Den kendte danske erhvervsleder Asger Aamund langer nu ud efter Regeringen og dens mangel på en vækstplan for Danmark. Han kalder sågar multimedieskatten for "samfundskriminel"."Regeringen har jo indført skat på gratis overarbejde ved multimedieskatten. Den beskatter folk, der sidder derhjemme på egen tid og taler i telefon med kunderne i USA og skriver mails til kunderne i Singapore. Det er jo vækstfjendligt og nærmest samfundskriminelt," siger han til TV 2 News.Mundhuggeriet begyndte i dagens Berlingske, hvor skatteminister Troels Lund Poulsen (V) langede ud efter flere erhvervsledere for at tale pænt om SFs vækstpakke.