Vil Mogens Lykketoft ikke stå ved sine bedrifter?
Udgivet for 642 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/08 08:20 til Boblere af Martin Ågerup
Den 4. august skrev Mogens Lykketoft på Socialdemokraternes hjemmeside om sit syn på landets økonomiske situation. Den forhenværende finansminister lagde ud med at kalde regeringens målsætning om, at det offentlige forbrug ikke må overstige 26,5 procent af BNP “idiotisk” og en “mærkelig regneleg”. Begrundelsen var, at væksten i den offentlige sektors andel af BNP ifølge Lykketoft: “jo ikke skyldes, at vi får mere offentlig service end for få år siden. Det er ikke tælleren, der vokser nævneværdigt, men nævneren – den private sektor – der er skrumpet på grund af finanskrisen”.
Man må undre sig over denne udlægning. Fra 2001 til 2009 er det offentlige forbrug realt vokset med ca. 70 mia. kr. Med andre ord er der tilført 70 mia. kr. mere, end hvad der er nødvendigt for at holde uændret offentlig service givet pris- og løn-inflationen. Det er immervæk en sjat penge. Til sammenligning vil S/SF forslaget om, at danskerne skal arbejde 12 minutters ekstra om ugen, kun generere et ekstra beløb til offentligt forbrug i fremtiden på 15 mia. kr. – altså en femtedel af det beløb, som Lykketoft ikke finder nævneværdigt.
Mens Lykketoft og Nyrup stadig var ved magten i foråret 2001 fremlagde den daværende SR-regering sin 2010-plan. Her budgetterede Lykketoft & Co. med en vækst i det offentlige forbrug i perioden 2001-2009 på 30 mia. kr.
Den faktiske forbrugsvækst under VK landede på 70 mia. kr., hvilket er mere end det dobbelte. Hvordan kan 70 være for lidt, hvis 30 er passende? Vil Lykketoft ikke længere stå ved sin egen plan fra 2001?
Lykketoft har ret i, at når man måler det offentlige forbrugs andel af BNP, spiller nævneren – BNP – selvfølgelig også ind. Falder BNP, stiger det offentlige forbrugs andel af BNP – selv hvis det offentlige forbrug målt i kroner og ører ikke er steget. Men faktum er altså, at også under finanskrisen er det offentlige forbrug steget ganske eksplosivt. Alene i 2009 var væksten på hele 16 mia. kr.
Selv hvis man tager højde for finanskrisen og måler det offentlige forbrugs andel i pct. af det, man kalder “konjunkturrenset BNP”, ligger det fortsat på danmarkshistoriens højeste niveau. Og langt højere end dengang Lykketoft var finansminister. Udsultede Lykketoft den offentlige sektor?
Lykketoft fortsætter med retorisk at stille det spørgsmål, om det vil være mere relevant “om befolkningen her under finanskrisen vil acceptere at bremse op i sit store privatforbrug fra bobleøkonomiens år”.
Lad mig stille et modspørgsmål: Er det socialdemokraternes plan at udvide det offentlige forbrug ved at øge skatterne og dermed mindske privatforbruget? Det kunne være rart at få uddybet især efter bemærkning fra Henrik Sass Larsen i Berlingske Tidende i tirsdags, hvor S/SF-planen med de 12 minutter kom under yderligere pres fra fagbevægelsen og medierne. Sass Larsen sagde: “I princippet er vi ligeglade med, hvordan man henter de 15 milliarder kroner. Vi skal bare bruge pengene”. Bare?
Lykketoft under ikke danskerne deres “store” privatforbrug. Men danskernes privatforbrug ligger ni procent under gennemsnittet i de 15 gamle EU-lande (fra inden udvidelsen mod øst). Vi har et lavere privat forbrug end i for eksempel Grækenland, Italien og Cypern. Vi har en rig stat men en fattig befolkning sammenlignet med vores nabolande. Det lave private forbrug skyldes blandt andet, at vi har verdens højeste skatter. Fra 1997 til 2009 er det offentlige forbrug i Danmark vokset ca. dobbelt så meget som det private. Lykketoft vil have, at denne udvikling skal fortsætte. Hvor længe, Lykketoft? Hvornår er den offentlige sektor stor nok?
Den tidligere finansminister slutter sit indlæg af med at kalde det “noget uvidenskabeligt vås”, at lavere marginalskat øger tilskyndelsen til at arbejde flere timer. Mange videnskabelige undersøgelser fra ind- og udland siger det modsatte. Langt de fleste økonomer i Danmark vil mene, at en sænkelse af marginalskatten vil øge udbuddet af arbejde.
Som finansminister sænkede Lykketoft selv den øverste marginalskat fra 68 pct. til 63 pct. i perioden 1993 til 2001, hvilket i procentpoint ligger tæt på VK-regeringens lettelse i Forårspakke 2.0.
