Priserne på stort set alle typer af fødevarer stiger dramatisk på råvarebørserne. Det vil i løbet af få måneder slå igennem på de danske forbrugerpriser.
»Det er de højeste priser, vi har set i mange, mange år, og forventningen er, at priserne vil stige yderligere i 2011. Det vil naturligvis betyde, at de danske forbrugere skal til at betale mere for bøfferne,« siger Lorenz Hansen, direktør i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown.