BookmarkletTilføj til    |
At være eller ikke være... Liberalist og/eller liberal
Udgivet for 451 dage siden i Politik
Tilføjet 28/11 18:48 til Boblere af Torben Mark Pedersen
De mange liberalistiske retninger til trods, er der en kerne i liberalismen, som alle liberalister (måske fraregnet anarkister) er fælles om: politisk frihed med individuelt sikrede rettigheder, retsstatsprincipper (i den ældre betydning af ”rule of law”), og en begrænset og delt statsmagt med uafhængige domstole. Økonomisk liberalisme med økonomisk frihed, frihandel, fri konkurrence med så få erhvervsreguleringer og en så lempelig beskatning som overhovedet mulig.
I modsætning til andre politiske ideologier baserer liberalismen sig ikke på et antropologisk menneskesyn: Mennesket er, hvad mennesker nu en gang er: gode og onde, rationelle og driftsstyrede, egoistiske og generøse; mennesker er forskellige, og vi er alle sammensatte af natur og lidt af det hele i forskelligt blandingsforhold, i forskellige sammenhænge og til forskellige tider. Vi har hver især vores egne mål i livet, og ingen er bedre end vi selv til at vælge, hvad der er det gode liv for netop os.
Liberalismen er en politisk ideologi for uperfekte mennesker. Liberalisme er ikke en ideologi for mennesker, der stræber efter det perfekte samfund. Det er tværtimod en ideologi for mennesker, der ikke ønsker at presse deres egne præferencer ned over hovedet på andre mennesker og som modsætter sig at blive gjort til middel for andre menneskers mål. På den måde er liberalisme anti-politik: Liberalister ønsker personlig frihed til i videst muligt omfang at leve deres eget liv efter egne valg og er modstander af enhver form for underkastelse under kollektive mål.
Liberalismen er også anti-utopisk. Der findes ikke nogen utopi eller på forhånd formuleret ”blue-print” for et liberalt samfund. Et liberalt samfund vil være det uplanlagte og spontane resultat af alle menneskers individuelle stræben efter at realisere deres egne mål for sig selv, for deres familie og i samarbejde eller fredelig konkurrence med andre, men der er ikke noget kollektivt liberalistisk mål.
Det var en central indsigt hos Adam Smith, at når alle mennesker stræber efter opfyldelsen af hver deres – og ofte modstridende – mål, så indtræffer en spontan orden, hvor resultatet af den frivillige handlen på markedet er til alles bedste. Det var hans berømte ”usynlige hånd” hypotese.
Hvor liberalisme er en politisk ideologi, der drejer sig om at sikre individets autonomi og frihed fra ydre tvang, der er det en gængs opfattelse, at det at være liberal er et personligt livssyn. Ikke ulig det at være konservativ, som tidligere statsminister Poul Schlüter betegnede som en livsholdning. Det at være liberal er et ”livssyn, hvor der er højt til loftet, frisind og ønsket om mangfoldighed,” (Mette Bock). Klassiske liberalister fra Mises til Hayek skelnede ikke mellem ordene liberal og liberalisme, men det er mit klare indtryk, at ordet "liberal" i dagligsproget ofte anvendes om en livsholdning baseret på frisind og åbenhed, der ikke er hængt op på liberalismen som politisk ideologi.
Der er for mange en nær forbindelse mellem at være liberalist og at være liberal. De fleste liberalister vil være ligeglade med, hvordan andre mennesker vælger at leve deres liv, så længe de ikke skader andre eller begrænser andre menneskers tilsvarende frihed. Så i den forstand er mange liberalister liberale.
At være liberal er (i min optik) noget positivt, og hvis blot alle var liberale og tolerante over for andres forskellighed, ville det være langt lettere at leve fredeligt sammen i et samfund, og vi ville have færre problemer med ghettodannelser, radikalisering, hate-crimes, kønsdiskrimination og anden forskelsbehandling og hvad har vi.
Men at være liberalist er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at være liberal:
Det er ikke en nødvendig betingelse: Man kan sagtens være liberal uden at være liberalist. Der er mange på den mere flippede og antiautoritære del af venstrefløjen, der kan tilslutte sig ” højt til loftet, frisind og ønsket om mangfoldighed”. Ofte har frisindet på den fløj dog sine grænser, når det drejer sig om mennesker med meget anderledes politiske holdninger end dem selv.
At være liberalist er heller ikke nogen tilstrækkelig betingelse, og man kan sagtens være liberalist uden at være liberal. Som liberalist kan man sagtens være ateist og religionsmodstander, hade katolikker, synes homoseksualitet er noget svineri, føle afsky for kødspisere og rygere, finde det forkert med kvindelige præster, eller være imod moskeer med minareter. Eller bare almindelig elitær og chauvinistisk. Man behøver absolut ikke gå ind for ”mangfoldighed” som liberalist, personligt kan man sagtens være ærkekonservativ og samtidig politisk liberalist. Man behøver kort sagt ikke kunne lide andre mennesker eller billige deres valg af livsstil for at være liberalist.
At være liberalist forudsætter blot, at man anerkender andres lige rettigheder, men der ligger intet i anerkendelsen af andres lige rettigheder, at man nødvendigvis skal bifalde deres valg af livsstil. Det er jo netop kernen i liberalismen: At uanset om man billiger andre mennesker og deres valg, så respekterer man deres lige ret til at leve deres liv, som de selv ønsker, og man forsøger ikke at presse sine egne værdier eller præferencer ned over hovedet på dem. Heller ikke personlige værdier om frisind. Al totalitarisme starter nemlig dér: Med ønsket om, at andre skal indrette deres liv efter ens egne værdier og præferencer.
At være liberal er et spørgsmål om personlige værdier og præferencer, det er et livssyn. Men et parti er ikke et menneske og har følgelig ikke noget livssyn, så hvad betyder det at være et liberalt parti? Det betyder vel ikke, at man vil gøre sit eget livssyn til en almen norm, hvor alle andre skal dele ens livssyn, for så er der tale om rendyrket totalitarisme. Så enten er liberalisme og liberal politik ét og det samme, eller også er de hinandens diametrale modsætninger:
Liberal politik som liberalisme: Garantere lighed for loven, frihedsrettigheder, der sikrer religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, næringsfrihed, osv., være modstander af adfærdsregulerende lovgivning og kriminalisering af offerløse forbrydelser, være imod enhver form for diskrimination på baggrund af en persons køn, alder, etnicitet, religion, seksuelle orientering og hvad har vi. Lave skatter og en begrænset statsmagt, så den enkelte har frie valg og størst mulig kontrol over de penge, vedkommende selv tjener.
Liberal politik som totalitarisme: Hvor bestemte værdier om frisind og værdsættelse af mangfoldighed søges fremmet politisk, er der tale om at presse egne værdier og præferencer ned over hovedet på andre mennesker og dermed gøre dem til middel for egne mål. Man kan sympatisere med målene, men totalitært er det. Og antiliberalistisk.
Efterskrift
Gode venner har kritiseret klummen for at bidrage til en sematisk forvirring. Det var bestemt ikke tilsigtet. Tværtimod. Udgangspunktet er en semantisk forvirring: Opfattelsen af "liberal" som et "livssyn" kombineret med udsagn om, at et parti (der ikke er et menneske og derfor ikke kan have et livssyn) er liberalt. Allerede der blandes forskellige begreber om "liberal" sammen.
Min pointe - som godt kunne være klarere? - er, at det kun giver mening at tale om at føre liberal politik,hvis det er identisk med liberalistisk politik, for i modsat fald, er "liberal politik" alt andet end liberalt, men tværtimod totalitært og antiliberalistisk.
80 Kommentarer
Skrevet af Liberalister ønsker personlig frihed til i videst muligt omfang at leve deres eget liv efter egne valg og er modstander af enhver form for underkastelse under kollektive mål.
Er dette ikke et paradoks i liberalismen. Hvordan definerer man et videst muligt omfang uden at gøre liberalismen politisk. Og derved totalitær i en eller anden forstand.
Er det ikke uendeligt svært at adskille disse to begreber? Jeg synes forsøget er godt, men er det ikke at forenkle liberalismen som "ideologi", til bare, at lade den handle om at maksimere frihed mest mulig?
Skrevet af Jeg mener ikke, der er tale om en reduktionisme. Jeg formulere mig bevidst heller ikke knivskarpt filosofisk (og det har jeg heller ikke forudsætninger for som økonom og ikke filosof) om, hvad Liberalisme er, men forsøger at trække nogle familieligheder frem ved forskellige liberalistiske traditioner - netop for ikke at pege på en bestemt retning eller forfatterskab som Liberalismen med stort "L".
Formuleringen "i videst muligt omfang" netop for at undgå at gå ind i en debat om, hvorvidt nogen ønsker en minimalstat, andre noget andet. Det er kun gennem politik - eller vold - at politiske beslutninger om at begrænse friheden kan rulles tilbage, og i valget mellem de to, foretrækker jeg politik. Det bliver det ikke totalitært af. At give mennesker friheden tilbage er ikke totalitært, det er tværtimod en mulighed for enhver til at leve sit liv efter eget hoved i stedet for efter andres.
Skrevet af En note:
At forsvare sig mod totalitarisme, f.eks. fra socialisme, er ikke det samme som selv at være totalitær.
Med andre ord, hvis man er liberalist vil man være stærk modstander af kollektive ordninger, som er tvunget igennem. Kollektive ordninger som er indgået på frivillig basis, har en liberalist ikke noget imod. Altså, du må hjertensgerne hjælpe andre mennesker, og gerne forsøge at overtale andre til at hjælpe til, men du må ikke tvinge nogle til at hjælpe andre.
Totalitær liberalisme ville være, hvis man ville forbyde f.eks. privat velgørenhed eller andre frivilligt solidariske ordninger, som bofælleskaber osv., ud fra en holdning om, at folk selv skal tage ansvar for deres liv, og ingen hjælp må få fra andre. Dette ville være, at gennemtvinge sin egen holdning om liberalisme, altså totalitært, og dermed ikke liberalistisk alligevel.
Frivilligt fælleskab = Smukt.
Tvunget fælleskab = Fangeskab.
Socialisme = Projiceret egoisme
(du vil ikke hjælpe mig? Så er DU egoistisk, selvom kun JEG får noget ud af din hjælp).
Socialismen er som en zoologisk have, hvor dyrene holdes fanget, i sikkerhed for hinanden, og får mad, men ingen frihed har. Lige bortset fra, at socialistiske samfund ikke ville kunne producere maden til dyrene.
I'd rather die young and free, than grow old in captivity.
Skrevet af 
Skrevet af Bryder mig ikke om dit totalitær liberalisme begreb. Det giver ingen mening at snakke om totalitær frihed. Det er et selvmodsigende begreb. Der er ikke noget frihed i at forbyde privat velgørenhed. Og der er intet uliberalt ved privat velgørenhed, som du vel antyder.
Skrevet af At være liberal handler vel et eller andet sted om noget så basalt som frihed?
Ikke bare økonomisk, men også socialt. Det er sådan jeg har opfattet det i korte træk.
At alle er deres egen lykkes smed, og såfrem alle handler på eget initiativ og for egen vinding skyld, vil det gavne fælleskabet uagtet handlingen bunder i egen vinding. Correct me if im wrong.
Virkelig god artikel.
At være liberal er ikke et særlig veldefineret begreb. Jeg tog udgangspunkt i Mette Bocks formulering på Facebook om at være liberal som et ”livssyn, hvor der er højt til loftet, frisind og ønsket om mangfoldighed.” Jeg tror, den karakteristik rammer manges opfattelse af, hvad det vil sige at være liberal, at det mere er en livsholdning, en personlig værdi snarere end en politisk ideologi, og det er derfor jeg laver den skelnen mellem liberalisme som politisk ideologi og det at være liberal som en livsholdning.
Personligt betragter jeg mig selv som både liberal og på visse punkter konservativ, når det gælder personlige værdier, men jeg ville aldrig drømme om at gøre mine personlige værdier og præferencer til politiske mål, som andre skulle underlægge sig. Og det er den forskel mellem personlige og politiske værdier, jeg gerne vil sætte til debat.
Hver gang du overbeviser en ny vælger om at han skal stemme på Liberal Alliance beder du ham jo anerkende partiets økonomiske og politiske værdier og mål som værende de vigtigste for landet p.t.
Hvis de værdier og mål er de samme du som liberal person har i dit livssyn modsiger du vel dig selv i denne artikel?
Denb afgørende forskel er, om du selv vælger at tilslutte dig et bestemt sæt af værdier, eller om andre (via staten) presser dem ned over hovedet på dig, som når du tvinges til at understøtte et bestemt statsanerkendt kunstsyn
Så at agitere for et politisk parti med det livssyn man selv har tæller du ikke for at "presse ned over hovedet" ?
Der er jo ingen tvang involveret? At overbevise nogen om noget, igennem ærlig og åben, herredømmefri samtale kan vel umuligt betegnes som uliberalt, snarere tværtimod.
Nej da. At foreslå om vi ikke skulle indføre mere frihed, er vel ikke at presse noget ned over hovedet på andre.
”livssyn, hvor der er højt til loftet, frisind og ønsket om mangfoldighed.”
Skal der overhovedet være et loft ? At der er et loft antyder vel at der grænser for f.eks ytringer, or am I wrong ?
Skrevet af Jeg vil gerne advare mod at bruge Mette Bock som den der formulerer hvad det vil sige at være liberal.
Mette Bock (MB) er - ligesom du selv - meget velorienteret i teoretisk ideologi, men det er set fra min side meget foruroligende at Mette Bock ønsker at friholde offentligt ansatte fra krav og synliggørelse.
Min holdning er at det må være et grundlæggende liberalt krav til den offentlige sektor at alle offentlige opgaver defineres positivt, så demokratiet kan evaluere og synliggøre resultaterne.
Så netop på dette punkt er Mette Bock altså, efter min mening, ikke liberal, men snarere totalitær.
Så vidt jeg kan se er MB hoppet på snyde-argumentet om at det er totalitært når regeringen stiller krav til de offentligt ansatte.
Jeg er ikke i tvivl om at Bock selv mener hun er en ægte liberal. Og det er hun måske også.
Hendes indlæg i debatten på DR2 om hvilket parti der er Danmarks ægte liberale parti var i hvert fald supergode.
Men den socialistiske argumentation om at det er totalitært når demokratiets institutioner nærlæser offentligt ansatte og stiller krav til dem og synliggør hvordan de performer, er et led i fagforeningernes og de faglige fællesskabers generelle bestræbelse på at få autonom magt over de faglige arenaer indenfor det offentlige.
Denne magt er nemlig de pgld faggruppers adgang til at kunne danne danskerne med en socialistisk identitet og til at kunne omfordele helbred og sundhed, social status og meget mere fuldstændigt efter eget forgodtbefindende.
Og de er ikke interesserede i en mindre offentlig sektor.
Set med liberale øjne må det efter min mening være helt legitimt - endda en pligt - at det offentlige stiller krav til, fører tilsyn med og synliggør de offentligt ansattes handlinger.
I hvert fald hvis vi vil have at vores demokrati skal være frit.
Men du skal have tak for en god overbliks-artikel.
Mvh Ane Kirkensgaard
Jeg tog blot udgangspunkt i Mette Bocks definition, fordi jeg tror, at mange opfatter det at være liberal på samme måde, at det er en livsholdning, noget med åbenhed og frisind og tolerance...
Jeg opfatter mig selv som liberal i samme forstand, så det var ikke min mening at polemisere mod den definition, blot at rejse spørgsmålet, hvad det så betyder, at et parti er liberalt? For et parti er jo ikke et menneske og har ikke et "livssyn", så hvis man vil fastholde, at det at være liberal er et livssyn, så er det svært at forstå, hvad det skulle betyde, at et parti er liberalt.
Jeg synes det er noget vrøvl.
Et parti afspejler forhåbentlig det livssyn, som medlemmerne har. Altså en sammenslutning af ligesindede. Derfor kan et parti naturligvis godt betegnes som liberalt.
Min holdning er at det må være et grundlæggende liberalt krav til den offentlige sektor at alle offentlige opgaver defineres positivt, så demokratiet kan evaluere og synliggøre resultaterne.
Så netop på dette punkt er Mette Bock altså, efter min mening, ikke liberal, men snarere totalitær.
Så vidt jeg kan se er MB hoppet på snyde-argumentet om at det er totalitært når regeringen stiller krav til de offentligt ansatte.
Når synlighed skal bruges til at dokumentere at de skemalagte krav fra systemet er blevet overholdt og de fastlagte målsætninger er blevet opfyldt, er det lige totalitært og adfærdsregulerende, hvad enten det er offentligt ansatte eller det er borgerne der bliver overvåget og kontrolleret.
Kontrol og overvågning og evt. straf hvis målsætningen ikke er overholdt, handler om at fastlåse borgerne i de systemer og love der bliver udstukket af den siddende regering.
Synlighed kan misbruges til at standardisere borgerne, fordi resultatet bliver efterfulgt af et ”bestået” eller ikke ”bestået”.
Og derved fremmes ensretningen frem for mangfoldigheden. Og ”højt til loftet” forbydes.
De offentlige ansatte administrerer den lovgivning som staten dikterer. Og jo flere kontrolskemaer, faste arbejdsprocedurer og ufravigelige målsætninger, jo mindre fleksibel bliver staten og dermed samfundet.
De stive, tåbelige, ensrettende og totalitære love og regler jeg som privat arbejder og lever under, er ikke fastlagt af de offentlige ansatte. De er fastlagt af regeringen. Men de offentlige ansatte bruger deres skemalagte arbejdsprocedurer og målsætninger til at fastlåse mig i denne ensretning og adfærdsregulering.
Og hvis de offentlige ansatte misbruger lovgivningen, er de hverken mere eller mindre kriminelle end de ikke-offentlige.
Derimod er det yderst vigtigt, at vi kontrollerer og overvåger de love og regler som staten udsteder. Og at vi overvåger, hvilke magtbeføjelser staten giver de offentligt ansatte. For det er bl.a. her forskellen på et totalitært og et frit samfund ligger.
Og her mangler jeg stadig at se dig kommentere den udvikling vi ser i dag. Jeg har endnu ikke set dig forholde dig til den lovgivende magt og dens indflydelse på de seneste ti års udvikling i Danmark.
Til "Marianne": jeg synes du skal fortælle læserne at det du skriver i starten af din kommentar er et citat fra en af mine kommentarer.
;-D
Mvh Ane K
Min kommentar og citatet er, som du selv kan se, skrevet i forlængelse af din kommentar.
Så hvad er dit problem denne gang? Er du ikke ved at blive lidt overfølsom. Eller bryder du dig blot ikke om at der nogen, der ikke er enig med dig?
Lige for tiden sidder jeg med en retssag, og en evt. bøde på 30.000,-, fordi en kontrollant påstår jeg mangler en egenkontrol. Til trods for at den hang lige for næsen af hende.
Hendes påstand er ”nultolerance”, hvilket vil sige at jeg kan risikere at skulle betale 30.000,- plus sagsomkostninger, fordi hun, som kontrollant, skal kunne synliggøre, at hun opfylder statens krav om at kontrollerer, at jeg kontrollerer mig selv.
Det totalitære system og den totalitære offentligt ansatte vinder. Og jeg, som borger, taber i et totalitært samfund. Af hensyn til synligheden. Så staten kan synliggøre, at de totalitære, ensrettende og adfærdsregulerende love bliver opfyldt.
Sorteper bliver givet videre til mig som borger.
Til "Marianne"
Det lyder som en beskrivelse af en offentligt ansat der har formået at lede din vrede væk fra hende og over mod regeringen...altså et udslag af politisk arbejde fra den offentligt ansattes side?
Jeg kan fortælle dig en historie om en ung mor på 25 hvis datter led af en dødelig sygdom:
Under en af pigens utallige lungebetændelser kørte moren hende på hospitalet. Her fik hun lov at vente - længe. Imens lå den lille pige og gispede efter vejret og var ved at blive kvalt i slim og snot.