Hvis Lykketoft ikke mente, at det medfører gavnlige effekter på lysten til at arbejde og dermed på væksten i samfundet, hvorfor gjorde han det så? Var det ren sympati for de brandbeskattede topskatteydere, der drev ham? I givet fald, hvor er den sympati så blevet af i dag?
--
Ovenstående indlæg er i dag bragt i min faste klumme Modpol i Politiken, hvor jeg skriver hver anden lørdag.
Det er jo også en form for ulighed. Hvad vil socialdemokraterne mon gøre ved den?
Nu er jeg ikke økonom, men jeg bruger tit økonomiske argumenter i en politisk diskussion. Er der andet i tallet end en konklusion af at skattetrykket i DK er større, end i de andre lande.
Velstanden er vel større i DK end i Grækenland, og det er jo ofte et socialdemokratisk argument, at vi skal takke vores høje skattetryk for vores relativt høje velstand. Altså at vi har et faktisk højere privatforbrug end en græker.
Kan du gøre din argumentation klarere?
Om jeg fatter, at vi(som EUmedlem) skal være med til at holde gang i deres (over)forbrug.
Danskerne har om muligt det laveste købekraftsreguleret privatforbrug i den vestlige verden (pga. de høje skatter). Staten er verdens rigeste, men borgerne er fattige.
Jeg havde forventet et minimum af kvalifikationer for at arbejde indenfor politik eller er alt blot spin?
Nu ved jeg ikke, hvem der gemmer sig bag dette alias - kun at du præsenterer dig selv som civiløkonom, så du ved sikkert en hel masse om elementære forhold i samfundsøkonomien.
Jeg er i og for sig bare så fornuftig, at jeg spørger, når der er noget, jeg ikke forstår.
Og det er faktisk en væsentlig kvalifikation for at arbejde i politik.
Jeg tror i øvrigt ikke, at det er så elementært at kaste om sig med begreber som PPP. Det går i hvert fald ikke, hvis man vil gøre sig nogen forhåbninger om at overbevise nogen om et bestemt politisk synspunkt.
Men nu skal jeg nok læse lidt på lektien
Den øgede ulighed kan efter min opfattelse løsesnemmere, hvis Socialdemokraterne, absolut mener det er påkrævet for, at et lykkeligere Danmark.
Bare få de 1000 personer med de største indtægter og formuer til at emigrere og forlade kongeriget Danmark, så er ligheden udjævnet i den retning Socialdemokraterne ønsker, men reelt er vi vel alle blevet en hel del fattigere, men det er jo generelt også det Socialistisk politik medfører.
Underligt, at han aldrig har fået nobelprisen i økonomi for denne bedrift, der stammer fra begyndelse af 1990´erne:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/10/23/pinligt-at-regeringen-manipulerer-med-statens-gældsforpligtigelser/
Vi skal desuden generelt tale meget mere om jobskabelse i stedet for hele tiden at tale om, at øge antal arbejdstagere. Der mangler jo voldsomt job i den private sektor.
Nogle spørgsmål til Martin Ågerup:
Alle siger, vi om få år kommer til at mangle arbejdskraft - er vi sikre på det? Der er forsvundet ca. 200.000 jobs - de årgange, der nu kommer ud efter endt uddannelse (og flere som relativt højtudannede akademikere) er ret store, og der er jo ikke arbejde til dem. Og næsten enhver, der er over 55 år og som har været så uheldig at miste jobbet, chokeres over at finde ud af, at de ikke kan få noget nyt job. Ingen vil have dem, om de sår står på hovedet, fordi de er gråhårede (medmindre de er psykologer eller læger eller kan bruge nepotistiske magtfulde venner). Vi ved, at vidensjob er begyndt at flytte fra med produktionsjobbene til udlandet, og vi ved ikke rigtigt, hvorfra alle de ny jobs her i landet skulle komme fra. Hvad mener du om dette Martin Ågerup?
Nogle store årgange går på pension i de kommende år, det er sandt, men i tal er det langt mindre end de jobs, der forsvinder hvert år, og de mange unge og de mange arbejdsløse der er (som jo nok er en del flere end de officielle 170.000 personer) udgør langt flere end de jobs, der blive ledige pgar. tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. pension - har jeg ikke ret i det?
Hvad mener du Martin Ågerup om dette?
(Udover at den offentlige sektor bør slankes, som du nok vi svare, og her er jeg enig med dig , men bl.a. pga de mange udgifter til indvandrerne er mere end svært tror jeg - jeg ved godt, at det står for min regning. Du mener formentlig ikke som jeg, at det er dette der gør, at kommunernes udgifter stiger drastisk i disse og de kommende år).
