61 pct. af vælgerne får deres indkomst fra staten – er kampen for frihed tabt på forhånd?
Udgivet for 703 dage siden i Politik
Tilføjet 11/03 08:22 til Boblere af Afskaf skatten
Det korte svar er: Nej!
Op til valget i 2001 var skat et hovedtema. Daværende statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen skrev kronikker i aviserne om det horrible høje skattetryk på 70%. Da han blev statsminister fik vi et sølle skattestop. Bedre end ingenting, men jo ikke helt hvad vi havde forventet. De skattereformer der har været siden har hovedsagligt været omlægninger; det er svært at se en mærkbar reduktion af skatterne siden 2001 når den seneste reform er indfaset i 2019.
Anders Fogh Rasmussen skiftede hest og strategi for at bevare magten – og gik efter valget målrettet efter de bløde vælgere som han mente der er flest af. Han dæmpede over årene mærkbart retorikken omkring skatter – så meget at hvor der november 2001 var 46% der foretrak skattelettelser frem for serviceforbedringer var det i september 2006 faldet til 26%. Som om disse to er hinandens modsætninger. Det syntes som at Anders Fogh Rasmussen havde fået overtalt halvdelen af sit eget vælgerkorps til at droppe de våde drømme om skattelettelser.
Ikke nok med det; indkomstskatter vender klart den tunge ende opad – og derfor er der faktisk flere vælgere der støtter lavere moms og afgifter frem for lavere indkomstskatter.
Læg dertil at over 61% af vælgerne får deres primære indkomst fra staten. Kampen synes tabt på forhånd – og Anders Fogh Rasmussen har ikke gjort kampen for frihed nemmere.
Det er op af bakke indrømmet. Og et parti som Liberal Alliance som vel nærmest har afskaffelse af topskatten som mærkesag ville nok også stå bedre om de i stedet havde lavere moms, lavere bilafgifter og lavere skatter på boliger på programmet.
Vælgerne kan splittes op i 40% privatansatte, 20% offentligt ansatte og 40% på sociale sikringsydelser. En anden vigtigt opsplitning er opdelingen i ejere, lejere og andelshavere – for her er ejerne i flertal. Og boligejerne stemmer overvejende til højre side.
Anders Fogh Rasmussen ignorerede fuldstændigt over halvdelen af sine egne vælgere som har skat som vigtigste tema, og mente de ikke havde andre steder at gå hen – for i stedet at fokusere på midtervælgerne med stram udlændingepolitik og en fortsat stor offentlig sektor med mange varme hænder.
Men som det dog måtte fremgå så kan man godt strikke flertal sammen uden at skulle forsvare socialstaten og den rabiat store offentlige sektor.
- Flertallet af vælgere – på tværs af 40-20-40-inddelingen udgøres nu engang af boligejere.
- En god andel af de 40% på sociale sikringsydelser er pensionister. Snakker vi bare 10 år frem i tiden nærmere vi os en tilstand hvor langt over flertallet af pensionister har dækket sig med privat pensionsopsparing. Mange af pensionisterne afskyr skat på boliger – og de i de kommende år stigende ejendomsskatter er en reel trussel mod dem. Et skattestop for ejendomsskatter (grundskylden) ville være en godbid til denne gruppe som andre vælgere. 79% af alle vælgere er i mod stigende skat på boliger – selv om det er kendsgerningen de kommende år. Ejendomsskatter (grundskyld) vil mere end dobles frem til 2019.
- En god andel af de offentligt ansatte, især højere funktionærer og tjenestemænd er i forvejen solide borgerlige vælgere. Unge udgør en anden stor gruppe. De er ikke dogmatiske når det gælder den offentlige sektor og kan tiltrækkes med lempelige SU-regler og en afskaffelse af multimedieskatten.
- Alle indkomstgrupper mener – eller mente indtil Anders Fogh Rasmussen blev socialdemokrat – at de betaler for meget i skat. I udpræget grad de højtlønnede, men også lavtlønnede.
