Barfoeds brøler ? - Nej tvært imod sund fornuft at anklage Greenpeace

I en leder i BT skriver Helle Ib at Barfoed har begået en stor brøler ved at lade medlemmer af Greenpeace anklage efter en paragraf om majestætsfor...

Christian_Melgaard

06/03/2011

I en leder i BT skriver Helle Ib at Barfoed har begået en stor brøler ved at lade medlemmer af Greenpeace anklage efter en paragraf om majestætsfornærmelse. Anledningen er at de gennembrød sikkerhedsforanstaltningerne omkring Dronningens gallamiddag under klima topmødet.

Helle Ib mener tilsyneladende ikke at aktionen var så alvorlig, da aktivisterne ikke nåede at nærme sig Dronningen. Endvidere er det tilsyneladende en formildende omstændighed at deltagerne i middagen talte nogle af verdens dikatorer. 

Nu ved vi jo ikke præcist hvad intentionerne var, for der var ingen der havde lyst til at vente på den erfaring. Vi har f.eks. tidligere set aktivister overdænge statsministeren med maling. Det centrale er ikke om det lykkedes dem at gennemføre et forehavende, men at de forsøgte, og at de i forsøget  ikke respekterede sikkerhedsforanstaltningerne.

Når man har mulighed for at pågrige andre forbrydere venter man jo heller ikke på at de gennemfører deres forehavende for at et klart billede af deres intentioner.

Der er en grund til sikkerhedsforanstaltningerne og de skal respekteres. Gør man ikke det må man tage straffen - også selv om man hedder Greenpeace.