Af Rune Kristensen
Den konservative folketingsgruppe har med Lene Espersen og Naser Khader i spidsen præsenteret et på mange måder tiltrængt integrationsudspil fra Konservative. Det er dog ikke særlig konservativt, hvorfor jeg vil forsøge at komme med et par tanker om integration og integrationsudspillet - med mine konservative briller.I Danmark mangler vi i dag blandt mange andre grupper ingeniører og læger, og vi er ikke selv i stand til at uddanne nok dygtige folk. Derfor bør vi åbne vore grænser for indvandrere med en sådan baggrund - udlændinge som ønsker at gøre en indsats for det danske samfund, naturligvis uden at ligge de øvrige borgere til last.
Som konservativ accepterer man forskellighed. Indvandrere skal have ret til at udøve deres religion og bevare deres kulturelle særpræg, men samtidigt skal indvandrere rette sig efter dansk lovgivning. Indvandrerne skal integreres i det danske samfund, og dette skal foregå både ved at give forskellige tilbud såvel som at stille krav.
Integrationsudspil version 1.0 fra Konservative har mange gode elementer, der dog bør udstrækkes til hele samfundet og ikke kun skal efterleves på integrationsområdet: Mindre mobning, kontrol med skoleelevers feriedage, hjælp til analfabeter, prestigeløft til lavtlønsjob, gode vilkår for iværksættere og bedre efterforskning af socialt bedrageri. Men der er desværre også en del forslag, der springer i øjnene.
Det mest medieomtalte i integrationsudspil version 1.0 har været forslaget om et forbud mod burka og niqab. I dette forslag ser jeg to store problemer. For det første handler det om personlig frihed. Hvis vi skal forbyde folk, at dække deres ansigt til, så skal vi vel også forbyde skimasker og andet vinterbeklædning til hovedet samt eksempelvis klovnemaling i cirkus og til fastelavn. Det er helt forrykt, at staten skal begrænse befolkningens beklædningsmuligheder. For det andet handler det reelt om et forbud mod et religiøst symbol. Dette mener jeg kræver en langt større debat end udelukkende et fokus på muslimer og i det hele taget, så mener jeg, at politikere i religionsfrihedens navn skal holde sig fra at diskutere religion.
I det ovenfor omtalte såkaldt konservative integrationsudspil er der ud over det nævnte forbud også andre kritiske forslag. Man vil registrere etnicitet ved hospitalsindlæggelser, hvilket jeg ser som en ret så farlig og racebetonet vej at begive sig ud af. Man vil fastsætte et obligatorisk antal timer til undervisning af tosprogede i dansk, helt uden at se på at nogle lærer sproget hurtigt og andre efter længere tid og dermed flere timer. Endelig vil man sprede indvandrereleverne ud på mange forskellige skoler kommunalt. Sidstnævnte kunne i første omgang lyde uskadeligt, men det er altså en ret svag gruppe, man flytter rundt på - og så er det stik imod hele frit-valgs ordningen.
Det er ikke første gang, at 'konservative' politikere vil flytte rundt på borgere. Kommunalt har man f.eks. i Odense forsøgt i integrationens navn at forhindre kontanthjælpsmodtagere i at flytte til Vollsmose. Et forslag der i bund og grund bygger på en kassetænkning, hvor en i forvejen marginaliseret gruppe stilles svagere end alle andre borgere i kommunen ved at få frataget deres frihed til at bosætte sig, hvor de vil. Og som et kuriosum, kan jeg bemærke, at der ingen andre steder i Odense sker en så massiv indsats for at løfte økonomisk svagt stillede beboere som kontanthjælpsmodtagere op til selvforsørgelse og med så gode resultater som i Vollsmose.
Jeg vil medgive den konservative partiledelse, at der har været problemer med integrationen af indvandrere i det danske samfund blandt andet grundet en ghettoisering i eksempelvis Vollsmose. Det er forståeligt, at migranter vælger at bosætte sig i umiddelbar nærhed af andre indvandrere med eksempelvis samme kultur. Det samme gør danskere ofte, når vi drager udenlands. Problemet er blot, at integrationen i samfundet hindres, når disse samtidig ikke er på arbejdsmarkedet.
Dermed kan mange integrationsproblemer løses, hvis overførselsindkomsterne sænkes, og starthjælpen fjernes. Arbejdsgiverne kan nemlig, hvis de er i tvivl om migranters kvalifikationer og uddannelse, vælge at tilbyde disse en særlig lav indslusningsløn for at se, om deres kvalifikationer rent faktisk er til stede. Hvis dette så er tilfældet, vil indvandrerne kunne komme op på vanlig løn. På denne måde ville indvandrere have lettere adgang til arbejdsmarkedet, og dermed ville en stor hurdle mod integrationsprocessen være forsvundet.
Det er hele grundtanken i integrationsudspillet, der er forkert. Staten kan ikke integrere mennesker i samfundet. Kun personerne selv kan lade sig integrere. Det betyder, at i stedet for at lave det ene bekostelige integrationsinitiativ efter det andet, så skal man i stedet fokusere på at stille nødvendige tilbud til rådighed for dem, der har brug for det, såsom danskundervisning og lignende. Vi skal ikke bruge statslige midler på modersmålsundervisning, men lade indvandrere se fordelene ved at blive integreret pga. udsigten til statsborgerskab. Når man så har arbejdet og betalt skat i Danmark i 7 år, har man bevist, at man ønsker at være til gavn for det danske samfund. Og så kan man blive dansk statsborger.
Nogle politikere har en opfattelse af integrationen som noget, der skal gøre indvandrere til 'ægte danske'. Man fremsætter krav om, at de skal kende til alverdens i denne sammenhæng ligegyldige spørgsmål i en danskhedstest. Man kan sagtens være dansk uden at kunne kongerækken. Den er der ufatteligt mange 'ægte danskere', der heller ikke kan. Om man spiser flæskesteg eller halalkød er ikke det afgørende. Man kan godt blive dansk statsborger og holde ramadan. Det handler om at overholde loven og om at bidrage til samfundet. Så skal vi ikke være så nervøse for en kulturel mangfoldighed, som er helt naturlig i et moderne globalt orienteret samfund. Andre kulturer har alle dage påvirket Danmark. Vi kan ikke leve i en osteklokke - og vi skal udnytte potentialet fra disse tilkommere fuldt ud.
Der er enkelte gode tanker i integrationsudspillet så som en konsekvent holdning til unge indvandrere, der begår kriminalitet, at friskoler underlægges samme krav som folkeskolen, samt vigtigst at der kommer fokus på arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Det er her den reelle integration foregår.
Det velfærdssystem, vi har i Danmark, tiltrækker fattige fra hele verden. Hvis vi i stedet for at lave skrappe regler mod indvandring til Danmark, indskrænker velfærdsstaten til kun at omfatte danske statsborgere, så vil de fattige og ukvalificerede ude i verden ikke være tiltrukket af Danmark, og vi vil kunne åbne grænserne for omverdenen.
Frihed indebærer, at man kan slå sig ned og søge sin lykke, hvor man vil. Dette er ikke muligt for udlændinge at gøre i Danmark i dag. Som samfund må vi derfor undvære de initiativer og goder, som potentielle tilflyttere måtte bringe med sig, og det er en skam.
Et konservativt integrationsudspil, kan koges ned til en sætning: Integration er en individuel sag, som bedst klares gennem arbejdsmarkedet.
Af Rune Kristensen er BA. scient. pol. og landsformand for Konservativ Ungdom