- 80% af vælgerne er ikke ansat i den offentlige sektor – og en god andel af disse har sunde meningen om at denne selvfølgelig skal være effektiv, produktiv og uden for meget papirnusseri og bureaukrati. Også en god andel af offentligt ansatte kan selvsagt indse at forretningsgange er tunge, at der er for meget papirnusseri – og at mange kollegaer ikke er deres løn værd.
- Omkring 75% af vælgerne er bilister. Og alligevel er der ingen fokus på bilafgifter trods at 76% af vælgerne – dvs. ALLE bilister mener disse er for høje. Den med at man skal betale for 3 eller flere biler når man dog kun køber en enkelt. Og alle ved at bilafgifter i alle andre lande er væsentlig lavere.
Der er gode grunde til at Liberal Alliance og de Konservative har været fokuseret på topskatten. Den er iøjefaldende, og den er billig at afskaffe. Men der har aldrig været mere end 20% af vælgerne der betaler topskat – og kun for omkring 5% er den i kroner og øre en mærkbar skat.
Men topskatten har aldrig gjort det alene – den udgør max 2% af alle skatter og kun omkring 5% af vælgerne kan for alvor mærke den. Det er måske det forkerte sted at fokusere når flertallet af vælgere skal i tale, og når man påtænker de foroven nævnte i vælgernes øjne mere tyngende skatter og afgifter.
Og her snakker vi kun skattepolitik – stram udlændingepolitik, lov og orden, lærdom og test i skoler, hårdere straffe, stop for udgang fra fængsler, lortekunst og andre værdipolitiske spørgsmål – her fører højrefløjen allerede markant.
Det skulle dog derfor ikke være så svært at samle flertal for de tiltag som kan give markant lavere skatter og afgifter. Det er muligt at det giver røre i andedammen når der fyres sygeplejersker på Rigshospitalet – selv om der netto er ansat en hel del det seneste års tid – men det giver ikke røre når ansatte i Skat siger op pga. sammenlægninger og flytninger. Ej betyder det meget for tilslutningen til højrefløjen om man fx regulerer sociale sikringsydelser med en lavere takst end i dag.
Topskatten skal afskaffes – men det behøver ikke stå højest på menuen. Ja, efterlønsordningen skal forringes, men det kan ske gradvist.
Skattepolitisk skal der mere fokus på:
- Lavere moms
- Lavere skat på boliger (eller blot skattestop for ejendomsskatter også)
- Lavere bilafgifter
- Multimedieskatten og medielicensen skal afskaffes
- Lavere skatter generelt (fx: bundskat, bruttoskat)
- Højere beskæftigelsesfradrag
Taber man retorikken på gulvet, taber man også vælgerne på gulvet.
Finansieringsmæssigt skal der mere fokus på:
- Lavere renteudgifter (fx ved ændret pensionsbeskatning)
- Mindre administration (papirnusseri)
- Færre subsidier og overførsler til udlandet Højere produktivitet i den offentlige sektor
- Lavere sociale sikringsydelser – væk fra universalprincippet
- Privatisering
Bemærk hvad den nye undervisningsminister sagde da hun ved sin tiltræden blev spurgt om der skulle flere penge til: ”Nej, vi har i forvejen verdens dyreste skole – vi har bare ikke verdens bedste.” Underforstået at den bedste skole i verden koster mindre end den nuværende danske. Den retorik skal vi have mere af.
Udover at have smadret skatteretorikken har Anders Fogh Rasmussen jo også ansvaret for at ingen længere – trods over 8 år med borgerlig regering – snakker privatisering mere.
På samme måde som vi har tabt meget på retorikken på skatte- og privatiseringsområdet – har vi også tabt retorikken omkring ineffektive offentlige ansatte. Det er jo stort set forbudt at snakke ondt om de offentlige – selv de mest dovne. Men igen, siger du ikke tingene taber du vælgerne. Når vælgerne ikke hører andet fra alle partier end at der mangler varme hænder – så tror de på det til sidst, selv om det er løgn og latin. Men vi behøver ikke lefle for et lille mindretal blandt vælgerne som udgøres af uduelige offentligt ansatte.
Ja, det er dyrere også at skulle afskaffe multimedieskatten, sænke bilafgifter, hæve beskæftigelsesfradraget, afskaffe bundskatten, sænke skat på boliger end blot at afskaffe topskatten – men det vil vi gerne. Vi vil gerne have markant lavere skatter og afgifter. Gerne en sådan 100-150 mia. kr. på kort sigt – på længere sigt skal vi halvere skatter og den offentlige sektor så vi i stedet for at maksimere staten maksimerer velstanden i samfundet.
Der kan sagtens skaffes flertal for markant lavere skatter og afgifter. Men kun hvis man gider og vil fokusere lidt på opgaven.
Anders Fogh Rasmussen tabte retorikken og dermed kampen om friheden – socialdemokrater er bare bedre til at være socialdemokrater end venstrefolk – lad os genvinde retorikken og lad os vinde kampen.
Det ville naturligvis være dejligt at reducere de øvrige skatter du nævner, det har blot ingen gavnlig effekt. Det ville ikke tilskynde nogen til at arbejde mere, i værste fald tværtimod, og samtidig ville det betyde et betydeligt skatteprovenutab.
Afskaffelse af topskatten vil i meget høj grad tilskynde nogle af de mest produktive i samfundet til at arbejde mere, samt tiltrække endnu flere dygtige og overvejende sandsynligt være selvfinansieret og på sigt mere til.
Det er den eneste vej ud af mørket.
Skatter skal ligge på det vi vil have mindre af. Boliggevinster er helt uforståeligt den eneste form for kapitalgevinster som ikke beskattes - man ønsker ikke at borgere låner staten penge fordi man brand beskatter obligationsejer - på samme måde ønsker man ikke at folk skal sætte gangi hjulene og investere i virksomheder fordi aktigevinster på samme måde brandbeskattes - mens køber man et hus på strandvejen og flytter ind i det i 3 år kan man hæve 10 mio uden det beskattes - det er forrykt.
kapitalgevinster burde beskattes ens uanset om gevinsten var skabt i bolig, aktier, hedgefonde eller i obligationer. Og beskatningen burde være meget lavere end den er idag da der er tale om beskatning af midler som allerede engang er beskattet.
Topskatten er en nødvendighed at afskaffe af mange forskellige årsager, men hverken LA eller noget andet parti kan komme i Folketinget på den sag alene. Hvis der skal vindes et valg, så kræver det at de sager et parti kommer frem med, taler til en given mængde mennesker i befolkningen, og i den sammenhæng er det bare ikke nok at tale om at man vil fjerne en skat, der realistisk set ikke har den helt store betydning idag, for en væsentlig del af vælgerkorpset.
Nogen vælgere stemmer stadig efter ideologi, men mange stemmer efter hvad der kan forbedre deres leveforhold og muligheder. Og hvis du vil ramme disse vælgere, så kræver det at et politisk parti giver nogen holdninger til kende, som tiltaler disse "egoistiske" vælgere. Set ud fra et valgstrategisk synspunkt giver punkterne i indlæget herover absolut mening, idet forslagene kan virke tiltalende på en betydelig del af vælgermassen.
Ejendomsskatterne er et fint eksempel på et område, hvor man kunne fokusere som politisk parti. Ejendomsskatter og Grundskyld er to abominationer, der burde ændres så hurtigt som muligt, idet der er tale om en beskatning af ikke eksisterende værdier. Du kan låne i dit hus' friværdi (forudsat du kan betale for lånet, hvilket absolut ikke er garanteret), men et lån er ikke en brik andet end din egen fremtidige indkomst. Der er mange gode skattetekniske argumenter hvorfor man skal brandbeskatte boliger og jord, men der er bare ikke nogen ret gode etiske, moralske eller rimelighedsbasserede argumenter, der kan forsvare at beskatte jord og ejendom.
I takt med at grundskylden stiger, skal der nok ligge betydelige mængder af stemmer og vente på det parti, der tør komme frem med et krav om fastfrysningen af det indeværende niveau på området, eller endnu bedre, en sænkning af det nuværende niveau.
Problemet er blot, at det er netop denne tankegang der har været dominerende for den siddende regering siden 2001. Fogh var i princippet meget liberal og ville formentlig gerne have gennemført omfattende ændringer at skatten. Det gik dog hurtigt op for ham at disse planer ville umuliggøre genvalg, hvorfor han kastede det over bords og begyndte at lefle for midten og venstrefløjen. Han vidste at de borgelig/liberale ikke havde andre steder at gå hen, derfor blev han ligeglad med dem.
Vi har ikke brug for en fortsættelse af denne regerings strategi vi har brug for at trække politikerne til højre (ikke-DF's højre!). Det gør vi med et stærkt liberalt parti (LA), så de store partier bliver nødsaget til at rykke deres politik i denne retning for at undgå at tabe for mange stemmer. Lad VK kæmpe på to fronter om man vil.
De liberale vil aldrig få flertal i dette land, det højeste vi kan opnå er at trække politikerne en anelse i vores retning.
Fjernelse af ejendoms- og ejendomsværdiskat har ingen gang på jord i en situation med 90 mia i statunderskud om året og en befolkning der ønsker velfærd over skattelettelser.
Vi vil i Danmark gerne bilde os ind at vi er førende på mange områder - ja næsten verdens bedste. Men jeg tror det er ved at gå op for stadig flere danskere at dette land er et af de dyreste at leve i men vi det afspejles ikke i kvaliteten af ydelser fra den offentlige sektor.
Der har fra flere økonomer været fremsat krav om at vi skal være mere effektive således at vi kan øge vores velstand i samfundet. Som erhvervsaktiv i den private sektor kan jeg hilse og sige at der ikke undlades at optimere eller effektivisere når vi ser den mindste lejlighed til det.
Det er mit indtryk at den samme tankegang ikke er fremherskende i den offentlige sektor fordi den fra politisk side bliver overlæsset med unødvendig kompliceret lovgivning samt at der ibland de offentlige ansatte tilsyneladende er stor inerti når det gælder modernisering og effektivisering. Det sidste demonstreres med al ønskelig tydelighed når der afskediges folkeskole lærere i stedet for at afskedige administrativt personale der ikke bidrager til levering af ydelser til borgeren. Men det giver jo mer medie omtale og drejer diskussionen væk fra kerneproblemet.Eurostat, det europæiske statistik kontor, udgav i sommeren 2009 en tankevækkende statistik.Her oplyses at Danmark er det dyreste land i EU at leve i. Til eksempel kan nævnes at fødevarer og ikke alkoholiske drikke var 47% over EU gennemsnit, restaurant og hotel var 51% over gennemsnittet. For alle varegrupper scorer Danmark 41% over EU gennemsnittet. Når det så kan ses at Tyskland for alle varegrupper ligger på 104%. Undrer det at der er en livlig grænsehandel? Men der er jo en grund til at vi er det dyreste land. Vi har en eksorbitant stor offentlig sektor som er meget dyr i drift. Derfor betaler vi uhyrlige skatter og afgifter. Som eksempel kan jeg nævne at jeg køber el til 39 øre/kwt + moms hos det lokale kraftværk. Når regningen dumper ind af døren betaler jeg 170 øre/kwt. Det er således en afgift på ca 1,30 Krone per kwt. Prøv at forestille dig hvor mange private husstande der bidrager.Ifølge OECD så beslaglagde den danske offentlige sektor i 2005 17% af BNP og 32% af statens samlede udgifter. Her ligger vi henholdsvis nummer 1 og 2 i OECD Så det er det grundlæggende skattetryk der skal ændres på. Det kan kun opnås ved en slankere og mere effektiv offentlig sektor. Her bør der sættes ind med afbureaukratisering af regler på en langt mere massiv facon end tidligere. Tillige bør alle offentlige kontorer ses efter i sømmene for unødvendige arbejdsgange og generel spildtid.Jeg hører om landbrug der må vente flere år på at få en gemen miljø godkendelser på nye installationer – det er grotesk og manglende respekt.Men det bliver politisk set meget vanskeligt at reformere, men for at skabe øget og reel rigdom og udbredt velstand i Danmark er det nødvendigt at flere penge bliver i borgernes lommer. KilderEurostat publikation 104/2009National accounts, OECD
Man fatter ikke at den produktive vækst kommer fra borgerne, som i Danmark er skatteforhutlet og derfor ude af stand til at skaffe penge til iværksætteri og derfor kaster alle deres lod på Goudot (den eksisterende kapital, som derfor i Danmark har verdens bedste vilkår, men det hjælper ikke jo på produktivitetne for den kommer aldrig derfra).
Vel kan vi få mere ud af skatten ved effektivisering, men man kommer ikke udenom at lavere skatter først og fremmest opnås ved mindre omfordeling. Kunsten er så at finde ud af, hvad der ikke skat omfordeles - dvs. hvad der politisk er mindst uspiseligt.
Du har måske nok ret, hvis man udelukkende fjerner eller sænker ejendomsskatten. Men hvis du kombinerer det med en ændring, der betyder at rentefradraget til boliglån fjernes, og der skal betales skat af en eventuel fortjeneste på huset, i forbindelse med et salg (korrigeret for effekten af inflation siden husets køb), så tror jeg ikke at der vil være den store pointe i at lade huspriserne stige voldsomt for den enkelte forbruger.
En sådan ændring vil desuden medvirke til at financiere en del af omkostningerne, og en del af de resterende omkostninger kan dækkes ind ved at tilpasse den %-del af avancen ved et salg, der tilfalder Staten.
Og så har den løsning fordelen af at folk ikke skal betale penge af et beløb, som de rent faktisk ikke har adgang til i praksis (uden at skulle optage lån, hvilket blot er folks fremtidige indkomst).
Intet nok så højt skattetryk ville kunne finansiere USA's statsunderskud pt.
Det danske underskud er ikke opstået fordi skatten er lettet. Faktisk forsvandt dansk statsgæld i 2007 og der var statsoverskud helt frem til 2008. Når væksten fra USA atter rammer Danmark forsvinder det danske statsunderskud igen som dug for solen. Kun politikern e kan ødelægge opsvinget med spareiver eller merstøtte.
Når de danske verdensrekord høje lønskatter og forbrugsafgifter er blevet skævvridende, så ødelægger det faktisk balancen mellem udbud og efterspørgsel, som man så det tydeligst i det tidligere DDR, der gik bankerot.
De skævvridende danske verdensrekord høje lønskatter og forbrugsafgifter er årsagen til den dalende danske velstand, som om få år overhales af det første såkaldte store U-land.
Lavere velstand giver lavere velfærd for staten at fordele. Dette er det essentielle problem i dansk økonomi. Alle danske økonomiske problemers moder.
Dansk velstand er på rutsjetur, fordi bl.a. fordi danskerne har mere travlt med at tosse rundt med gør-det-selv arbejde (helt forståeligt og logisk qua skattetrykket), mens koreanerne fx. bruger deres kræfter og tid på at efteruddanne sig og levere hvidt arbejde.
http://jp.dk/indland/indland_politik/article1843039.ece
FJOLLELIBERAL
Da næsten det hele af overførselsindkomsterne går til husleje, mad og forbrug er overførselsindkomster i virkeligheden erhvervsstøtte; derfor er det besynderligt, at det er de ultraliberale, der har travlt med at save den gren over - de selv sidder på.
Ved, som konsekvens af harcelering over rimelige overførselsindkomster, at angribe politikerne for at skaffe kunder i butikkerne.
.
Omfordeling koster penge - skat - som gør det mindre attraktivt at arbejde hvorfor der arbejdes mindre, som giver mindre produktion og mindre velstand og mindre gang i butikkerne.
Skatten skal ned fordi det er røveri, og fordi vi skal have mindre omfordeling og mere velstand og gang i butikkerne.
Hvorfor mener du ultraliberale skulle gå ind for subsidier. Forstår vist ikke helt dit indlæg.
Flere artikler fra Politik
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen
Udgivet for 3 timer og 43 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 08:49 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne
Udgivet for 4 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 06:54 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: jp.dk
S og SF fuskede med ring-milliarder
Udgivet for 2 timer og 46 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 09:08 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: ekstrabladet.dk
Uden for kategori: Halløj i godhedsindustrien
Udgivet for 2 timer og 2 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:29 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: jp.dk
Statsministeren hedder Noa
Udgivet for 2 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:20 til Boblere af Morten Dreyer
Ny rapport: Offentligt ansatte arbejder for lidt
Udgivet for 1 time og 42 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:50 til Boblere af Kim Ursin
Kilde: bt.dk
Feministernes opgør med det åbne samfund
Udgivet for 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:39 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Så hårdt er livet på kontanthjælp
Udgivet for 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:51 til Boblere af LarsLarsen1
Grøn afgift giver minimal miljøgevinst
Udgivet for 1 time og 58 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 10:33 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: b.dk
Telefonstorm over postkassebrev
Udgivet for 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 12:01 til Boblere af Ulrik B. Petersen
Kilde: fpn.dk
Lars Trier Mogensen: Regeringen er sin egen værste fjende
Udgivet for 1 time og 25 minutter siden i Politik
Tilføjet 12/02 11:06 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør
Udgivet for 18 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:18 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: jp.dk
Groft Sagt: Græsk gidselleg
Udgivet for 13 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 22:51 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: b.dk
Ny stramning af rygeloven er det rene vanvid.
Udgivet for 13 timer og 33 minutter siden i Politik
Vindmøller og den forbudte kernekraft.
Udgivet for 23 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 12:42 til Boblere af Holger Skjerning
Landbrugsminister er ligeglad med den private ejendomsret | Fair Forbud
Udgivet for 19 timer og 15 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 17:16 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: fairforbud.dk
Kong Kokain
Udgivet for 15 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 20:30 til Boblere af sorenh
Kilde: tobak-jatak.dk
Radikal kovending om døds-debat
Udgivet for 16 timer og 3 minutter siden i Politik
Pensionsalderen i Sverige sættes op fra 65 til 75 år - for at finansiere indvandringen fra ikke-vestlige lande?
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 07:00 til Boblere af Winston Smith
Kilde: blogs.jp.dk
Smuk og slank på statens regning
Udgivet for 17 timer og 29 minutter siden i Politik
Tilføjet 11/02 18:53 til Boblere af Mac
Kilde: ekstrabladet.dk
|
Om Afskaf skatten Civiløkonom Se Afskaf skattens profil eller Følg Afskaf skatten |
Avis: S og SF skjulte regnestykke bag ringen 12/02 08:49 - 201 klik
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne 12/02 06:54 - 155 klik
DMI totalt til grin: 2011 var et meget varmt år! 11/02 22:33 - 134 klik
Svend Auken: Betal mine dummebøder, eller jeg smadrer dig! 11/02 23:50 - 133 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 944 klik
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør 11/02 18:18 - 467 klik
Vindmøller og den forbudte kernekraft. 11/02 12:42 - 456 klik
Skal staten begrænse rygning? - se JBO i clinch med Flemming Møller Mortensen 09/02 20:41 - 410 klik
|
|
Danmark som forgangsland Tilføjet 09/02 17:21 af Allan H. Nielsen |
|
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

