Den 31. marts afholdes der her i Aarhus en "folkefest mod ekstremisme" arrangeret af organisationen "Aarhus for Mangfoldighed". På overfladen er det en aktion mod racisme, og det bringer virkelig tårer til øjnene. Det er da om noget en vinder. For hvem ønsker, at nogen udsættes for racisme? Med mindre de har fortjent det, naturligvis, hvorefter det i sagens natur ikke længere er racisme.
Grunden til, at "folkefesten" arrangeres er, at Aarhus får besøg af English Defence League, EDL, som er en islamkritisk organisation. Jeg kender ikke noget til den, men ud fra navnet og deres logo at dømme, er de sandsynligvis en flok hjernedøde hooligans. Dermed kan man direkte sammenligne deres besøg med en ganske almindelig søndag i Aarhus, hvor sanseløst berusede AGF-tabere løber hærgende gennem byen på vej ud til stadion, hvor deres såkaldte fodboldhold af overbetalte fotomodeller inkasserer endnu et nederlag.
Da ingen, jeg kender, bryder sig om racisme, drukner min Facebook i sympatitilkendegivelser for folkefesten mod EDL. Der er de smarte, der vil deltage, fordi det giver dem aflad for dårlig samvittighed over forfædrenes racisme. Der er familiefaderen, der vil tage børnene og deres venner med for at proklamere deres godhed og tilvejebringe lidt materiale til en Facebookopdatering, der for alvor kan imponere vennerne og veninderne.
Ingen af deltagerne, jeg kender, har tydeligvis ønsket at bruge bare to sekunder på at undersøge, hvem der egentlig har arrangeret demonstrationen. Ellers kunne de nemlig hurtigt finde ud af, at bagmændene er voldelige venstreekstremister. Jamen, er det ikke fantastisk? I en by som Aarhus, hvis forhåndværende, socialdemokratiske, svedende svin af en foderborgmester selvretfærdigt proklamerede og igangsatte tiltag mod unges tiltagende ekstremisme, støtter partier som S og SF åbent venstreekstremister. Men det bekræfter jo bare, hvad vi allerede vidste om socialisterne: De er imod vold, men hvis det udøves af deres egne, er det sgu' i orden.
"Jamen, hov," råber du dumt, mens du stopper op med dine børn, som du har tvunget med i denne hyldest til hærværk og vold. "Formålet er da godt! Kan du måske lide racisme. Er du racist?" Nej og nej. Men bør man deltage i demonstrationer, hvis den eneste grund er, at formålet er sympatisk? Hvis strækmarchgarderen Daniel Carlsen og hans skaldepandevenner arrangerede en demo for et formål, jeg fandt interessant, såsom lavere skatter eller landsforvisning af kørestolsbrugere, ville jeg så deltage? Nej, gu' fanden ville jeg ej, for så ville jeg med min bondske, Jack & Jones-klædte, blege tilstedeværelse servere legitimitet på et sølvfad til nazidrengenes tåbelige støvletrampsdemagogi.
Vi kan måske undskylde skolebørnene, der sikkert deltager ud af gruppepres, eller fordi de ønsker at imponere den seje dreng eller den lækre pige i klassen. Desuden er de næppe blevet rustet til radikalpolitiske påvirkninger i folkeskolen, som prioriterer gruppeknus, skattepligt og en massiv indsats mod børnenes evne til at kende forskel på køn over udvikling af kritisk sans og selvstændig tænkning. Men der er ingen undskyldning for de personer over 20 år, der ikke er klinisk retarderede og alligevel deltager i folkefesten, hvor de som fladnakkede, umælende tåber og nokkefår agerer nyttige idioter for voldelige eksponenter for den ideologi, der har dræbt og frihedsberøvet flest mennesker i løbet af det seneste århundrede.
Kære aarhusianere: Den dag, hvor I mister friheden til at leve det liv, I selv måtte ønske, og den smule af jeres ejendom, I ikke blot har stjålet fra andre gennem skattevæsenet, så har I fået lige præcis dét, I selv har bedt om og endda aktivt brugt jeres dyrebare fritid på at støtte.
Gud fader bevares, hvor udgør I dog en modbydelig, ækelt boblende pøbel af uvidende idioter.
Bitter Blog læses bedst på Bitter Blog.
