Kontakt 180Grader.dk
0

Skrevet af Henrik Lundquist 659 dage siden - Direkte link
Well - Jeg mener at også dette koncept skal have en grundig revision!

Skrevet af Winston Smith 659 dage siden - Direkte link
Glimrende Hr. Møller,
Så må vi se hvor længe der går før minus-stemmerne går i gang ;o)
Winston

Skrevet af Asger Jon 659 dage siden - Direkte link
Jeg har givet plus, og jeg plejer personligt altid at skrive en kommentar, hvis jeg giver en minus stemme.

Skrevet af Aarup 659 dage siden - Direkte link
Jeg giver aldrig minus stemmer. Kan jeg ikke give en plus stemme så forholder jeg mig blot neutralt.

Skrevet af Claus Møller 659 dage siden - Direkte link
Aaah - så pyt...siden det nu er dig  ;-)

Skrevet af Aarup 658 dage siden - Direkte link
Jamen du har skam fået plus for dette indlæg ;-)

Skrevet af Winston Smith 659 dage siden - Direkte link
Ja ja ja, så gik den ikke længere. 7 plusstemmer her kl. 06.20 og indlægget er tilbage på 1.

Men udmærket gået Claus. Det er svært når 'De Rettroende' kan kontrollere debatten med usynlige minusstemmer. Rettroende mennesker ønsker sjældent at blive udfordret på deres tro. Så bryder deres rigide verdensbillede sammen.

Men det er unægteligt facinerende, at observere denne mærkværdige udvikling.

Det er som om, at 180 Grader er ved at knække over i to dele. Ligesom et skizofrent menneskes sind. På overfladen (forsiden) diskuteres alt det korrekte. Det pæne og accepterede. Man tæver løs på Helle Thorning og andre politiske modstandere. Og godt nok for det hvis ikke det lige var fordi, at man (u)bevidst undertrykte alt det kontroversielle. Alt det der virkelig er interessant. Alt det der virkelig betyder noget. Den del foregår kun under overfladen.

For nede under overfladen - i Ole Birk Olesens kælder hvor alle de udstødte og ikke-accepterede bliver sendt ned ved hjælp af usynlige minusstemmer - diskuteres det kontroversielle og fortrængte. Alt det som ikke endnu er acceptabelt blandt den rettroende elite. Det er her dem med de grimme meninger og det umenneskelige menneskesyn befinder sig. Disse individer er beskidte og stinkende. Og skulle de af en eller anden grund få held til at komme op af kældertrappen og ind i stuen, så er helvede løs. Frem med spændetrøjen og tilbage hvor du kom fra.



Skrevet af info 658 dage siden - Direkte link
Hold da op, hvor du flæber. Jeg er en af dem, der ofte giver dine indlæg en plus-stemme (tjekkede lige - af de sidste 12 jeg har stemt op, er de fire af dem dine), men det er godt nok ved at være lidt enerverende at høre på klagesangen om de onde, onde nejstemmer.

Skrevet af Claus Møller 658 dage siden - Direkte link
Hej Info
Det er ikke dig, vi banker på. Det er helt i orden at stemme ting ned, men helst kun med et nogenlunde sagligt grundlag, og det er DET som de minusser som er tilgået denne artikel MANGLER.
Masser af minus - ingen kommentare. Hvordan kan man så tro man ændre på noget???
Linie 3 sagde det godt i en af deres parodier (politisk retning blot tilfældighed) af Mogens Glistrup (omskrevet til situationen): "Hvis vi ikke får det som VI vil ha' det, så, så er vi bare IMOD, IMOD siger vi!!". Som at diskutere med et 3-årigt barn...Eller i dette tilfælde: en halv dagpleje  ;-)

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
"Hold da op, hvor du flæber."

Hvor forfejlet hvis du tolker det som klynkeri. Tæt på det pinlige.

Egentlig havde jeg besluttet mig for ikke, at reagere på dit udfald. I bund og grund mener jeg, det er for åndsvagt. Men lad os alligevel tage den en gang til. Jeg har gjort det i andre tråde. Dette bliver sidste gang.

Jeg gør - og har flere gange gjort - opmærksom på et principielt problem ved 180 Graders afstemningssystem. Lige nu rammer det især islam-indlæg. Men det kan lige så godt være en anden kategori i morgen. At du vælger at tolke det som klynkeri anser jeg som et udtryk for, at du slet ikke har fanget hvad min kritik består i.
 
Folk kan stemme fuldstændig som det passer dem. Det skal jeg ikke blande mig i. Men sådan som systemet er indrettet pt er der mulighed for snyd og 'censur'. Det er det problem jeg addresserer. Og det er det problem du burde koncentrere dig om. Ikke tolkninger af mit følelsesliv.

OBS: Just for the record. Jeg er helt og aldeles bedøvende ligeglad med om du har stemt mange af mine indlæg op. (Eller ned for den sags skyld). Jeg går ud fra, at det har været fordi der var noget i dem du kunne bruge. på den ene eller den anden måde.

Jeg går i hvert fald ikke ud fra, at du gjorde det for mine blå øjnes skyld!

Skrevet af info 658 dage siden - Direkte link

Det er dejligt, at 180graders afstemningssystem gør, at hvis der er tilstrækkelig konsensus blandt brugerne, så er det muligt helt at holde en bestemt bruger eller emnekategori nede. Jeg har set flere forsøg fra enkeltpersoner med alt for højt aktivitetsniveau på at overfylde 180grader med deres skriblerier, som heldigvis bliver holdt tilbage af en tilsyneladende ukoordineret, men ellers velfungerende nedstemningsmaskine. Hvis minusstemmerne blev afskaffet, skulle der fem personer af den slags til at ødelægge hele idéen med 180grader.

Islam er der ikke større konsensus om. Hverken hvad der er relevant at diskutere eller hvor meget det skal diskuteres. Det gælder for såvidt hele Danmark, men jeg tror især det gælder det liberale miljø. Da mængden af Islam-indlæg samtidig er ganske stor, er det kun ganske naturligt, at nogle forsøger at holde mængden nede med den selvreguleringsmekanisme, der også gjorde, at Carl Mar-Møller ikke fik druknet sitet.

Når jeg skrev, at jeg havde stemt dine indlæg op, var det for at understrege, at jeg ikke er en af disse personer, der har denne tilgang til Islam-debatten på 180grader (jeg tror, jeg er nogenlunde på linje med dig) - men det får mig ikke til at bortdømme den ellers sunde reguleringsmekanisme og psykologisere nej-stemmerne i en grad, så de får lagt i munden, at de anser andre for at være "beskidte og stinkede" eller at påstå de tilhørende en "rettroende elite". De forsøger bare med deres stemmer at regulere sitet, så det passer bedst muligt til deres præferencer. Ligesom alle os andre. Din tilgang er en omgang offermentalitet og ulideligt tuderi at høre på. Ja, du har sunget sangen så mange gange, at jeg altså føler mig nødsaget til at kalde en spade for en spade.

I dag er det Islam, der modtager mange nej-stemmer, i morgen kan det være en anden kategori, måske nogle af mine links. Så længe 180grader tilbyder mig noget, der er bedre end tidspilde bliver jeg her, og ellers skrider jeg. Lige nu er den største trussel, at debatten skæmmes af folk, der klager over debatten (og hermed har jeg så selv meldt mig i det kor, øv).

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
"Det er dejligt, at 180graders afstemningssystem gør, at hvis der er tilstrækkelig konsensus blandt brugerne, så er det muligt helt at holde en bestemt bruger eller emnekategori nede."
Ja. Men det giver også mulighed for det modsatte. Hvilket jeg har beskrevet tidligere. En lille minoritet kan sagtens spolere et emne som majoriteten gerne vil debattere. Eller spolere det for en seriøs skribent.
Problemet er at man ikke kan se hvem der stemmer ned. Det er det der er problemets kerne. Folk må sguda gerne stemme ned.

Skrevet af info 658 dage siden - Direkte link
Det er et systematisk misbrug, som jeg håber redaktionen skrider ind for, hvis de ser det. Men helt ærligt tror jeg du har ret i, at der ertale om, at 180grader er delt på midten, og jeg ser ingen grund til at tillægge folk, der giver en anonym stemme prædikater som fej. eller at tilskrive dem psykiatriske motiver, hvor de ikke tør se virkeligheden i øjnene, men skjuler det ubehagelige i kælderen. De er bare uenige med dig. I øvrigt synes jeg jeres sprogbrug er et argument FOR anonyme stemmer. Hvis man navngivet fik hæftet den slags på sig, ville man føle sin ære gået nær og svare. Vi ville have grundlaget for alvorlige flame wars.

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
"jeg ser ingen grund til at tillægge folk, der giver en anonym stemme prædikater som fej."
Nej. Betegnelsen 'fej' er muligvis at stramme den. Men jeg er med på forfatterens frustrationer. Jeg deler dem. Folk kan 'gratis' stemme skribenter/indlæg ned udelukkende på baggrund af personlige aversioner. Den model har jeg selv været udsat for utallige gange hvor indlæg er blevet stemt ned så hurtigt efter at de er uploaded, at det KUN kunne være personligt/emnemæssigt begrundet. Det er dræbende for debatten. Den form for systematisk nedstemning ville ikke være mulig hvis man kunne se hvem der stemte ned.