På et tidspunkt slentrede en sygeplejerske ind og moren klagede sin nød: "Hvornår kommer der en læge"?
Sygeplejersken - som indtil da havde virket ligeglad, nærmest doven, og kun havde kastet et kort blik på pigen i liften - fik nu små julelys i øjnene. Og de næste 5-10 minutter brugte hun på at prædike politik: "det er de borgerliges skyld", "nedskæringer", "skriv et brev til hospitals-ledelsen".
Bag hende - på den briks hun lænede sig op af mens hun talte - stod liften med barnet, der kæmpede for at få vejret. For sit liv. Men sygeplejersken værdigede hende ikke et blik.
Moren forsøgte at komme forbi sygeplejersken og forsøgte at henlede sygeplejerskens opmærksomhed på barnet, men forgæves. Og til sidst forsøgte hun selv famlende at hjælpe sin datter.
Alt mens sygeplejersken fortsatte sin agitation.
Den slags historier fortæller mig, at de offentligt ansatte og deres faglige organisationer, er mere optaget af at opbygge egen magtbase og dyrke deres egne politiske ambitioner end af at hjælpe borgerne.
Dermed være ikke sagt at du ikke udsat for urimelig lovgivning.
Jeg ved det ikke, jeg kender dig ikke, og jeg kender ikke din sag.
Måske er der virkeligt grund til at kritisere den bagvedliggende lovgivning.
Men en ting ved jeg, og det er at mange offentligt ansatte er rigtigt gode til at bruge borgernes vrede til politisk arbejde for mere magt og autonomi til dem selv og deres fag.
Og efter min mening er det en pligt for alle vælgere, at forsøge at
gennemskue den slags agitation, fremfor bare at storme ukritisk videre ad de veje som den offentligt ansatte politiske entreprenør udpeger i situationen.
For en offentlig sektor med autonom magt til de ansatte er det vi har haft i snart 40 år, og det er rigtigt dyrt.
Den slags systemer er totalitære. De præges af lukkethed, korpsånd og manglende rettigheder for borgere, patienter og beboere, og de domineres af gruppetænkning og af lav kvalitet.
Tro mig, det er ikke den vej vi skal.
mvh Ane K
Jeg har faktisk lige haft en tilsvarende oplevelse med min bror, hvor jeg endte med selv at måtte suge ham i de sidste timer før han døde. Og hvor han f.eks. kun blev vendt én gang pr. vagtskifte. D.v.s. tre gange i døgnet.
Den var ikke gået i ”min tid”. (hvilket vil sige for mindre end 40 år siden)
Dengang ville der have været sat personale af til fast vagt og der ville have været et vendeskema med 2 – 3 tim. interval.
Men jeg oplevede det ikke som du beskriver det. Derimod oplevede jeg et personale, der var meget deltagende og hjælpsomme.
Men jeg oplevede det også som et personale, der havde lært at prioritere anderledes end vi gjorde. Og det tillægger jeg de ændringer, der siden hen er sket i uddannelsesforløbet. I dag kan de jo knap nok rede en seng, hvor lagenet ligger stramt.
Og den samme mangel på helt basale plejebehov oplevede jeg, da min far var på plejehjem. Vældig sødt og engageret personale, men detaljerne i den daglige pleje manglede.
I dag drejer det sig som sygdomsbehandling, men der er ikke plads, tid eller fokus på plejen.
Og ja, selvfølgelig er der risiko for gruppetænkning. Og ingen tvivl om at mentaliteten på en afdeling gives videre til nyt personale. Men den helt store forskel på gruppetænkning og lovgivning er, at gruppetænkning kan laves om. Lovgivningen SKAL følges. Og jo mere kontrol jo mindre fleksibilitet. Gruppetænkningen er blevet til lov og detailregulering.
Som jeg har skrevet i et andet tidligere svar til dig:
Hvad har ændret danskerne, så vi nu ikke længere gider tage hensyn til en Falck-reder, der står midt på vejen?
Og mon ikke vores forskel i opfattelse ligger her? Jeg mener at 3,7 nye regler om dagen har frataget os selvstændigheden, friheden og mangfoldigheden og det har ændret danskernes mentalitet i en meget negativ og intolerant retning. Og du mener at endnu flere af slagsen vil garantere os selvstændigheden og friheden:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2046016.ece
3,7 nye regler om dagen
Offentliggjort 22.04.10 kl. 09:12
Der kommer flere og flere love, og de bliver længere og mere komplicerede, skriver Urban.
At være liberal er en mentalitet, mens liberalisme er noget mere konkret, der vel i bund og grund handler en lovgivning, der tager udgangspunkt i så stor frihed som muligt for så mange som muligt. (Det kan dog aldrig blive ubetinget, uden det risikerer at udvikle sig til anarki). Hvad enten det er i form af et forbud, der skal sikre at friheden ikke bliver misbrugt til at indskrænke friheden og mangfoldigheden for andre eller i form af en frihedslov (hvad sådan en så end kaldes), der skal garantere, at så mange som muligt er garanteret deres ret til frihed, mangfoldighed og valgmuligheder.
Alternativet er en lovgivning, der tager udgangspunkt i så mange forbud og restriktioner som muligt, med henblik på at indskrænke mangfoldigheden og fremme ensretningen. Hvilket jo alt andet lige, er det nemmeste, for dem der skal lovgive og administrere det.
Men liberalismen er jo også meget konfus, idet den i høj grad afhænger af øjnene der ser:
Det store spørgsmål, for mig, omkring et liberalistiske samfund kontra det nuværende, mere og mere, forbudssamfund er på hvilke områder der stadig skal være ”fælleseje”, hvis der skal, og hvilke der skal overgives til ”enhver er sin egen lykkes smed” eller privatiseres.
F.eks.:
Har et liberalt samfund et fællesansvar for sine borgere?
Skal alle i et liberalt samfund have lige muligheder som udgangspunkt: undervisning, biblioteker, sygdomsbehandling, socialt sikkerhedsnet, pension ol.
Er det liberalisme at gøre det til et privat anliggende eller er det liberalisme at udruste alle med en basisudrustning som frie og stærke mennesker, klar til kampen med/mod tilværelsen.?
Hvad skal et liberalt samfund gøre ved dem, der ikke magter livet? Er det liberalisme at overlade dem til sig selv eller er det liberalisme at hjælp dem tilbage til samfundet, så de kan fungere som frie mennesker igen?
Er en megabutik et liberalt tiltag i et samfund eller er det et tiltag, der indskrænker liberalismen.? Skal de forbydes for at sikre liberalismen (mangfoldigheden, det frie valg og andres mulighed for at drive virksomhed) eller skal de tillades for at sikre liberalismen og frihandlen? Skal et liberalistisk samfund overhovedet blande sig?
o.s.v.
Har LA nogle klare holdninger til hvad der er hvad?
LA's holdninger kan du læse i princip- og arbejdsprogrammet, men LA har ikke nogen holdning til, hvad et eller andet liberalistisk endemål skal være, hvor meget staten ideelt set skal reduceres til eller den slags. Den slags diskussioner hører mere til i intellektuelle snarere end politiske kredse
Skrevet af For mig er at se er der ikke stor forskel på en liberalist og en anarkist. Ingen af delene kan bruges i politisk sammenhæng.
Social-liberalismen derimod, hvor man erkender at der er behov for en smule regulativer og en stat der sørger for det absolut fornødne, er derimod gangbar i politisk øjemed, da man udover at erkende andres ret til så stor frihed som muligt, heller ikke accepterer anarki og udbytteri.
I det øjeblik man anerkender at staten har en berettigelse kan man ikke være liberalist.
herefter kan man så diskutere og "kæmpe" om graden af liberal statsdrift (minimal stat) kontra socialistisk statsdrift (maximal stat).
Det er vel kun rigtigt, hvis du med liberalisme mener rettighedslliberalisme i en meget snæver forstand. Den klassiske engelske liberalisme fra Smith, Hume og frem og som videreført af Hayek anerkender eksistensen af en stat
I min mening var Smith m.fl. liberalistisk funderede, alene med udgangspunkt i en økonomisk betragtning (og dermed ikke politisk gangbare i vores tid).
De var foregangsmænd for social-liberalismen, hvor både økonomisk og social statslig intervention forventes/accepteres.
http://en.wikipedia.org/wiki/Social_liberalism
Det gør Milton Friedman også. At sige vi ville være bedre stillet uden nogen stat overhovedet, ligger ikke langt fra anarki.
Min ret til personlig frihed er jo også andres ret til personlig frihed.
Og derfor kan liberalismen heller ikke acceptere anarki og udbytteri, da det jo er at fratage andre deres frihed. Stat og dermed regulativer er derfor heller ikke en modsætning til liberalismen.
Men liberalismen står og falder på udformningen af reglerne. Hvis reglerne tager udgangspunkt i så meget frihed som muligt er det vel liberalisme. Og hvis reglerne tager udgangspunkt i så lidt frihed som muligt, er det socialisme.
Men ja, som jeg har givet eksempler på afhænger liberalisme meget af øjnene der ser. Og derfor er liberalisme et diffust begreb, der kan gradbøjes.
Men et samfund der ikke bruger liberalismen som udgangspunkt, vil uvægerligt ende med diktatur.
Og de liberale vil nok også lettere acceptere (det engang brugte) utryk ”regler er til for at brydes”. Fordi det giver plads til at forholde sig til situationen frem for at gå frem efter stive og ubøjelige regler, som man oven i købet bliver straffet for ikke at overholde. Og der bliver højere til loftet.
Skrevet af Anarki har ikke noget at gøre med at fratage andre deres frihed. Tværtimod er anarki den absolutte grad af frihed til alle. At et anarkistisk samfund i sin reneste form i praksis vil være en form for utopi af forskellige årsager, er så en anden sag.
Tak. Jeg var i tvivl om hvad forskellen er mellem de to ting.
Skrevet af Torbens artikel her er fremragende forfattet og indeholder mange essentielle punkter for frihedsideologi og tænkning. Stor klapsalve herfra.
Skrevet af Jo, og især når man tænker på, at størstedelen af befolkningen stadig mener, at det er bedst, at der laves regler om andres adfærd.
Skrevet af "Politisk frihed med individuelt sikrede rettigheder."
Liberalismen definerer frihed som fravær af ufrihed, altså negativt. Der er ikke noget der hedder politisk frihed; det er et falsum, da politik jo er en reduktion af frihed... Og sikrede (positive) rettigheder er noget kollektivister har opfundet. Man har ikke ret til noget ud over sit eget liv - eller korrekt formuleret ret til fraværet af andres indblanding i sit liv og sin ejendom. Man har ikke ret til bolig, arbejde, valgret etc. som det fx hedder i Grundloven.
Fælles for liberalismen er kritikken af statens magtbeføjelser og deraf indskrænkning af den individuelle autonomi. Liberalister har derfor kun ét "politisk" formål. At begrænse staten til endemålet er nået; ingen statsmagt. Lavere skatter er ikke endemålet. Ingen skatter er endemålet.
Der ligger således ingenlunde indenfor liberalismens rammer en blåstempling af statsmagten endsige positive rettigheder som beskrevet foroven.
I er alle hjernevasket. Hvis der fandtes et reelt liberalistisk parti ville eneste programpunkt være: Begræns statsmagten til den er helt væk!
At være liberalist betyder at man ubetinget anerkender alle menneskers ret til individuel automoni, uanset hvad man mener om deres livssyn eller -stil. At være liberal betyder at være frisindet, men dette synes vist at være udemærket beskrevet.
Anarkokapitalister er rene liberalister. De udelukker enhver politisk udfoldelse jf. det jeg skriver først; at politik i bund og grund er "beskidt" og en vederstyggelig begrænsning af ejendomsretten uanset.
Som jeg skriver indledningsvist, så er der en kerne i liberalismen, som stort set alle liberalister er enige om (fraregnet anarkister)... "Afskaf skatten" bekræfter til fulde, hvad jeg skriver... lol
Hm..., jeg er nok ikke uenig.
Men at "liberalister" flest er enige om at liberalismen er noget andet end det jeg skriver er i den forbindelse irrelevant. Defintion af liberalismen er ikke en flertalsbeslutning. De fleste lider blot af kollektivistisk hjernevask som beskrevet og begrebsforvirring, og måske mod. De er børn af socialdemokratismen og kan ikke skelne mellem skidt og kanel. For fanden, selv jeg hopper i en gang imellem.
Men "liberalister" flest gør nu engang liberalismen en bjørnetjeneste ved at omdefinere den til en barnepigeideologi.
I al respekt selvfølgelig :-)
Opfattelsen af liberalisme som anarkisme er overvejende en relativ ny tradition, som især Rothbard og andre nyere østrigere samt David Friedman er eksponenter for, men det er stadig kun én af flere retninger inden for liberalismen
Lad mig blot citere en anden klog mand (min understregning):
"På den måde er liberalisme anti-politik: Liberalister ønsker personlig frihed til i videst muligt omfang at leve deres eget liv efter egne valg og er modstander af enhver form for underkastelse under kollektive mål."
Denne definition er jo den helt rigtige, og den samme som jeg beskriver. Derfor nytter det jo ikke noget samtidig at definere andre politiske mål for liberalismen som indeholder netop vide rammer for underkastelse under kolletive mål. Lavere skatter er derfor fortsat kun et delmål. Afskaffelse af alle skatter er endemålet for sande liberalister (anarkister ser kun målet; for dem er delmål en vederstyggelig indrømmelse til kollektivister).
Lad mig citere end anden engang klog mand:
"Der er ingen vej mellem frihed og tyranni."
Frit efter hukommelsen fra "Fra socialstat til minimalstat", vist nok fra afsnit 10. Den tredje vel - til trældom.
Liberalisterne eller Liberal Alliances programmer begår netop denne ultimative brøler, at de går fejl af selve målet for liberalismen. De beskriver højest et meget lidt ambitiøst delmål.
Så er vi tilbage ved bjørnetjenesten. For gode mennesker forstår ikke liberalismen, når endemålet er uklart - eller fejldefineret. For der er som du skriver forneden kun én mulig definition af liberalisme.
Det giver ikke mening at skrive "som stort set alle liberalister er enige om (fraregnet anarkister)", idet anarkokapitalisterne er de eneste sande liberalister. Liberalister, der går ind for statsmagt, er selvsagt ikke liberalister på de punkter, hvor de anerkender statsmagten.
Snak om 'sand ideologi' er som at lægge minefelter ud.
Man kommer selv til at træde ud i det den dag man ændrer holdning til en eller flere ting.
Jeg ved godt, at anarkokapitalister har meget høje tanker om deres egen definition af liberalisme, som den eneste rene ideologi, og der er en del, der taler herfor, men det er blot en af mange retninger inden for liberalismen, og ingen enkelt retning kan tage patent på, at de repræsenterer den eneste retning, der har ret til at kalde sig liberalisme.
Helt enig. Man kan ikke være liberalist og samtidig forsvare eksistensen af en statsmagt. Længere er den ikke.
Forsvarer man ideologisk eksistensen af en minimalstat forsvarer man også princippet om statens magtmonopol og statens ret til at tage folks penge (beskatning). Så er man kun delvis liberalist.
Hvorledes kan en person, der går ind for en stat (uanset størrelse), betegnes som renlivet liberalist? Jeg har endnu ikke fået et tilfredsstillende svar på dette spørgsmål og får det næppe heller.
Ideologisk renhed er kun af interesse for folk som prioriterer verbale udladninger højere end resultater.
Af samme grund er kommunismen kuldsejlet, fordi det hele gik op i ideologisk renhed og orthodoksi.
Det er jo fordi du ikke anerkender de svar, du får, som tilfredsstillende. Uanset om der måske ikke er tale om noget omfattende og konsistent filosofisk system på linje med en streng rettighedsliberalisme, så er er mange liberalistiske retninger og tænkere, der med rette kan kaldes liberalister, som blot er optaget af at værne om individet - især mod en forvokset stat, og som er optaget af at sætte grænser for staten. Det kan med god ret siges at være liberalisme, uanset om forslagene er mere pragmatiske og kun skridtvis trækker i den rigtige retning uden at være optaget af, hvordan et liberalistisk samfund i sin rene form tager sig ud.
I så fald kan man kun være liberalist da man så går ind for den totale afskaffelse af alle stater over hele verden, dvs. noget ala en anarkistisk svar på den kommunistiske verdenrevolution.
De fleste anarkister jeg snakker med og har snakket med afviser ikke at folk der gerne vil leve i en stat skal kunne gøre det.
Jeg er ikke heller enig i at liberalist = anarkist. Anarki er en sluttilstand der er reelt umulig at opnå på stor skala, hvorfor hvad der definerer en anarkist/liberalist ikke er målet, men kampen hen mod det.
I så fald kan man kun være liberalist da man så går ind for den totale afskaffelse af alle stater over hele verden, dvs. noget ala en anarkistisk svar på den kommunistiske verdenrevolution.
Totale afskaffelse af alle ufrivillige stater verden over, ja. Men ikke nødvendigvis v.h.a. revolution.
De fleste anarkister jeg snakker med og har snakket med afviser ikke at folk der gerne vil leve i en stat skal kunne gøre det.
Dette udsagn giver ikke mening, fordi stater, som folk har valgt at bo i af egen fri vilje - i en verden, hvor det er muligt at vælge at bo i et statsløst samfund - ikke er stater, men derimod frivillige kollektiver. I en verden som den nuværende, hvor det ikke er muligt at bo i et statsløst samfund, er stater ufrivillige kollektiver og dermed ægte stater.
I øvrigt er det klart, at anarkister må tillade eksistensen af frivillige kollektiver, uanset om disse kollektiver kalder sig selv stater eller ikke. Men deraf følger ikke nødvendigvis, at anarkisterne selv ønsker at deltage i disse kollektiver.
Hvis din pointe er, at anarkister går ind for en minimalstat, er den pointe 100% forkert.
Jeg er ikke heller enig i at liberalist = anarkist. Anarki er en sluttilstand der er reelt umulig at opnå på stor skala, hvorfor hvad der definerer en anarkist/liberalist ikke er målet, men kampen hen mod det.
Ikke enig. Hvis man ikke har noget klart mål om at kampen skal ende med afskaffelsen af al (ufrivillig) statstvang verden over, er man ikke renlivet anarkist/liberalist. Hvordan målet nås er kun et praktisk spørgsmål / realpolitisk problem.
>Dette udsagn giver ikke mening, fordi stater, som folk har valgt at bo i af egen fri vilje - i en verden, hvor det er muligt at vælge at bo i et statsløst samfund - ikke er stater, men derimod frivillige kollektiver.
Så hvis jeg flytter til til Tyskland efter at have boet i Danmark, så er Tyskland et frivilligt kollektiv? Jeg har trods alt frivilligt flyttet derned i første omgang.
Hvis der eksisterer et sted i verden uden statstvang er du ikke tvunget til at bo et sted med en stat. Så ved at flytte til Tyskland underkaster du dig friviligt den stat, som er ved magten dér. At du så ønsker at ændre på størrelsen og formen af den stat er en anden ting, men umiddelbart underkaster du dig den frivilligt, ja.
Haiti er ikke statsfrit. Dele af Somalia er statsfrit, men især p.g.a. udenlandsk indblanding har de endnu ikke haft mulighed for at skabe den stabilitet, som er en forudsætning for et statsløst samfund, som det er attraktivt at bosætte sig i. En anden grund er, at det økonomiske udgangspunkt, da staten kollapsede omkring 1990, var meget lavt. Men indtil at Etiopien - med USAs støtte - for nogle år siden invaderede dele af landet, klarede somalierne sig relativt godt uden en stat. Anslået BNP pr. indbygger var højere end i Etiopien.
Skrevet af Ovennævnte er i praksis en meget teoretisk diskussion - ihf i dagens Danmark. Vi er så milevidt fra målet, at alle der bare har skyggen af en liberal tanke i hovedet kan trække på samme hammel i en del kilometer før nogen burde føle behov for at stå af projektet.
