Aktuelt: Er du nationalliberal?

Kære liberale venner,  Jeg skrev for et godt stykke tid siden en artikel om nationalliberalisme

Ikke angivet Ikke angivet,

11/05/2012

Kære liberale venner, 

Jeg skrev for et godt stykke tid siden en artikel om nationalliberalisme. Jeg tillader mig her at bringe uddrag, for aldrig har spørgsmålet været så aktuelt som nu:

Er der plads i Liberal Alliance til nationalliberale synspunkter?

Hvis ja, hvorfor stemmer LA så for at importere flere mellemøstlige indvandrere? Og for at forhøje starthjælpen?

Hvis nej, hvad har LA så egentlig at tilbyde vælgerne, som de ikke kan få hos R eller V?

_____________________________________________________________________________

Den oprindelige artikel, ny-redigeret:

Jeg vil stemme på Liberal Alliance, men ... "

Sætningen er hørt før rundt omkring ved middagsborde. Egentlig er det jo ikke pænt; Liberal Alliance er både sådan lidt blåt og klogt, men samtidig er vi nok en del, der er ret usikre på, om EU-omfavnelsen og de åbne grænser er nogen god idé.

Én nation - ét land

Nu er LA jo en erklæret alliance af forskellige liberale, men er der plads til nationalliberale? Er det muligt at tro på frihed i nationen, men ikke mene, friheden er mulig, hvis ikke nationen gives muligheder for at leve relativt fredeligt på "eget" territorium?

Med andre ord: Kan man være liberal i LA og samtidig bakke op om DF's udlændingepolitik (for nu at sætte det lidt på spidsen). Man kunne godt have en fornemmelse af, at det skitserede modsætningsforhold mellem LA og DF er mere mediekonstrueret end en vælgervirkelighed.

Med de seneste dages oprør på 180grader.dk er dette synspunkt mere aktuelt end nogensinde. 

EU

Et andet problem for de nationalliberale må være EU. Der er skrevet mange ord om supranationale strukturer, der suger livet ud af nation-staterne. Det synes dog som et alvorligt problem, at Tyskland nu måske formelt har ret til at tvinge Danmark til at holde grænsen åben.Og så er EU-skat, sociale chartere etc. socialistiske super-strukturer, vi ikke har brug for.

Den nationalliberale kender nok forskellen mellem bevægelighed for varer og tjenesteydelser, og så fysisk passage af en landegrænseog ser ikke debatten om grænsebomme som udtryk for begrænsninger i frihandel.

Er du nationalliberal? Jeg er.

Og jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har et parti at stemme på.

Kilde: