Værd at læse

00

To års dansk rygelov: Nul sundhedsgevinst

Af Klaus Kjellerup

To års rygelov i Danmark har ikke haft nogen positiv effekt på folkesundheden. Der er ligeså mange rygerelaterede sygdomme i Danmark idag, som før rygeloven kom i 2007. Virker rygeforbuddet ikke, sådan som forebyggelses-myndighederne lovede os?

Nej. Ikke ifølge Sundhedsstyrelsens to-års evalueringsrapport om rygeloven, som politikerne modtog i efterårsferien. Alligevel er vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tilfreds med rygeloven: En kæmpesucces, sagde han, med henvisning til, at passiv rygning i det offentlige Danmark nu er reduceret til næsten ingenting. Men ikke desto mindre: Uden nogen sundhedsgevinst. Dette virkede ministeren for sundhed ikke særligt bekymret over.

Tallene sætter imidlertid endnu et spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning, som er årsagen til vores rygelov. For de negative danske resultater lægger sig i halen på tilsvarende tal fra England og Skotland - og på de officielle tal fra USA som i marts 2009 viste nul sundhedsgevinst efter hele otte års rygeforbud.

De negative danske tal kommer bag på rapportens forfattere, som selv har lobbyet politikerne intenst for at opnå rygeforbud i Danmark, netop med det argument at hjertesygdomme ville styrtdykke umiddelbart efter forbuddet. Især ville vi få færre indlæggelser med blodprop i hjertet, hævdede de såkaldte eksperter i forebyggelses-væsenet. Det er bare ikke sket, må de nu erkende:

"I ingen analyser fandtes en effekt af loven. Der kunne ikke påvises nogen forskel i indlæggelseshyppigheden efter lovens ikrafttræden. Den forventede større effekt blandt yngre end blandt ældre kunne således heller ikke genfindes." (side 41)

Rapportens tal fra 2002 til 2009 viser, at rygelovens start i august 2007 (sort, lodret streg) ikke har ændret på det langsigtede fald i antallet af hjerte-blodpropper. Der bliver færre indlæggelser år for år, og sådan har det været siden 80'erne:


De øverste "bobler" i grafikken er antallet af månedlige indlæggelser for 50-64 årige mænd - mens den bølgede linie viser gennemsnittet, hvor man tydeligt kan se sæsonudsvingene. De nederste bobler er indlæggelser af de 35-49 årige mænd.

Ny tvivl om passiv rygning
Herefter står myndighederne tilbage med dette dilemma: Næsten alle ikke-rygende danskere har nu været udsat for nul passiv rygning i to år - alligevel har vi ikke fået den lovede nedgang i sygdomsindlæggelser.

Men hvad så med de 2.000 mennesker, der ifølge myndighederne årligt skulle dø af passiv rygning? Var det ikke på grund af dem, at vi fik rygeforbud? Døde de 2.000 så alligevel - trods to år uden røg?

Det ser sådan ud - eller også findes de 2.000 ikke i virkeligheden, hvilket virker mere sandsynligt. Der er kun tre mulige forklaringer på paradokset: Enten giver to års rygeforbud ingen sundhedsgevinster - eller også er passiv rygning ikke så farligt, at det giver indlæggelser og dødsfald - eller begge dele på én gang.

Rapport-forfatterne mener imidlertid selv, at skylden for de udeblevne resultater må være undtagelserne i den danske rygelov - rygerummene og de små værtshuse - samt det forhold at vores rygelov ifølge forfatterne blev indført "relativt sent". De skriver:

"At der ikke var nogen synlig effekt af loven på indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjertet er måske ikke så overraskende. Sammenlignet med mange andre lande blev loven om røgfri miljøer indført relativt sent i Danmark og der har været undtagelser til loven." (side 42)

Men - disse forklaringer er ikke specielt troværdige, for at sige det mildt. Af fire grunde:
  • For det første blev den danske lov ikke indført "relativt sent" - den blev indført i 2007, samtidig med rygelovene i England, Wales, Belgien og Finland. Kun Irland, Skotland, Norge, Italien og Sverige fik rygelove før den danske - men langt de fleste europæiske lande indførte først rygelove i 2008-09, herunder Holland, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Liechtenstein, Portugal, Kroatien og Grækenland.
  • For det andet findes der i næsten alle europæiske lande nøjagtig de samme lov-undtagelser, som vi har i Danmark - og flere af landene løsnede endda yderligere deres rygelove på serveringsstederne i 2009. Kun de engelsktalende lande og Norge har totalt rygeforbud.
  • For det tredie har der heller ikke været fald i hjerte-blodpropper i lande med totalforbud, fx. i England og Wales - mens der i Skotland ligefrem er tale om en mindre stigning.
  • For det fjerde har rapportens forfattere slet ikke nævnt den store, definitive amerikanske undersøgelse fra marts 2009, som tydeligt viser ingen sundhedseffekt ved rygeforbud. Denne undersøgelse af samtlige rygeforbud i USA er et vink med en vognstang om, at hjerteanfald heller ikke ville falde efter rygeloven i Danmark.
Hvorfor har rapportens forfattere ikke i det mindste nævnt denne store undersøgelse, som så tydeligt afmonterer enhver tro på, at rygeforbud giver fald i antallet af hjerteanfald? Dette spørgsmål skylder Sundhedsstyrelsen den danske offentlighed et svar på.

Sundhedsstyrelsen støtter sig til anti-tobakslobbyens tal
Som forklaring på deres forventning om færre danske hjerte-indlæggelser citerer forfatterne i stedet ensidigt en række små undersøgelser fra den internationale anti-tobakslobby, som blev produceret i perioden 2002-2006 for at fastholde de indførte rygeforbud i USA.

Disse "parts-indlæg" fra anti-tobakslobbyen har alle fundet usandsynligt store fald i hjertesygdomme på hospitaler og i byer med rygeforbud i USA - det er de samme undersøgelser, som den danske forbudslobby trak frem som stærke beviser imod passiv rygning overfor politikerne, da det danske forbud blev lobby'et igennem i 2006.

Disse undersøgelser har de senere år været promoveret kraftigt på internettet af anti-tobakslobbyen under overskriften: Rygeforbud redder liv - Rygeloven giver færre blodpropper - eller: The smoking ban miracle.

Men anti-tobaks lobbyens undersøgelser er af dårlig kvalitet, og de beviser ingenting, siger den amerikanske anti-tobakslæge professor Michael Siegel. Han gør samtidig opmærksom på, at de små amerikanske undersøgelses-tal er inkluderede i de officielle amerikanske tal, som dækker hele USA, og som altså viser "no effect".

Professor Siegel har kritiseret mirakel-undersøgelserne skarpt for at være "junk science" - de er for tilfældige, for selektive og for små, lyder hans dom. Han anklager samtidig sine kolleger i anti-tobaks bevægelsen for bevidst at have udeladt de tilgængelige officielle tal fra større befolkningsgrupper - bl.a. tallene fra USA, England, Skotland, Wales og Danmark - for at komme frem til deres på forhånd fastlagte konklusion.

Det samme fænomen ser ud til at gøre sig gældende i Sundhedsstyrelsens evalueringsrapport: De tilgængelige officielle tal er udeladte. Sundhedsstyrelsen støtter sig 100% til den internationale anti-tobakslobbys undersøgelser og konklusioner. Dette giver evalueringsrapporten et skær af at være et partsindlæg for mere rygeforbud, frem for at være en uvildig videnskabelig rapport.

Rygelov giver ikke færre rygere - tværtimod
Alle officielle tal viser ingen fald i hjerteanfaldene ved rygeforbud. Der ser simpelthen ikke ud til at være nogen sundhedsgevinster at hente ved et rygeforbud - hverken på to års sigt som det kan ses i Danmark, eller på otte års sigt som de amerikanske tal viser.

Årsagen til dette er med al rimelig sandsynlighed, at sygdomsrisikoen ved passiv rygning er for lille til at kunne måles. Som en naturlig konsekvens af dette vil man naturligvis heller ikke kunne måle nogen effekt, når man fjerner røgen.

Der kunne måske på langt sigt undgås nogle sygdomme, hvis rygerne begyndte at ryge mindre. Men et rygeforbud giver ikke færre rygere, selv om mange tror det - og selv om udsigten til færre rygere også blev benyttet som argument for det danske forbud, da forebyggelses-væsenet lobbyede politikerne til at gennemføre rygeloven.

Faktisk forholder det sig lige omvendt: I Irland, som er længst fremme med rygeforbud i Europa, er antallet af rygere steget med hele 8% siden det indførte forbud. I Danmark er der ifølge rapporten lige så mange rygerne, som i årene før rygeloven.

Klaus Kjellerup er journalist og musiker og blogger på dengulenegl.dk/blog

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere