EU står over for et kup.
Bureaukratiet i Bruxelles er nemlig ved at tilrane sig en helt ny magtstilling.
Det står klart efter de indledende forhandlinger om, hvordan EU vil forhindre nye græske tilstande i at spire frem andre steder i unionen.
Metoden er egentlig ikke så dum:
Bruxelles vil sikre sig, at medlemsstaterne ikke belåner sig til op over begge ører og derefter trækker de andre lande med ned i gældsmosen. Kommissionen vil simpelthen have lov til at godkende medlemslandenes finansbudgetter, så de ikke bliver for ødsle og gælden stiger.
Det er måden, man vil håndhæve reglerne på, som er problematisk. For kommissionsformand Manuel Barroso er nødt til at have en pisk. En pisk, som kan smælde, når et medlandsland ikke spiller efter reglerne.
Men den portugisiske EU-chef mangler et sådant våben. En normal regeringschef i en normal stat ville helt naturligt have sit juridiske system til rådighed.
Men EU er ikke en normal stat, og Barroso har hverken politi eller fængsler.
Det vil sige, at han ikke kan anholde eller retsforfølge de lande, som bryder reglerne.
Han kan eksempelvis ikke bure Lars Løkke inde, hvis den danske regeringschef skulle være så fræk at låne flere penge end EU vil tillade.
I mangel på en effektiv sanktionsmulighed har Barroso ladet sit blik falde på EU's enorme pengetanke. Her ligger magt.
EU-chefen har nemlig fremlagt en ide om, at han vil bruge EU's landbrugsstøtte og de såkaldte strukturfonde som sanktionsmiddel over for de stater, der ikke spiller efter reglerne.
Han vil simpelthen lukke for hanen med støttekroner til de lande, der ikke danser efter hans pibe.
EU fungerer i praksis som en stor pumpe, der hvert år pumper flere hundrede milliarder rundt mellem medlemslandende. Vi snakker astronomiske beløb. Landbrugsstøtten var i 2008 over 400 milliarder kroner. Struktur-pengene er i nogenlunde samme boldgade.
Fælles for alle pengene er, at de skal et smut forbi Bruxelles inden de kommer videre.
Og derfor har Barroso den magtmulighed, at han kan sætte en prop i det rør, som fører penge til et udvalgt medlemsland, der ikke har levet op til EU's krav om gældsætning.
Og det er en farlig måde at udøve magt på.
For det første vil det gøre støtteordningerne helt vitale for EU's magtapparat.
For uden støtte-pengene ville kommissionen ikke have nogen magt.
Og netop derfor vil støtteordningerne blive ved med at eksistere, bare fordi de skal garantere Barrosos magt over medlemsstaterne.
Det svarer til at opdrage et barn ved at proppe det med slik, bare for at kunne true med at tage slikket fra det, når det ikke lystrer.
Personligt så jeg gerne landbrugsstøtten afviklet, men det tror jeg simpelthen ikke kommer til at ske, hvis dens primære formål bliver at tjene som Barrosos pisk og ikke som støtte for landbruget.
Jeg er imod, at EU's selvforståelse og rygrad bliver at indkræve og uddele penge. Det er ikke ideen med fællesskabet.
I øvrigt er det lige præcis sådan, at magt og statsdannelser slår rod og udvikler sig.
Historisk set er stater opstået omkring, de byer eller personer, som varetog distribution af varer, viden eller penge.
Og centraliseret distribution er magt.
Et klassisk eksempel på, at distribution er en magtfaktor, er salige Kammerat Stalins magtovertagelse af Sovjetunionen i løbet af 1920'erne.
Stalin var på ingen måde Lenins fødte efterfølger.
Men i kraft af sin egenskab af generalsekretær beherskede Stalin bureaukratiet og dermed fordelingen af viden i partiet.
Alle breve skulle nemlig igennem generalsekretærens forkontor.
Ligesom pengene skal gennem EU's bankkonto.
Se mere på: http://asgerjuhl.blogspot.com
Bureaukratiet i Bruxelles er nemlig ved at tilrane sig en helt ny magtstilling.
Det står klart efter de indledende forhandlinger om, hvordan EU vil forhindre nye græske tilstande i at spire frem andre steder i unionen.
Metoden er egentlig ikke så dum:
Bruxelles vil sikre sig, at medlemsstaterne ikke belåner sig til op over begge ører og derefter trækker de andre lande med ned i gældsmosen. Kommissionen vil simpelthen have lov til at godkende medlemslandenes finansbudgetter, så de ikke bliver for ødsle og gælden stiger.
Det er måden, man vil håndhæve reglerne på, som er problematisk. For kommissionsformand Manuel Barroso er nødt til at have en pisk. En pisk, som kan smælde, når et medlandsland ikke spiller efter reglerne.
Men den portugisiske EU-chef mangler et sådant våben. En normal regeringschef i en normal stat ville helt naturligt have sit juridiske system til rådighed.
Men EU er ikke en normal stat, og Barroso har hverken politi eller fængsler.
Det vil sige, at han ikke kan anholde eller retsforfølge de lande, som bryder reglerne.
Han kan eksempelvis ikke bure Lars Løkke inde, hvis den danske regeringschef skulle være så fræk at låne flere penge end EU vil tillade.
I mangel på en effektiv sanktionsmulighed har Barroso ladet sit blik falde på EU's enorme pengetanke. Her ligger magt.
EU-chefen har nemlig fremlagt en ide om, at han vil bruge EU's landbrugsstøtte og de såkaldte strukturfonde som sanktionsmiddel over for de stater, der ikke spiller efter reglerne.
Han vil simpelthen lukke for hanen med støttekroner til de lande, der ikke danser efter hans pibe.
EU fungerer i praksis som en stor pumpe, der hvert år pumper flere hundrede milliarder rundt mellem medlemslandende. Vi snakker astronomiske beløb. Landbrugsstøtten var i 2008 over 400 milliarder kroner. Struktur-pengene er i nogenlunde samme boldgade.
Fælles for alle pengene er, at de skal et smut forbi Bruxelles inden de kommer videre.
Og derfor har Barroso den magtmulighed, at han kan sætte en prop i det rør, som fører penge til et udvalgt medlemsland, der ikke har levet op til EU's krav om gældsætning.
Og det er en farlig måde at udøve magt på.
For det første vil det gøre støtteordningerne helt vitale for EU's magtapparat.
For uden støtte-pengene ville kommissionen ikke have nogen magt.
Og netop derfor vil støtteordningerne blive ved med at eksistere, bare fordi de skal garantere Barrosos magt over medlemsstaterne.
Det svarer til at opdrage et barn ved at proppe det med slik, bare for at kunne true med at tage slikket fra det, når det ikke lystrer.
Personligt så jeg gerne landbrugsstøtten afviklet, men det tror jeg simpelthen ikke kommer til at ske, hvis dens primære formål bliver at tjene som Barrosos pisk og ikke som støtte for landbruget.
Jeg er imod, at EU's selvforståelse og rygrad bliver at indkræve og uddele penge. Det er ikke ideen med fællesskabet.
I øvrigt er det lige præcis sådan, at magt og statsdannelser slår rod og udvikler sig.
Historisk set er stater opstået omkring, de byer eller personer, som varetog distribution af varer, viden eller penge.
Og centraliseret distribution er magt.
Et klassisk eksempel på, at distribution er en magtfaktor, er salige Kammerat Stalins magtovertagelse af Sovjetunionen i løbet af 1920'erne.
Stalin var på ingen måde Lenins fødte efterfølger.
Men i kraft af sin egenskab af generalsekretær beherskede Stalin bureaukratiet og dermed fordelingen af viden i partiet.
Alle breve skulle nemlig igennem generalsekretærens forkontor.
Ligesom pengene skal gennem EU's bankkonto.
Se mere på: http://asgerjuhl.blogspot.com