Men hvor skal alle disse job komme fra?
Er det rigtigt, vi kommer til at mangle arbejdkraft om 3 til 5 år - er det ikke bare noget, vi har vænnet os til at sige. Er der fagligt belæg for at sige det?
Og et andet vigtigt spørgsmål, er det i virkeligheden ikke langt mere sundt, at vi sænker skatten i bunden, vil det ikke hjælpe erhvervslivet til at kunne betale en mere konkurrencedygtig løn til de mange personer her i landet, der udfører rutine produktionsjobs, der netop ikke kan bære den høje løn, der er en klods om benet i Danmark. Der er mange eksempler, et af dem kan være slagteriarbejdere, der er meget dyrere i DK end i Tyskland. Kunne disse lønninger sænkes blot med nogle procent her i DK pga. øget skatte bundfradrag, ville det hjælpe slagterisektoren meget.
Vil et skattefradrag i bunden i virkeligheden ikke gavne erhvervslivet meget mere en at fjerne topskatten?
Mvh
Bolette Pederesen
Du siger at højere bundfradrag vil muliggøre lavere lønninger til slagterimedarbejdere. Hvad får dig til at tro fagforeningerne vil gå med til det?
Mange af de problemer vi ser med justeringer på arbejdsmarkedet vi ser i dag skyldes fagforeningernes indblanding med minimumslønninger, der besværlig at udbud og efterspørgsel mødes.
Mht. at mangle arbejdskraft betyder det ikke at vi fysisk kommer til at mangle arbejdskraft, men blot at vores velstand vil falde markant, hvis vi ikke får den øgede mængde arbejdskraft. Hvis der er flere mennesker til at passe de gamle vil der nødvendigvis være færre hænder til at producere privat-goder såsom fladskærms-tv og lego-klodser...
Ja, det er vi ret sikre på. Fra Fremskrivning af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning 2009 (DREAM-gruppen) side 7:
"Mens antallet af børn i fremskrivningen er relativt konstant, forventes antallet af personer i de
erhvervsaktive aldre fra det seneste dataår og frem mod 2040 at falde med godt 200.000 personer, svarende til et fald på 5,8 procent. I samme periode stiger antallet af personer på eller over folkepensionsalderen med knap 590.000 personer, en stigning på knap 69 procent."
Skulle det ske, så håber jeg der er nogle afrikanske lande, der kan yde os noget ulandsbistand. ;-)
"Hvor dumme skal vi være?".
Martin Ågerup påviser hvorledes dette "vi" udelukkende omfatter socialisterne.
Tak for linket - jeg vil nærlæse det. Ser ret god og interessant ud. (Men jeg hæfter mig stadig ved, at vi har mistet 200.000 jobs minimum på kort tid herhjemme. Det er mange! Og vi har udsigt til at miste flere, dvs. det drejer sig jo ikke kun om at øge arbejdskraftudbuddet). Jeg kan godt se, tallene på side 7 er voldsomme. men kan også se, at der kommer mange højt uddannede ud de næste år, som der måske ikke er arbejde til alligevel.
Men denne dream-analyse ser spændende ud - nu vil jeg se den mere nøje igennem.
Tl Arnoll,
Jeg er nu ikke sikker på, at fagforeningerne er så magtfulde mere. Og en del steder er arbejderne ( i det lavtlønende område) ved at være parate til at gå ned i løn, hvis de bare kan beholde deres job. Hvis der kunne gives et forhøjet bundfradrag til de beskæftigede, ville de være endnu mere parate til dette. Jeg kender folk med virksomheder, der siger det ville hjælpe dem. Det ville også mindske de kendte og kedelige samspilsproblematikker, som jeg selv kendte til, da jeg får få år siden selv havde ansatte. Jeg ville have været hjulpet af en mindre skattelettelse i bunden til personer, der ikke får en høj løn.
Beskæftigelsesfradraget forhøjes gradvist fra 2012 til 2019, fra 4,25 procent til 5,6 procent, dog maksimalt 17.900 kr som følge af skattereformen.
ps: Hvis du vil se flere gode rapporter....så se min linkssamling her
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 8 timer og 48 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 9 timer og 45 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 6 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 6 timer og 2 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 20 timer og 7 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 43 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 43 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 22 timer og 2 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 35 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 5 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Martin Ågerup Martin Ågerup er direktør i tænketanken CEPOS. Han har tidligere arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning og i konsulentvirksomheden... Se Martin Ågerups profil eller Følg Martin Ågerup |
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 40 klik
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning 24/05 23:14 - 33 klik
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 25 klik
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 25 klik
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO 24/05 23:30 - 18 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 719 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 483 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 472 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 361 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