God pointe. Stort set alle, ikke kun liberale, burde kunne trække på samme hammel, da nuværende tilstand er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Skrevet af Der kan skrives mangt og meget om den semantiske forvirring for så vidt angå ikke-materielle ”genstande”, så som liberalisme, frihed og rettigheder (i bred forstand). At det overhoved er nødvendigt med den på dansk, efter min mening, mærkværdige sondring mellem ”liberal” og ”liberalist” bekræfter blot, at der sker en vulgarisering over tid, i takt med, at ordene anvendes udenfor deres oprindelige betydninger. Bevares, det er en virkelig god klumme, men det er trist at den er nødvendig.
Skrevet af Jeg er liberalt orienteret - men ikke liberalist. Derfor kan jeg f.eks. ikke få mig selv til at bakke LA op.
Jeg er liberalkonservativ og derfor stemmer jeg på - og stiller op for Konservative.
Skrevet af Selv liberalkonservative bør stemme på LA. Der er ikke et eneste gram borgerlighed tilbage i det Konservative Folkeparti.
Christoffer: Du tager helt fejl. Konservative er det parti, der har fået absolut mest borgerlig politik gennemført. Hvad har LA af resultater?
Uh ja, det har du ret. Flere offentlige ansatte end nogensinde før. Wow, i er godt nok borgerlige. Hvis i vil overbevise nogen andre end jer selv om at i er borgerlige, så prøv at adoptere nogen af LA's mærkesager. F.eks. 40% flad skat, eller er det for "ultraliberalt"?
Skrevet af [...] være imod enhver form for diskrimination på baggrund af en persons [...] alder, [...]
Myndighedsalderen er alders diskrimination. Mindreårige må ikke køre bil/MC/osv, mindreårige må ikke stemme, mindreårige må ikke det ene eller det andet. Men de skal stadig betale skat, de kan stadig blive straffet (fra de er 14) og desuden bestemmer staten over mindreåriges sexliv (WTF?!). Myndighedsalderen er en meget ofte overset type diskrimination der straks bør gøres noget ved. Dermed ikke sagt at den bør afskaffes, for den løsning har jo også enorme problemer. Men når det er sagt, så er myndighedsalderen et stort problem der ofte overses af myndige (bortset fra når de tror de kan få de nuværende mindreårige til at stemme på dem hvis de giver dem stemmeret *kigger på venstrefløjen*).
Skrevet af Jeg er holdt op med at skelne mellem ordene "liberalist" og "liberal". Det skete, da en klog mand på Facebook lærte mig følgende:
>Distinktionen mellem "liberal" og "liberalistisk" er aldeles kunstig og hjemmestrikket, ukendt i størstedelen af verdens sprog, ukendt i politisk idehistorie før ca. 1970, og primært ført til torvs af venstreorienterede, der godt kan lide a...t nasse på liberalismens tradition for personlig frihed, tolerance m.v. men ikke bryder sig om økonomisk frihed.<
Skrevet af Jegs synes det er interessant, at du bruger så mange kræfter på hvordan socialismen adskiller sig fra både liberalismen og konservatismen, og så bruger fællesbetegnelsen liberal om det. Det er fint nok selvom det hurtigt bliver upræcist.
Der hvor jeg synes det bliver interessant er hvordan vi så agerer når nu staten og de forskellige former for vold er lagt på hylden.Det bliver behandlet kort, at liberalismen ønsker mangfoldighed og at man ikke må presse andre med sine egne værdier. Det er lyder meget positivt, men det kan også formuleres som et ønske om atomisering af samfundet, bekæmpelse af sammenhængskraften og forkastelse af den indgroede tillid mellem mennesker. Derfor er jeg ikke liberal/liberalist eller ønsker at stemme LA selvom jeg er tilhænger af individuel frihed og en meget meget lille stat.
Sammenhængskraften er en følelse af tilhørsforhold til hinanden, som fordrer genkendelighed og tillid til naboen. Vi har en fælles forståelse af en lang række værdier og normer, som gør at vi føler tryghed ved hinanden. Mangfoldighed er en realitet, men målsætningen er frivillig assimilation og frivilligt fællesskab. At du føler et ikke-voldeligt pres fra andre om at tage del i og overholde nogle normer og præferencer fra fællesskabet er ikke noget problem, men viser bare at processen er godt i gang.
Sammenhængskraft opstår spontant i samfund, hvor mennesker lever fredeligt sammen i frivillige fællesskaber, handler med hinanden - og forøvrigt typisk har fælles sprog og kultur. Liberalisme er på ingen måde i strid med det. Formentlig vil de fleste liberalister netop mene, at et liberalt samfund, hvor mennesker danner frivillige fællesskaber og handler frivilligt med hinanden, er de bedste måder spontant at fremme tillid mellem mennesker og dermed sammenhængskraften i samfundet. At handel simpelthen er den vigtigste civiliserende kraft i historien. Tilliden ødelægges, når den frivillige handlen og frivillige fællesskaber erstattes af anonyme statslige standardløsninger, og når den enkelte fratages det personlige ansvar og følelsen af at være i samme båd som andre, fordi de deler risici og muligheder.
Sammenhængskraft opstår spontant i samfund, hvor mennesker lever fredeligt sammen i frivillige fællesskaber, handler med hinanden - og forøvrigt typisk har fælles sprog og kultur.
Det er i høj grad nogle meget vigtige forudsætninger du stiller op, for frivillige fællesskaber, samhandel (kræver tillid) fælles kultur og fælles sprog kommer slet ikke af sig selv. Vi må som individer gøre noget for at skabe alt det. Som alternativ til kollektivistisk planlægning, ja så er det spontant, men vi kan ikke som individder læne os tilbage og vente på at det spontant sker.
Hvis diversitet er ønsket og vi ikke må presse vores værdier og præferencer på andre (stadig uden brug af stat og vold), så opstår alle de skønne ting slet ikke! Mener du det er fint med ikke-voldelig pres på andre, så er du konservativ. Det er selvfølgelig en skala og ikke noget enten-eller.
Det bliver behandlet kort, at liberalismen ønsker mangfoldighed og at man ikke må presse andre med sine egne værdier. Det er lyder meget positivt, men det kan også formuleres som et ønske om atomisering af samfundet, bekæmpelse af sammenhængskraften og forkastelse af den indgroede tillid mellem mennesker.
Jeg forstår ikke hvordan du kommer til ovenstående konklusion.
Det er rigtigt at liberalismen giver mulighed for 'atomisering af samfundet', men det er ikke noget den aktivt understøtter. Den bekæmper ikke sammenhængskraften i samfundet, men den baserer sig heller ikke herpå.
Kort sagt, liberalismen bekæmper ikke frivillige fællesskaber, kun tvungne.
Påstanden var at liberalismen ønskede mangfoldighed og at man ikke måtte presse sine værdier på andre. Det er lige præscis det modsatte af det, der skaber tilhørsforhold mellem mennesker, og dermed sammenhængskraft og tillid. Resultatet er atomisering. Jeg ser ikke den store forskel på mangfoldighed og atomisering.
Kort sagt, liberalismen bekæmper ikke frivillige fællesskaber, kun tvungne.
Pas på du ikke vrider "tvang" ud af facon. Man kan sagtens lægge et enormt pres på at individer skal opføre sig på en bestemt måde de ellers ikke ønsker uden brug af "ægte" tvang. Den type pres ser jeg med rette afsværget af den liberale/liberalistiske forfatter. Jeg er bare uenig i afsværgelsen.
Danmark var engang et frit land, med et afslappet folkefærd, hvor tolerance, mangfoldighed, frisind og selvstændighed var den drivende kraft. Vi var faktisk berømte for det. Nu er vi blevet berømte for at være et land hvor intolerance florerer p.g.a. forbud, overvågning, formynderi og adfærdsregulering. Det er blevet stort set umuligt ikke at gøre sig skyldig i et eller andet i dagens Danmark.
Så uanset om oprøret imod dette tiltagende tyranni kaldes liberalisme eller noget helt andet, handler det om at Danmark engang var verdens bedste land at bo i. Og det kan det vel blive igen, hvis vi får dette uvæsen stoppet.
Frihed, frisind, tolerance og mangfoldighed er blevet til fremmedord, som mange nu paradoksalt forbinder med socialisme eller anarki. De begreber skal vi have ført tilbage til det danske sprog og det danske samfund som noget selvfølgeligt i Danmark. Uanset hvilken ideologi det skal dækkes ind under.
Skrevet af Hej Torben
Fin artikel.
Du skriver:
"Liberal politik som liberalisme: ... være imod enhver form for diskrimination på baggrund af en persons køn, alder, etnicitet, religion, seksuelle orientering og hvad har vi. ..."
Burde det ikke være : "... være imod enhver form for STATSLIG diskrimination ...." ?
Hvis andre folk ønsker at diskriminere, er de vel i deres gode ret til det. "Ingen sorte i min butik" er en afskyelig holdning, men en liberalist må vel accepterer at andre har afskyelige holdninger og handlinger, så længe det ikke indvolvere tvang.
Flere artikler fra Politik
Dømt for mord i 2008 - laver røveri i 2012
 | ||
Udgivet for 10 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 22:32 til Boblere af Kim Ursin
Kilde: ekstrabladet.dk
7 Kommentarer16 børn = 17 ansatte
Udgivet for 12 timer og 24 minutter siden i Politik
Pia Kjærsgaard frifundet i injurie-sag - Samarbejds-Politiken.dk
 | ||
Udgivet for 14 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 18:12 til Boblere af Hans Und
Kilde: politiken.dk
Den røde blok har en hovedpine
Udgivet for 9 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 21:59 til Boblere af Henrik Lundquist
0 KommentarerNej-partier kræver folkeafstemning om finanspagt - dr.dk/Nyheder/Indland
 | ||
Udgivet for 14 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 18:45 til Boblere af Censete libere
Kilde: dr.dk
Bambi i Prins Jørgens Gaard
 | ||
Udgivet for 1 dag og 14 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:12 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: jarlcordua.dk
LA: Hvad er der nu galt med at lease sin bil, Søvndal?
 | ||
Udgivet for 22 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 10:47 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: liberalalliance.dk
Højreradikale Michael Ellegaard fængslet en uge for skud mod betjent
 | ||
Udgivet for 9 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 23:39 til Boblere af Polyb
Kilde: fyens.dk
Jeg sagde jo, at Christiansborg-pressen var sammenspist
Udgivet for 12 timer og 44 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 19:27 til Boblere af Carsten Jensen
Finanspagten udløser ikke folkeafstemning
 | ||
Udgivet for 17 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 15:54 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: politiken.dk
Ingen folkeafstemning om EUs finanspagt - Politiko | www.b.dk
 | ||
Udgivet for 16 timer og 36 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 16:32 til Boblere af Jan jacobsen
Kilde: b.dk
Regeringen har set sig sur på leje af bil
 | ||
Udgivet for 23 timer og 30 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:57 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: dr.dk
Hvad sagde vi
Udgivet for 23 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 09:39 til Boblere af Carl Andersen
Finanspagten udløser ikke behov for folkeafstemning efter grundloven
Udgivet for 17 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 15:57 til Boblere af Censete libere
Leasing skat. Er det overhovedet realistisk?
Udgivet for 21 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 11:15 til Boblere af Bo Bennekov
Takstnedsættelser for 500 millioner kroner til tog og busser over hele landet er helt virkningsløs
Udgivet for 23 timer og 54 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 07:19 til Boblere af Ola Hansen
Den miljøfjendske regering slår til igen
Udgivet for 20 timer og 7 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 12:10 til Boblere af Carsten Jensen
Søvndals newspeak: Jeg synes faktisk, det er en ret stor sejr
 | ||
Udgivet for 1 dag, 1 time og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 08:24 til Boblere af Helle
Kilde: politiken.dk
Ung og syg – gammel og frisk » Den Korte Avis - Klar – Skarp – Seriøs
 | ||
Udgivet for 19 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 12:19 til Boblere af Lordsasa
Kilde: denkorteavis.dk
Det ser sort ud for dyrene i Danmark
Udgivet for 14 timer og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/02 14:50 til Boblere af LAndersson
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
|
Dømt for mord i 2008 - laver røveri i 2012 22/02 22:32 - 81 klik
Den gode nyhed: 1 milliard mere i skat 22/02 21:14 - 80 klik
Niels Erik Hansen, Dansk Racisme Center, er ligeglad med jøderne. 22/02 18:20 - 61 klik
LA: Hvad er der nu galt med at lease sin bil, Søvndal? 22/02 10:47 - 766 klik
Bambi i Prins Jørgens Gaard 22/02 09:12 - 742 klik
Tysk forfatnings-domstol omstøder rygeforbud i Hamburg 22/02 12:58 - 635 klik
Fru Kinnock undgår - igen - beskatning, hvor er hun dog heldig. 22/02 08:15 - 547 klik
Hans børn er hverken drenge eller piger 22/02 16:04 - 474 klik
|
Komiske Ali grøn af misundelse Tilføjet 19/02 16:43 af Villum Christensen |
|
Borgerligt redepisseri eller konservativt harakiri? Tilføjet 19/02 22:26 af Jeppe Toft |
|
Følelsen af forår i februar- med en kulturdelegation i Moskva for 25 år siden Tilføjet 16/02 17:04 af Thomas Petersen |
|
Når kvinder hader Tilføjet 16/02 22:22 af suzanne bjerrehuus |
|
|
Brænd en bil, så får du integration Tilføjet 14/02 08:56 af Heidi Wang |
| Flere klummer | |