Fascismen er ikke en fjern mystisk ond kraft fra andre lande og andre tider. Fascismen er midt iblandt os. Den er idag iklædt en retorik af godhed, menneskekærlighed og tolerance. De fascistiske kendetegn er at de
- accepterer kun deres egne dogmer at eksistere
- kriminaliserer enhver der modsiger dogmerne
- vender det blinde øje til gadens parlament når den slår ned på deres fjender
- har veldefinerede fjendebilleder
- benytter hate-speech mod sine modstandere
- dæmoniserer udvalgte hadegrupper
Det radikale venstre opfylder alle kravene til at være godheds-fascismens parti, et parti der i en flom af menneskekærlige fraser søger at dæmonisere sine modstandere som onde. De perverterer positive begreber ved at benytte positiv retorik mens deres ærinde er dæmonisering. De gammelkendte fascister var på sin vis mere ærlige, deres retorik var grov og i samklang med deres mål. Godheds-fascismens retorik er snu, fordi den vender sort til hvidt.
§266b er den foreløbige kulmination af godheds-fascismens apparatur. Den giver mindelser om skueprocesserne i Sovjetunionen og lovene mod undergravelsen af det socialistiske paradis i DDR. Folk angav hinanden for at sige stats-sandhederne imod, børn angav endda deres forældre. Det er så absurd, at sandhed er ikke en faktor i §266b, loven drejer sig om at beskytte systemets yndlinge mod at blive fornærmede. §266b er en skamlplet på et retssamfund.
