Asger Aamund: Løn som forskyldt?

Der er absolut ikke behov for en indirekte ekspropriation af aktionærernes ret til selv at fastsætte chefgagerne i deres egne virksomheder. Men statens krybbe er tom, og hestene ser sig om efter nogen at bide.

I det danske samfund er der ved at være andre holdninger til aktionærernes magt og ansvar end den traditionelle. Der er en voksende opfattelse af samfundet, det vil sige politikere og medier, som de facto hovedaktionær i virksomhederne, der følgelig skal indrette deres ledelse og drift efter, hvad der tjener almenvellet og ikke udelukkende aktionærerne.

’Hvis en virksomhed beder sine medarbejdere om at holde igen med lønkrav, så er det også rimeligt, at det gælder for alle. Også på chefgangen. Alle skal bidrage. Der er ingen fribilletter’.

Således sagde statsministeren i sin nytårstale. Jeg blev af Berlingske bedt om en kommentar og sagde, at cheflønninger bestemmes af virksomhedens ejere og ikke af politikerne. Dygtige chefer skal have en tilsvarende aflønning og cheflønningerne skal ikke styres af hule appeller om solidaritet med et samfund som reformangste politikere har sendt ud i elendighed. Denne holdning resulterede i over 200 sure og rasende indlæg fra læserne, der i overvejende grad var enige med Helle Thorning i, at statsmagten skal have indseende med cheflønninger i krisetider. Statsministerens nytårsappel står da heller ikke alene. Der er andre gode eksempler på top-politikeres mobning af virksomhederne:

Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen jagtede TDC og Jyske Bank rundt i mediemanegen med beskyldninger om uetisk skattetænkning til trods for, at ingen af de virksomheder kunne rammes af den eksisterende skattelovgivning. De blev hverken dømt, tiltalt eller sigtet, men de blev banket til blods i pressens ubønhørlige folkedomstol. Også Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen har under finanskrisen appelleret til mådehold med direktørlønningerne. Helle Thorning-Schmidt kan slet ikke udtale ordet ’bankdirektør’ med mindre hun får lov at sætte ’grådig’ foran.