"
tilskrive dem psykiatriske motiver"
Det mener jeg heller ikke jeg gør. Det jeg skriver er at fænomenet begynder at minde om det man ser i et skizofrent sind. Eller i Sverige. Her er der også visse ting man ikke taler om og visse personer der ikke får spalteplads i debatten. Jeg mener ikke jeg kaster psykiatriske diagnoser efter folk. Jeg er jo selv en del af det der sker. Omend jeg mere og mere føler at kælderen er den del af Olesens 'brugerstyrede' avis hvor jeg selv hører hjemme. Det er systemet der er 'skizofrent'. Ikke brugerne.

"De er bare uenige med dig."
Ja. Nogle gange. Og det er helt fair. Men som sagt; jeg har mange gange været ude for at indlæg er stemt ned hurtigere end det har været muligt at læse dem. Kvalitetsindlæg fra kendte samfundsdebattører og politikere. Men bare det at muligheden foreligger giver anledning til mistro til systemet. Og det er synd.

"Hvis man navngivet fik hæftet den slags på sig, ville man føle sin ære gået nær og svare. "
Igen: Jeg mener ikke at jeg har kaldt nogen noget. Hvis det har kunnet opfattes sådan undskylder jeg gerne. Det har ikke været min mening. Når det så er sagt så er jeg selv blevet kaldt den slags utallige gange. Og jeg er da voksen nok - synes jeg selv - til at kunne svare for mig. Lad da folk skændes. Det renser luften. Og hvis det bliver et problem så kan man jo bare blokere folks profiler...det er et privat site.

"Vi ville have grundlaget for alvorlige flame wars."
Kom med dem. Gode åbne flame wars. Det er bedre and skumlerier i det skjulte...hvis du spørger mig.

Skrevet af info 658 dage siden - Direkte link
Jeg er ikke enig i det sidste. En enkelt flame war eller to kan være underholdende, men det er set for mange gange på nettet, at det ligger et ellers levende community øde, når alle debatter pludselig præges af en håndfuld personlige vendettaer. Det er trættende for de fleste andre, og de begynder at forlade skuden. En brugeravis som denne er ganske vist lidt anderledes en de fleste andre debatstrukturer på nettet (man kan jo godt bruge den som nyhedslinksamling og ignorere debatten), men jeg tror ikke den er immun.

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
"Så længe 180grader tilbyder mig noget, der er bedre end tidspilde bliver jeg her, og ellers skrider jeg."
Så er vi to...

Skrevet af tomholger 658 dage siden - Direkte link
Tag dette som et bevis på at brugerstyrede netaviser aldrig vil udkonkurere professionelle journalister.

Skrevet af jacobfiil 658 dage siden - Direkte link
Så lykkedes det alligevel! Velkommen på forsiden, som de siger på EB. Jeg hælder nu mest (som jeg tidligere har skrevet) til at være enig med @info: Jeg synes også, at det er lidt klynkeri...

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
"Jeg synes også, at det er lidt klynkeri..."
Se svar til info ovenfor.

Skrevet af jacobfiil 658 dage siden - Direkte link
Da jeg skrev ovenstående, figurerede indlægget på forsiden af 180Grader (ikke under "boblere") med to plusstemmer - hvortil jeg tilføjede endnu én. Jeg var - ganske ærligt - ikke klar over, at det kunne lade sig gøre (muligvis pga. af tidssammenfald mht. stemmeafgivelsen) at stemme et indlæg tilbage fra forsiden til "boblere".
Men jeg begynder at forstå, hvad du mener (bedre sent end aldrig!)...

Skrevet af slettet bruger 1164 658 dage siden - Direkte link
Jeg stemmer ikke argumentet ned, men artiklens kvalitet.

Skrevet af Winston Smith 658 dage siden - Direkte link
Det er jo en ærlig sag...

Skrevet af slettet bruger 3513 658 dage siden - Direkte link
Kan man ikke løse problemet ved at give mulighed til at stemme først efter, at man har kommenteret en artikel? Så skal en stemme argumenteres.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

25
26
55
12
7
8
55
13
24
14
18
10
94
3
7
140
4
48
25
3
Nyeste video
Om Claus Møller
Født i ´69, på Sjælland, opvokset på Fyn, bor i Jylland.
Har levet som "rodløs" i mange år, indtil jeg slog mig ned i Århus, for nyligt.

Se Claus Møllers profil
eller
Følg Claus Møller