Et lille udklip fra Ayn Rands fantastiske bog Atlas Shrugged. Lad det være et oplæg til debat om parallellerne til nutiden, en opfordring til at læse mesterværket eller blot en reminder - eller rettere: et opråb - til det liberale Danmark.
Ganske som mennesket ikke kan eksistere uden sin krop, således kan ingen rettigheder eksistere uden retten til at omsætte éns rettigheder til virkelighed – at tænke, at arbejde og at beholde resultaterne – hvilket betyder: ejendomsretten. De moderne muskelmystikere, der tilbyder dig det svigagtige alternativ: ’menneskerettigheder’ kontra ’ejendomsrettigheder’, som om det ene kunne eksistere uden det andet, gør derved et sidste, grotesk forsøg på at genoplive doktrinen i om sjæl kontra legeme. Kun et genfærd kan eksistere uden materiel ejendom; kun en slave kan arbejde uden ret til produktet af sin indsats. Læren om, at ’menneskerettigheder’ er noget højere end ’ejendomsrettigheder’ betyder ganske simpelt, at nogle mennesker har ret til at skabe ejendom af andre; da de dygtige intet har at vinde fra de udygtige, betyder det de udygtiges ret til at eje de dygtige og benytte dem som aviskvæg. Den, der betragter dette som menneskeligt og ret, har ingen ret til betegnelsen ’menneske’.
Kilden til ejendomsrettigheder er årsagsloven. Al ejendom og alle former for velstand produceres af menneskets hjerne og arbejde. Ligesom man ikke kan have virkninger uden årsager, således kan man ikke have velstand uden dens kilde, d.v.s uden intelligens.Man kan ikke tvinge intelligens til at arbejde: de, der er i stand til at tænke, vil ikke arbejde under tvang; de, der vil gøre dette, vil ikke producere mere end prisen for den pisk, der er nødvendig for at holde dem i slaveri. Man kan ikke opnå en hjernes produkter undtagen på ejerens vilkår, ved handel og ved viljesbetinget samtykke. Enhver anden politik af mennesker over for menneskets ejendom er forbryderens politik, uanset hvor mange de er. Forbrydere er vilde, der levet på kort sigt og sulter, når deres rov slipper op – ganske som I sulter i dag, I der troede, at forbrydelser kunne være ’praktisk’, hvis jeres regering dekreterede, at røveri var lovligt og modstand mod røveri ulovligt.
En regerings eneste rette formål er at beskytte menneskets rettigheder, hvilket vil sige: beskytte det mod fysisk vold. En ret regering er kun en politibetjent, der handler som redskab for menneskets selvforsvar, og kan derfor kun ty til magtanvendelse mod dem, der begynder brugen af magt. De eneste rette funktioner for en regering er: politiet skal beskytte dig mod forbrydere; hæren skal beskytte dig mod fremmede indtrængere; og domstolene skal beskytte din ejendom og dine kontrakter mod brud og bedrag fra andres side, afgøre tvistigheder ved rationale regler i overensstemmelse med objektiv lov. Men en regering, der tager initiativet til magtanvendelse mod mennesker, som ikke har tvunget nogen, anvendelse af væbnet tvang mod afvæbnede ofre, er en uhyggelig helvedesmaskine, som er bestemt til at tilintetgøre moraliteten: en sådan regering vender sit eneste moralske formål om og skifter fra rollen som beskytter til rollen som menneskets dødeligste fjende, fra rollen som politibetjent til rollen som en forbryder, der er udstyret med retten til at øve vold mod ofre, som er berøvet retten til selvforsvar. En sådan regering erstatter moraliteten med følgende regel for social adfærd: du må gøre mod din næste, hvad du vil, forudsat at din bande er større end hans.
Ganske som mennesket ikke kan eksistere uden sin krop, således kan ingen rettigheder eksistere uden retten til at omsætte éns rettigheder til virkelighed – at tænke, at arbejde og at beholde resultaterne – hvilket betyder: ejendomsretten. De moderne muskelmystikere, der tilbyder dig det svigagtige alternativ: ’menneskerettigheder’ kontra ’ejendomsrettigheder’, som om det ene kunne eksistere uden det andet, gør derved et sidste, grotesk forsøg på at genoplive doktrinen i om sjæl kontra legeme. Kun et genfærd kan eksistere uden materiel ejendom; kun en slave kan arbejde uden ret til produktet af sin indsats. Læren om, at ’menneskerettigheder’ er noget højere end ’ejendomsrettigheder’ betyder ganske simpelt, at nogle mennesker har ret til at skabe ejendom af andre; da de dygtige intet har at vinde fra de udygtige, betyder det de udygtiges ret til at eje de dygtige og benytte dem som aviskvæg. Den, der betragter dette som menneskeligt og ret, har ingen ret til betegnelsen ’menneske’.
Kilden til ejendomsrettigheder er årsagsloven. Al ejendom og alle former for velstand produceres af menneskets hjerne og arbejde. Ligesom man ikke kan have virkninger uden årsager, således kan man ikke have velstand uden dens kilde, d.v.s uden intelligens.Man kan ikke tvinge intelligens til at arbejde: de, der er i stand til at tænke, vil ikke arbejde under tvang; de, der vil gøre dette, vil ikke producere mere end prisen for den pisk, der er nødvendig for at holde dem i slaveri. Man kan ikke opnå en hjernes produkter undtagen på ejerens vilkår, ved handel og ved viljesbetinget samtykke. Enhver anden politik af mennesker over for menneskets ejendom er forbryderens politik, uanset hvor mange de er. Forbrydere er vilde, der levet på kort sigt og sulter, når deres rov slipper op – ganske som I sulter i dag, I der troede, at forbrydelser kunne være ’praktisk’, hvis jeres regering dekreterede, at røveri var lovligt og modstand mod røveri ulovligt.
En regerings eneste rette formål er at beskytte menneskets rettigheder, hvilket vil sige: beskytte det mod fysisk vold. En ret regering er kun en politibetjent, der handler som redskab for menneskets selvforsvar, og kan derfor kun ty til magtanvendelse mod dem, der begynder brugen af magt. De eneste rette funktioner for en regering er: politiet skal beskytte dig mod forbrydere; hæren skal beskytte dig mod fremmede indtrængere; og domstolene skal beskytte din ejendom og dine kontrakter mod brud og bedrag fra andres side, afgøre tvistigheder ved rationale regler i overensstemmelse med objektiv lov. Men en regering, der tager initiativet til magtanvendelse mod mennesker, som ikke har tvunget nogen, anvendelse af væbnet tvang mod afvæbnede ofre, er en uhyggelig helvedesmaskine, som er bestemt til at tilintetgøre moraliteten: en sådan regering vender sit eneste moralske formål om og skifter fra rollen som beskytter til rollen som menneskets dødeligste fjende, fra rollen som politibetjent til rollen som en forbryder, der er udstyret med retten til at øve vold mod ofre, som er berøvet retten til selvforsvar. En sådan regering erstatter moraliteten med følgende regel for social adfærd: du må gøre mod din næste, hvad du vil, forudsat at din bande er større end hans.
