3F dobbeltmoral. 3F bruger selv uorganiseret arbejdskraft gennem leverandører!

Ind imellem er det nødvendigt, at stoppe op og kikke pågrunden til, tingene overhovedet udvikler som de gør

Ikke angivet Ikke angivet,

24/01/2013

Ind imellem er det nødvendigt, at stoppe op og kikke på
grunden til, tingene overhovedet udvikler som de gør.

Alle kan i øjeblikket følge sagen fra Vejle, hvor Amin Skov
nu er sigtet for brandstiftelse mod sin egen restaurant, efter en længere
konflikt med 3F om organisationsforhold.

Det har været en hård og langvarig konflikt, hvor parterne
har meldt meget stejlt ud, hvor de står, og der har ikke været de store
muligheder for kompromis.

Det, der har undret mig er, hvorfor 3F er så stejle i
denne sag, for når jeg taler med menige 3Fère, så føler de ikke, de får den
store opbakning fra de lokale afdelinger.

Og når jeg kikker på de lokale afdelinger og organisationer
under LO, så gør de selv direkte brug af ikke overensdækkede firmaer.

LO forbundene, med 3F i spidsen, er ved at forbløde i
medlemsflugt!

Problemet med dette er bl.a. at organisationen lider under
medlemstabet; man er nødt til at holde på medlemmerne for at kunne holde selve
organisationen i live. Man er gået fra ”vi er til for medlemmerne” til ”medlemmerne
er til for vi kan eksistere”.

Det er den oplevelse, jeg møder hos mange 3Fère, der har
været i forbindelse med lokalafdelingerne. De fortæller om hensigtserklæringer
fra ledelsen i 3F og succeshistorier fra Fagbladet (3F eget medlemsblad), men
fortæller samtidigt om faglige konsulenter, der ikke går i kødet på
arbejdsgivere, for ”vi skal jo også kunne snakke med ham i morgen”.

Nu kan alle medlemmerne i 3F så se, 3F virkelig gør noget i
Vejle…men hvorfor?

3F har brug for en sag, hvor de kan vise alle de
desillusionerede medlemmer, at 3F stor for solidaritet og kæmper for arbejdernes
rettigheder!

Problemet er bare, at Vejlegaardsagen er en enkeltstående
sag, og den IKKE bygger på et princip, for så brugte 3F og LO´s organisationer
vel ikke selv uorganiseret arbejdskraft!

Amin Skov var uheldig, hans sag blev valgt til det store ”hammer
og segltog”, for var det sket i en periode, hvor det gik godt med medlemstallet
i 3F, så var der intet sket!

Vejlegaardsagen er udelukkende et PR stunt fra 3F´s side!

Nu kan jeg jo kun tage udgangspunkt i den virkelighed, jeg
går i, men jeg er 100% sikker på, der er flere, der kan supplere med flere eksempler
på, 3F bruger uorganiserede samarbejdspartnere.

Hvordan kan man tvinge en virksomhed til at organisere sig,
når man selv bruger ikke organiseret arbejdskraft?

3F på Herningvej i Nykøbing Falster har vagt og alarm hos et
firma, der ikke har overenskomst med VSL (Vagt og Sikkerhedsfunktionærenes
Landssammenslutning).

Firmaets ansatte kører under nogle forhold, der ligger lysår
fra, hvad de skulle i forhold til overenskomsten!

Det har 3F tydeligvis ingen kvaler med, for det er billigt…

I Rødby Havn ligger ”Fagforeningernes efterskole” Bindernæs.

På skolens hjemmeside kan man læse:

Værdigrundlag:

Bindernæs Efterskole er oprettet af arbejderbevægelsen
og på skolen arbejder vi ud fra værdier, der er i tråd med arbejderbevægelsens.
Kerneværdierne for Bindernæs Efterskole er:

Solidaritet - Tillid - Ansvar - Faglig og personlig
udvikling - Respekt

Det er jo fantastisk, fagforeningerne driver en efterskole,
hvor de unge lærer om solidaritet og arbejderbevægelsens værdier i øvrigt!

Så er det, at det kan undre mig, at Bindernæs for et stykke
tid siden opsagde et overensdækket vagtfirma, for at tegne kontrakt med et ikke
overensdækket firma, der kunne gøre det billigere.

Igen er folkene her ansat på nogle vilkår, der ikke er som i
de overensdækkede firmaer!

Man kan se de overensdækkede firmaer på vsl.dk

Kort sagt, så er fagforbundene ligeglade med, om deres
samarbejdspartnere har overenskomst! Der er altså ikke noget principfast ved
det med, man skal have overenskomst for at sikre arbejdernes deres rettigheder.

Derfor lyder det i mine øre hult, når 3F går ud og forklare,
hvorfor de fører kampen mod Vejlegaarden, for i praksis er de ligeglade med
overenskomster!

Det ender ud i det gamle: I skal gøre som vi siger og ikke
som vi gør!

Uanset hvor meget fagforbundene kører på med kampangner og arbejderkamp, så vil intet ændre sig, før de selv går foran som et "godt" eksempel, og begynder at levere varen, så medlemmerne føler, de har noget ud af medlemsskabet.

Kilde: