Der er altid nogen, der skal have hundevagten. På Folkemødet 2013 i Allinge blev det Anders Samuelsen, Liberal Alliances leder, hvis tale lørdag aften var den hidtil mindst besøgte af alle. Og da det begyndte at regne, fortrak halvdelen af de få, der var tilbage.
Men Samuelsen skød alligevel politisk med skarpt, som det sig hør og bør for en leder af et lille, klart markeret parti. Lidt som Johanne Schmidt-Nielsen fredag.