Af Klaus Kjellerup
Spillestederne er i krise. Det er noget skidt for musikere og arrangører. Der kommer færre folk til koncerterne. Og de folk, der kommer, drikker markant færre øl - til skade for spillestedernes barsalg, som er deres vigtigste indtægtskilde. Derfor klager spillestederne til politikerne og beder om flere penge."Vi skal i høj grad leve af vores ølsalg, som er faldet med med 20 procent den seneste tid," siger formanden for spillesteder.dk, Jesper Nordahl, til Berlingske Tidende.
Så langt, så godt. Men så begår Nordahl samme fejl, som alle andre gør i medierne for tiden: Han giver "finanskrisen" skylden. "De danske spillesteder er meget hårdt ramt af finanskrisen," siger han.
Finanskrisen? Stop lige en halv. Finanskrisen har indtil videre intet med spillestedernes økonomi at gøre. Finanskrisen har slet ikke ramt de almindelige forbrugere endnu. Det sker ikke, før folk bliver fyret fra arbejdspladserne i større stil, hvilket vi - heldigvis - stadig har til gode at se. Politikerne havde da også let ved at afvise en hjælpepakke til spillestederne.
Nej, kære venner - lad os nu kalde en spade for en spade: Spillestedernes dårlige økonomi skyldes det 1½ år gamle rygeforbud. Dette forbud er nu slået igennem for alvor og håndhæves 100% - og det holder nu en del af det rygende publikum borte fra spillestederne. Og de rygere, der stadig vælger at gå til obligatorisk røgfri koncert på et spillested, farer frem og tilbage mellem koncertsalen og gaden, hvortil de nu er henvist, hver gang de har lyst til en smøg. Det ødelægger spillestedernes barsalg.
Ingen tvivl om dette: Vi har brug for spillestederne - både de store og de små, som alle kunstnere er startet på. De er rygraden i hele vores musikkultur. I vores eget orkester, Danser med Drenge, har vi spillet ca. 25 indendørs koncerter årligt de seneste 8 år. Vi kan fortælle, at der ikke er nogen mærkbar "finanskrise" i billetsalget ... indtil videre. Det er vi selvfølgelig taknemmelige over - og vores kolleger i popbranchen på vores niveau har det på samme måde, ved vi.
Hvad der derimod har ændret sig mærkbart siden indførslen af rygeforbud i 2007 er, at publikum bruger mindst mulig tid i selve koncertsalen. Vores koncertarrangører fortæller os, at rygeforbudet har gjort koncerterne til "et renderi frem og tilbage, fordi folk skal ud og ryge". Og ikke-rygerne følger med rygerne ud på gaden, for nu er det jo dér festen foregår. "Folk bruger mindre tid i baren, og det har ramt vores ølsalg hårdt," siger en af vores faste arrangører.
Barsalg er halveret
En anden koncertarrangør, som laver store hal-koncerter i provinsen forklarer det sådan: "Før rygeforbudet kom publikum altid i god tid inden en koncert for at få de bedste pladser. Så sad de og drak i nogen timer, inden koncerten gik i gang. Efter rygeforbudet ankommer de fleste publikummer først to minutter, før koncerten går i gang. Vores barsalg er næsten halveret."
Sådan ser det også ud ved DmD's koncerter. På nær vores hardcore fans ankommer publikum først i sidste sekund inden koncertstart - og de flyver ud af salen igen, så snart sidste tone er spillet - uden at arrangøren får en reel chance for at få gang i barsalget. Før rygeforbudet mødte koncertgæsterne altid op i god tid. Nu ser det ud til, at bare der er én ryger i en gruppe af koncertgæster, så bliver hele gruppen hjemme i de ryge-tilladte omgivelser og "varmer op", inden man møder op til koncerten.
Vi har adresseret dette problem ved at dele vores koncerter op i to sæt - med rygepause. Det har vi dels gjort for at servicere vores rygende publikum - men så sandelig også for at hjælpe arrangørerne, for hvis ikke koncertarrangørerne kan tjene på barsalget, så vil det i sidste ende ramme både publikum og orkestrene direkte - så bliver der nemlig slet ingen koncerter. I hvert fald ikke indendørs.
