Klumme af Medhat :
Her kommer historien : På vej hjem fra
arbejde ville jeg returnere nogle varer i Bauhaus i Odense, som jeg
har købt for et par uger siden og desuden skulle jeg købe nogle søm
fra forretningen. Jeg starter i Kundeservice for at returnere
varerne, men opdager, at der er en lang, lang kø. Klokken er mange,
så jeg beslutter mig for at gå ind i forretningen for at få fat i
de søm, jeg skal bruge – for at spare tid, inden jeg bytter den
andre varer. Jeg har både en gammel bon og de varer i posen, som
skal byttes, så jeg kan ikke forestille mig, at det vil volde nogle
problemer. Men her kommer jeg til at tro om igen.
Efter at have fundet sømmene, går jeg
tilbage til kundeservicedesken og heldigvis er køen overstået og
jeg spørger den unge damen, om det er hos hende, jeg skal returnere
varerne og betale for de nye varer. Så går helvede ellers løs, og
hendes øjne stirrer på mig, som om hun har fanget den største tyv
i mands minde og så fortæller hun, at jeg må ikke det her og at
jeg ikke kan få pengene tilbage for varerne.
Jeg forklarer så, at jeg havde travlt,
at der var kø, da jeg kom og at jeg derfor valgte at gå gennem
butikken for at finde søm med de gamle varer med bon i en Bauhaus
pose - for at spare tid, så jeg bagefter kunne ordne det hele. Jeg
troede, jeg var smart og sparede alles tid, men nej. Hun fastholdt,
at det måtte jeg ikke.
Så blev jeg sur og jeg sagde, at det
her gider jeg ikke diskutere. Jeg vil gerne snakke med chefen.
Hendes svar er, at hun er netop i gang med at ringe til ham. Og så
dukker chefen op og efter at have snakket med ham, finder jeg hurtigt
ud af, at han er ikke servicemindet og kundeorienteret for 10 øre.
Jeg får lige læst og påskrevet, at det er forbudt at tage
returvarer ind i forretningen - og hvorfor har jeg ikke stillet mig
pænt i kø ved kundeservice fra starten af, lige som de andre, siger
han belærende. Bon og min forklaring er ikke umiddelbart nok, så
for at sætte trumf på sig selv, siger han, at jeg næste gang vil
blive smidt ud af forretningen. Sådan er reglerne i Bauhaus. Så
bliver jeg først mundlam og dernæst vred og siger til ham, at nu må
han stoppe og tale ordentligt til mig.
Til sidst giver han sig og beordrer den
unge dame til at ekspedere mig og mine returvarer.
Jeg blev simpelthen både gal og ked af
det over den behandling. Da jeg så skulle udfylde det stykke papir,
som man plejer, når man skal have penge tilbage, håndhævede
ekspedienten, at jeg skulle skrive pænt og greb posen. Jeg måtte
ikke forlade butikken, før jeg skrev mit fulde navn og adresse pænt
og læseligt!! Så fik jeg lov til at gå fri.
Jeg synes, at Bauhaus kan gøre det her
meget bedre. Jeg fik jo løst opgaven, men det var en ubehagelig
oplevelse. Man får ikke lyst til at handle i den butik igen.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg