Bemærk lige følgende:

Historien blev spredt landet over, da en journalist fra nyhedsbureauet Ritzau, der leverer nyheder til danske medier, kontaktede 3F og bad om at få en såkaldt "case", altså en person, der ville blive ramt af regeringens efterlønsplaner.

Måske det var på tide med et borgerligt nyhedsbureau, der på samme vis selv generer nyheder med politisk vinkling.

Interessant. Faktisk ligner 3F's udmelding som et bedre argument for af afskaffe efterlønnen.

Hvis oplysningerne her er korrekte, så er Martin Roesen et godt eksempel på, at hvis man ikke tåler sit første arbejde, så er der ofte muligheder for at finde arbejde i mere skånsomme stillinger.

Havde Roesen være inkompetent til alle andre arbejdspladser end lige skraldet, eller hvis hans arbejde gjorde ham mimrende invalid er der vel stadig førtidspensionen? Eller efteruddannelse?

Blev han til gengæld sat på efterløn, ville han så ikke bare have droppet både tjansen som skraldemand og kontormus i 3F? Det tror jeg. Og er man først der, så gør reglerne det altså ikke sjovt at påtage sig alt for meget arbejde.

Men Roesens græsplane vil sikkert være fint trimmet de næste 20 år.

Der er ikke noget galt med denne "nyhed", ritzau lever af at videreformidle nyheder og idet denne er samlet op af (minimum) 39 medier, må det siges at være en god nyhed. Hvilket vel ikke er så overraskende med tanke på nytårstalen.

Det er ikke ritzau der fejler her, det er landets medier, når de fuldstændig ukritisk videregiver denne historie. Alle historier bør undersøges, specielt når de kommer fra interesseorganisationer som 3F.

En googling på "renovationsarbejder" + "årsløn" afslører en månedsløn 2008 på 35k. Måske skraldefolkene selv kunne betale for en forsikringsordning?

I øvrigt utroligt, at der er en nedslidning som i de tider, hvor alt skrald blev slæbt på ryggen. Det antyder, at problemet er griskhed/uansvarlighed, opstået ved, at man helt bevidst lader sig nedslide.

Jeg gætter på logikken er: 30 - 40 år med høj løn + 20 - 30 med lav overførselsindkomst, alt i alt giver mere end 45 år i et forsvarligt tempo.

Det er da vist ikke første gang fagbevægelsens kampagner viser sig at være varm luft. Se f.eks. denne:

http://www.bt.dk/politik/lo-stopper-fupannoncer

Ritzau fortsætter:

http://www.180grader.dk/Politik/ritzau-i-ny-disinformation-om-efterloennen-ukritisk-gengivelse-af-tal-fra-arbejderbevaegelsens-erhvervsraad

Er overskriften med vilje forkert? Han arbejder jo 5 dage om ugen. 2 som skraldemand og 3 som tillidsrepresentant.

Desuden står der ikke noget om hvor meget han som skraldemand arbejdede før han gik ned i "skraldetid", det kunne jo tænkes han arbejde fuld tid, men fik arbejdsskader af det og derfor fik mere tid som tillidsrepresentant...

3F er ret så uheldige med deres eksempler. Men det er måske ikke så nemt at finde nogle som rigtig er nedslidte???

@Afskaftopskatten

Den anden tråd om ritzau fejl er død, så poster lige mit svar til dig her. husk, du påpeger at 23% af nye efterlønnere har en videregående uddannelse. Dette er ikke kun enstigning, men reflekterer befolkningssamensætningen:

Nu er det mig lildt uklart hvad en videgående uddanelse er. Men lad os sige det både er lange og mellemlange. 43.287 personer i gruppen 60-64 år havde i 2009 en sådan. Dette ud af i alt 162606 personer. Iflg tal fra DST (DB07)

Altså udgør dem med en videregående uddannelse i alt 26,6% af målgruppen for efterløn. 23% af nye efterlønnere har en videregående uddannelse. Mao er det stort set svarende til deres andel af den befolkningsgruppe.

SUK. Måske skulle man indføre regning som en del af journalistuddannelsen, eller "forhold dig til tal".