Vi synes ellers, vi havde en brilliant ide før forbudet - hvor anti-røgkampagnen kørte på de høje nagler: Vi skulle spille to koncerter i Vega, og vi ville annoncere den ene koncert som røgfri, så publikum havde et valg. Vi havde glædet os til at se resultatet af dette forsøg og drage vores erfaringer med det. Men desværre - dette satte rygeloven en brat stopper for.
Når koncertarrangører og spillesteder oplever krise i barsalget, skyldes det med andre ord ikke finanskrisen, men rygeforbudet. Øl og røg hører simpelthen sammen. Bare spørg Carlsberg som lider hårdt under total-rygeforbudet i England.
I stedet for at tigge kulturministeren om flere penge, burde Jesper Nordahl & spillesteder.dk derfor hellere bede beskæftigelsesministeren om at få koncerterne undtaget fra rygeloven, sådan at spillestederne selv kan bestemme, hvilke koncerter der må ryges til. Det ville spare de hårdt plagede skatteydere for penge - og det ville redde spillestederne. Til nogle af koncerterne vil publikum ligefrem myldre ind og besætte barerne - ligsom de gjorde før rygeforbudet.
En rockkoncert skal nu engang være en fest - men der bliver ingen fest, sålænge spillestederne er omfattet af et autoritært og uigennemtænkt forbud, der ødelægger økonomien, fordi halvdelen af publikum hele tiden jages ud på gaden. Og det er ekstra absurd med rygeforbud ved pop- og rockkoncerter, hvor det meste af salen i forvejen er indhyllet i røgen fra scenen.
Passiv rygning ...
"Jamen, passiv rygning er farligt," siger myndighederne. OK - lad os se: Ifølge EU's officielle rapport om passiv rygning, som er finansieret af rygestop-producenterne(!) - og som ved gud ikke kan siges at underdrive faren - kan passiv rygning give statistisk risiko for under ét tidligere dødsfald årligt i hele den danske serveringsbranche. Under ét tidligere dødsfald årligt blandt samtlige 72.000 danske serveringsansatte, såfremt der ikke er rygeforbud i Danmark ... (se rapportens side 34)
Omregnet til spillestedernes antal ansatte betyder det, at én (1) ansat vil være i risiko for at dø tidligere, hver gang der går 25 år. Og det gælder vel at mærke først, når de pågældende har været udsat for passiv røg dagligt i 35-40 år - ikke kun under koncerterne. Hvor mange af spillestedernes ansatte har mon det? Hvor mange kommer nogensinde til det?
Nej, venner. Der er ingen sundhedsgevinster at hente på et totalt rygeforbud ved koncerterne. Risikoen er simpelthen for lille. Sagen drejer sig kun om ordentlig ventilation - og om økonomi. Den slags økonomi man lærer som første-års økonomistuderende: Når myndighederne fratager arrangørerne deres mulighed for at servicere publikum bedst muligt, så reagerer publikum med mindre køb. Det kan ikke være anderledes.
Økonomiens sammenbrud på spillestederne giver os alle en klokkeklar lektion i, hvordan autoritære forbud som rygeloven påvirker samfundsøkonomien i negativ retning - dette gælder jo ikke kun spillestederne. Restauranter og cafeer over 40 m2 kan tale med her.
Hvis spillestederne skal have økonomien op og køre igen, må de lobbye for selv at bestemme, hvornår rygning skal være tilladt for publikum. Dette er essensen: At de selv bestemmer. Det er helt rimeligt med røgfrie børnekoncerter og formentlig også klassiske koncerter og andre koncerter med et primært ikke-rygende publikum. Men det er tåbeligt med rygeforbud ved rock-, pop-, og heavy-koncerter - for slet ikke at tale om reggae-koncerter.
Det er faktisk fuldkommen meningsløst - for rygeforbudet ødelægger både festen, musikken og økonomien på spillestederne. Derfor: Lad spillestederne få lov til at bestemme rygepolitikken selv.
Klaus Kjellerup er musiker og røg-researcher i "Den gule negl". Han blogger på dengulenegl.dk/blog
