrerede man udenom af frygt for vælgernes reaktion.
I dag blæser vindene mindre gunstigt, og i Danmark såvel som i resten af Vesteuropa står vi overfor kæmpestore udfordringer. Lad os blot nævne globaliseringen, flere ældre og færre erhvervsaktive og en offentlig sektor, der mens virksomheder og private strammer bæltet ind, fyrer skattekroner af i et rasende tempo.
Regeringens forslag hedder 0-forbrug i den offentlige sektor og øgede skatter overfor S-SF’s normale løsning på ethvert problem, flere skatter og afgifter og en tilbagevenden til Anker Jørgensen styring af landet, med kurs direkte mod afgrunden. Ingen af disse forslag har fokus på den helt centrale problemstilling Danmark står i, nemlig hvordan vi skaber en vækst, der muliggør et skattegrundlag, som kan understøtte velfærdsstaten.
Politikerne i Danmark fortsætter med at konkurrere om, hvem der kan love vælgerne mest for andre folks penge. Det danske folk bliver brandbeskattet overalt. Kig på din el-regning, vandregning, momsen, når du skal handle bil, eller når du får ’dummebøden’ med en marginalskat på 56% for en times ekstra arbejde. Ved at lade stå til sender vi regningen videre til næste generation og vores børn. De risikerer at blive den første generation, der bliver fattigere end deres forældre. Er det det, vi vil? Skal vi acceptere at fuldt ud rørige folk med flere gode år på arbejdsmarkedet parkerer regningen for efterlønnen på børneværelset?
Væksten dræbes og vi får alle lov til at mærke konsekvenserne. Forskellen på at vokse med 1% og 3% om året de næste 10 år ender i 120 mia. mindre i skatter, når de 10 år er gået. Penge, der kan bruges på at sikre kernevelfærd som f.eks. sygehuse,plejehjem og skoler.
Incitamentet til at gøre en forskel og give den en ekstra skalle er alt for dårligt og skal forbedres markant, både for virksomheder og borgere. Vi lever i en globaliseret verden, hvor landene omkring os sænker skatterne for at konkurrere om investeringer og arbejdskraft. Danmark har allerede udsigt til en af de allerlaveste vækstrater de næste mange år, og dette skal ændres.
Fundamentet, der skal bære Danmark i dag og i fremtiden, ligger i den private sektor. Pengene til vuggestuer, folkeskoler, overførselsindkomster og offentligt ansatte kommer ultimativt fra salg af f.eks Legoklodser, Grundfosspumper, værktøj fra Unimerco, bacon, skibsfart osv. Derfor skal vi sikre, at danske virksomheder har de bedst tænkelige muligheder for at konkurrere, skabe vækst og arbejdspladser. Dette er til gavn for hele Danmark.
Det er denne vækst, vi skal have fokus på og gennem reformer sikre. Gennem vækst sikrer vi et Danmark, hvor vi skaber arbejdspladser til både hænder og hoveder. Gennem vækst sikrer vi, at Danmark igen kommer tilbage på toppen, når det drejer sig om dynamik, innovation, initiativ og investeringer.
Det er her Danmarks velstand bliver skabt, det er her igennem Danmarks velfærd sikres, både for dig og for mig.