Efterlønsdiskussionen savner en underliggende debat om hvad det vil sige at være nedslidt.

Der bliver argumenteret for at efterlønnen skal beskytte de nedslidte, men hvad vil det sige at være nedslidt? Er der tale om et symptom på alderen viser sine tydelige spor, eller er der tale om at en såkaldt nedslidt person har udført et arbejde, på en måde der har påvirket kroppen således at vedkommen ikke længere er i stand til at vare tage et arbejde, og hvordan kan vi vide om om det skyldes det ene eller andet.
I diskussionen bliver det også fremført at folk der går på efterløn lever et par år kortere end folk der ikke går på efterløn. Det bliver endvidere fremført at det er den ufaglærte gruppe der benytter sig af efterlønnen. Jeg kan se flere grunde til hvorfor gruppen af ufaglærte skulle vælge at gå tidligt på pension frem fo en gruppe af højere uddannet.

Mange artikler har gennem tiden beskrevet at gruppen af ufaglærte ryger, drikker og spiser mere usundt end den del af befolkningen der er højere uddannede. Dette kunne være en medvirkende faktor til den såkaldte nedslidning, men vi ved det ikke for det er aldrig blevet undersøgt. Hvis denne teori er sand kunne det også forklare hvorfor gruppen af efterlønsmodtagere har udsigt til kortere levealder.
En anden teori kunne være at folk der går på efterløn bliver inaktive og dermed forfalder og har således udsigt til et kortere liv. Det ved vi heller ikke for det er heller ikke blevet undersøgt.

Hvorfor er der så flere ufaglærte der vælger at gå på efterløn end højere uddannde?
Et svar kunne jo være lønnedgangen er relativt større for en akademiker end for end ufaglært slagteriarbejder, dermed er incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet højere for akademikeren end for slagteriarbejderen.
Et andet svar kunne også ligge i at jobtilfredsheden for en ufaglært renovationsagbejder er mindre end der er hos den ingeniør der sidder specialist med et ansvar for et teknisk område.
Det er altså heller ikke blevet undersøgt, hvorfor folk går på efterløn, og dermed bygger alle argumenter på antagelser.

Hvad er så pointen med at stille alle disse spørgsmål og teorier? Jo Pointen er ganske simpelt et forsøg på at belyse hvor fattig debatten er. Debatten drejer sig om samfundsøkomomien totalt set vs. den enkeltes mulighed for at få et godt liv inden pensions alderen. En efterlønsreform eller ingen reform har vidtgående konsekvenser, hvad enten det bliver det ene eller andet. En lang række vigtige elementer er udelukket fra dabatten og sandheden bliver fremført, i både rød og blå blok, kommer fra en række såkaldte eksperter der ikke har sagen ordenligt belyst.

Det er utrolig så negative den borgerlige side er, men rent faktisk er det de borgerlige der bruger efterløn da de føler sig nedslidt som advokat, læge, Psykolog mm, der går 7 højtlønnede på efterløn mod 3 der har knoklet og mener virkelig knoklet med industri, skov og skraldmand for at i som er negative ikke behøver at smide jeres skrald overalt, men kan smide det i en pose og så henter skraldmanden det, og i tænker jo ikke altid på vægten men tænker det er skraldemandens problem.

Det er det samme om og om igen fra 3f pressetjenesten. Har man ikke et problem skaber man det selv og blæser det ud i propagandamaskinen. Det er da godt vi har fået valgfrihed omkring faglige forhold http://www.dff.net

Hvis folk på efterløn er mere syge end folk på arbejdsmarkedet i samme alder, synes jeg det lyder som en rigtig god ide at afskaffe efterlønnen.

Det er ikke noget der giver livskvalitet og livsmod, som en god lang dags arbejde.

Spoergsmaal til en person med forstand paa oekonomi:

I duellen mellem Thorning og Loekke, fremfoerte Lokke det gode argument, at en times ekstra arbejde om ugen ikke vil hjaelpe paa statsfinanserne, da alle offentlig ansatte jo saa bare skal have mere i loen - i praksis svarer det vel til at udvide den offentlige sektor?

Men. Thorning gav herefter igen af samme skuffe. Hun argumenterede for, at Loekkes afskaffelse af efterloennen, jo heller ikke virker, da alle offentligt ansatte jo bare skal have loen, istedet for efterloen.

Efter flere dages hjernegymnastik maa jeg nu give op. Hvorfor er Loekkes loesning bedre?

Men det er jo klart at vi i Danmark er så nedslidte.

Med kun 6 ugers ferie om året, betalt sygefravær og hele 37 timers arbejdsuge slider vi jo os selv helt ned. Det giver ar helt ind på sjælen.

I USA har man det første ansættelsesår ret til 7 dages ferie.

Herefter 10 dages ferie.

Arbejder man i de "gode" virksomheder, kan man få 14 dage om året.

Og det er min. 41 timers arbejdsuge.

Og lønnen? I gennemsnit 112.000 kr. mindre end i Danmark. (Selvfølgelig også meget lavere skat)

Hvem er vi slidt i forhold til?

Som et lille indspark til skat og løn, ville enhver dansker vælge 30.000 md. og 50% skat, fremfor 20.000 md. og 25% skat. Bare virksomhederne ikke bliver konkurrencedygtige! Nej føj da!

@Bokajsen: Forskellen er stor - men i bund og grund bliver BEGGE løsninger nok nødvendige. Politikerne har bare kun magt over den ENE, nemlig efterlønnen. Arbejdstiden er noget som arbejdsmarkedets parter aftaler - og det har politikerne haft for vane at blande sig udenom. Det er også derfor at Hele T's løsning 100% beror på velvilje hos arbejdsmarkedets parter - og IKKE på hvad HUN reelt ønsker - for hun har INGEN magt der umiddelbart. Hun kan bare "ringe til vennerne og bede om en tjeneste på 15 mia.".

Løkkes løsning: de veluddannede og dem der er mangel på på arbejdsmarkedet får ikke et "gå hjem gratis-kort" når de bliver 60, men må arbejde noget længere. Den meget lukrative forrentning af pengene man indbetaler til ordningen sparer man også.

Helle T's løsning: Primært de offentligt ansatte skal arbejde mere, for det er primært dem der "kun" har 37 (eller mindre - snittet er 29!!) timer om ugen. Gennemsnittet indenfor det private ER allerede 38-39 timer! En lille sidebemærkning: så kunne Helle T i sine effektiviseringer måske tænkes at inddrage de betalte pauser for de offentlige - det vil faktisk betyde ganske store besparelser, hvis de offentlige på den måde fik en 5-10% forøget effektiv arbejdstid - faktisk mere end de omtalte 24.000 stillinger! Eller en besparelse på adskillige milliarder!

Pointen er at fagbevægelsen må gribe i egen barm og beslutte med sig selv og medlemmerne om de ikke skulle fokusere mere på arbejdsvilkår end løn. Skraldemændene har en tendens til at lave egenopfundet akkord ved at arbejde hurtigt og gå tidligt hjem.

Reel akkord ses flere steder i industrien. Det kan vel ombyttes til lavere løn og mere roligt tempo.

Problemet er, at fagbevægelsen er skingrende bange for egne medlemmer, det er nemlig ikke populært at gå efter de 'bløde' rettigheder fremfor løn.

http://avisen.dk/skraldemaend-goer-arbejdet-for-hurtigt_127287.aspx

Bliver de syge af at arbejde 2 dage om ugen? Hmm... Sikker på det ikke er en selvforskyldt livsstil med masser af smøger, junkfood og bajere der trykker?

Har Ritzau egentligt være inde over denne, eller er det for pinligt at de blev afsløret i deres 3F propaganda? 

Hvorfor er en skraldemand, der som 43 årig allerede er så nedslidt at han åbenbart nærmest skal på krykker og ha' medecin, overhoved bekymret for en ordning, som han først kan få glæde af om 17 år...? Jeg mener, hvis hans helbred virkeligt er så ringe, så er han vel næppe i live om 17 år?