Værd at læse

00

Befri kvinderne fra velfærdsstaten

Af Katrine Basbøll

Katrine Basbøll studerer erhvervsjura på Syddansk Universitet

Kunne du tænke dig at arbejde til en lav løn? At blive skældt ud i medierne hver dag? Og samtidig vide at dit job er blandt de mindst prestigefyldte jobs i dagens Danmark? Så søg ind i plejesektoren! Den plejesektor, som ofte er omdrejningspunkt for politiske valgkampe. Den plejesektor, der optræder stort set hver dag i mediebilledet. Den plejesektor, der i den grad mangler arbejdskraft. Og den plejesektor, der især beskæftiger kvinder. Hvordan kan en så vigtig del af arbejdsmarkedet have så dårlige arbejdsvilkår?

For nylig viste en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4, at en stor del af velfærdsstatens "kernetropper" - dvs. ansatte i pleje- og undervisningssektoren - ikke føler, at der er respekt om deres arbejde. Der er hverken høj prestige eller løn forbundet med at arbejde i de sektorer, som typisk betragtes som de vigtigste områder i velfærdssamfundet, nemlig undervisning af børnene og omsorg for de ældre, syge, handicappede og andre plejekrævende grupper.

Samtidig er disse mennesker dog nogle af dem, der er mest stolte af deres arbejde - den faglige stolthed og engagementet er højt her i forhold til mange andre sektorer. Desværre er respekten for deres faglighed bekymrende lille hos de politikere, der straks reagerer med initiativer til øget detailregulering, når der dukker historier om utilfredsstillende service i plejesektoren op. Politikerne mistænkeliggør de ansatte i stedet for at spørge dem til råds, når det drejer sig om at udføre deres arbejde.

Det vil være sund fornuft at indføre armslængdeprincippet mellem politikerne og de ansatte i pleje- og omsorgssektoren. En oplagt løsning på problemet med at politikerne sidder på begge sider af forhandlingsbordet er gennem udlicitering at lade kommunen købe de ydelser fra private, man ønsker at levere til borgerne.

Ved at skille tingene ad får borgerne også større indsigt i, hvad tingene faktisk koster. De færreste vil i dag kunne svare på, hvad en times hjemmehjælp koster, eller hvad prisforskellen på at få et bad to eller tre gange om ugen er.

De ansatte i pleje- og omsorgssektoren er plaget af stress i langt større omfang end nogen anden gruppe på arbejdsmarkedet. Typisk bruger de mere end dobbelt så meget receptpligtig medicin - især antidepressiv og smertestillende - som gennemsnittet af den danske befolkning. De går også oftere til lægen og bliver hurtigere nedslidte og udbrændte. Dette er alarmerende, når man tænker på hvor stort et behov, der er for arbejdskraft på området. En fremskrivning fra FOA forudser, at der i 2015 vil mangle omkring 4.800 social- og sundhedshjælpere. Det bliver ikke let at rekruttere dem med de arbejdsvilkår, der tilbydes i dag.

Det er paradoksalt, at netop denne gruppe medarbejdere er nogle af de største modstandere af øget udlicitering. For hvor meget værre kan deres vilkår blive?

I enhver anden sektor med så omfattende mangel på arbejdskraft ville der opstå konkurrence om at tiltrække arbejdskraften, men så længe det offentlige er eneste aftager, vil vilkårene for de ansatte i plejesektoren næppe ændres særligt. Ofte fremstilles private arbejdsgivere som kapitalister, der ønsker at udbytte arbejderne. Men den største udbytter på det danske arbejdsmarked er faktisk den offentlige sektor.

En privat arbejdsgiver ville straks forstå, at det ikke er rentabelt at slide sin arbejdskraft ned, og at man må tilbyde gode arbejdsvilkår for at nedbringe sygefravær. En glad og rask medarbejder er mere produktiv end en stresset, syg, nedslidt og underbetalt medarbejder.

Et af de største stressmomenter, de ansatte peger på, er den store kontrol og dokumentation i deres arbejde, at de ikke blot skal udføre en opgave, men også måle, veje og registrere alt, hvad de foretager sig. At de har utrolig lille indflydelse på deres arbejdes tilrettelæggelse. Hvis de ansatte gik sammen i mindre selvstændige virksomheder, kunne de selv påvirke dette. De kunne selv være med til at tilrettelægge arbejdsdagene, prioritere opgaverne. De kunne få frihed til selv at vurdere, om fru Jensen havde mere brug for en snak over kaffen end for at få støvsuget ekstra grundigt den dag. De kunne selv være med til at fastsætte lønnen.

Så kære kvinder (og mænd) i plejesektoren - foren jer! Slut jer sammen i selvstændige virksomheder og gå ud og tilbyd den pleje folk ønsker! Giv jer selv de arbejdsvilkår og den løn, I fortjener, og lad folk se hvad det faktisk koster at få den pleje, den omsorg og den ekspertise de ønsker!

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere