DA, LO og en dansk arbejdsmarkedsforsker var i morgenens udgave af Politiken ikke i tvivl om udfaldet af en sag , der skulle afgøres ved EF-domstolen i dag. Den såkaldte Vaxholm-sag, hvor svenske fagforeninger blokerede et lettisk firma, der havde vundet renoveringen af en svensk skole, fordi firmaet ikke fulgte de svenske overenskomster, ville ende med en fasttømring af blokaderetten, lød deres vurdering tidligere på dagen. Den var baseret på EU's generaladvokats anbefaling til domstolen i sagen, og på EF-domstolens afgørelse i sidste uge om, at det var i orden at strejke mod det finske rederi Viking, der ville flytte til Estland mod billigere arbejdskraft.

Men EF-domstolen afgjorde i dag, at den svenske fagbevægelse agerede i modstrid med virksomheders ret til frit at etablere sig i andre lande. Dommen anerkender blokaderetten, men det "gælder ikke desto mindre, at udøvelsen af denne ret kan undergives visse begrænsninger". Kampskridt som blokader kan ikke begrundes med at "beskytte arbejderne", hvis de lønforhandlinger. man vil opnå med blokaden, ikke fremgår af en bestemmelse, der er "tilstrækkelig præcis og tilgængelig".

Danske konsekvenser
Afgørelsen kan betyde, at overenskomster i fremtiden skal ophøjes til lov for at være kendt af udenlandske arbejdsgivere, og det vil være et opgør med den danske model på arbejdsmarkedet, siger arbejdsmarkedsforsker Klaus Pedersen til politiken.dk. Han forudser, at dommen kan få konsekvenser for lignende sager, hvor danske fagforeninger blokerer udenlandske firmaer og kræver danske løn- og arbejdsvilkår til de ansatte.

"Man kan godt forestille sig, at det får betydning nu og her, når Arbejdsretten behandler de konflikter, hvor arbejdsgiveren påstår, at konflikten er i modstrid med EU-reglerne," siger Klaus Pedersen til politiken.dk.

morten@180grader.dk