Medhat´s klumme :
En uges ferie i Ægypten på familiebesøg, har sat en masse tanker i gang.
Udviklingen i Ægypten nu og i fremtiden kan kun bekymre mig og sikkert også mange andre. Kan Ægypten blive Mellemøstens Iran nr. 2? Er det ligefrem uundgåeligt?
Siden jeg indvandret til Danmark for ca. 30 år siden og stiftet dansk familie, har jeg altid haft god forbindelse til mine rødderi Ægypten på trods af, jeg føler mig som dansker. Det at føle sig som dansker er ikke noget, som er kommet over natten, men har været en lang proces. Jeg er mange gange blevet konfronteret med det spørgsmål - om jeg føler mig som dansker eller ægypter. Efter min mening må man betragte sig som dansker, når man tænker og drømmer på dansk, både sprogligt og den måde man handler på. Sådan har det været for mit vedkommende i snart nogle år.
Min forbindelse til Ægypten var endnu stærkere, dengang min far og mor var i live. Jeg plejede at ringe dem op hver uge for at høre, hvordan de havde det. Min mor var altid bekymret for, hvordan jeg havde det og om jeg passede godt på mig selv og om jeg sørgede for at tage varmt tøj på i det kolde nord. Det var altid en klassiker og den gentagne rådgivning fortsatte, selvom jeg blev over et halvt hundrede år gammel.
Mødre holder nok aldrig op med at bekymre sig om sine børn, uanset, hvor gamle de bliver. Det bekymrede hjerte holdt dog op med at eksistere, da min mor døde for nogle år siden. Så ikke mere rådgivning eller instruktioner fra den side længere. Der skal gå nogle år før det går op for mig, at min mor ikke længere er til disposition og at hun ikke vil leve evigt. Det er ikke kun over telefonen, at jeg har bevaret den gode forbindelse til Ægypten. Jeg har ofte været på besøg og fuldt med på sidelinjen.
Det, som jeg har konstateret gang efter gang, er, at Kairo fortsætter med at vokse, både når det gælder areal og indbyggertallet. Byen vokser, breder sig i alle retninger syd, nord, vest og øst og flere små, nye byer eller forstæder er etableret.
Der er ingen officielle tal på indbyggertallet i Kairo. Der siges, at der bor fra ca. 15 til 30 millioner indbyggere.Det er ikke kun byens areal eller indbyggertal, som vokser støt, men også mange andre ting. Støj og larm fylder også i Kairos gader. Biler dytter hele tiden, også uden grund. Bilhornet bliver brugt flittigt, når man skal køre, standse, dreje, hilse eller lige gøre opmærksom på sig selv. Der kører biler over alt, uden stor respekt for færdselsloven eller lysregulering,hvis den overhovedet eksisterer eller fungerer. Lige så mange biler, som kører på gaden, lige så mange biler er der parkeret overalt, på fortovet og på de små veje. Ud over de private biler, findes både taxa og busser og der er flere slags af hver. Der findes mange slags busser, både offentlige og private selskaber og 3 slags taxa (hvid, gul og sort/ hvid ). Det er lidt svært at finde ud af, hvad forskel der er på de 3 slags, men det allervigtigste er at passe på regningen og at aftale prisen for turen i forvejen. Selvom taxa har taxameter, er det alligevel ikke 100% sikkert, at man ikke bliver snydt. Jeg har nemlig betalt 3 forskellige beløb, efter jeg har kørt mellem de samme to steder i hvid taxa 3 forskellige gange. Prisen var henholdsvis 20, 30 og 40 egyptiske pund for samme tur. Det, som sker er, at taxachaufføren kan finde på at køre en omvej og det prøver de at udnytte flittigt, især når kunderne ikke kender vejen. Af og til kan disse taxature ende med konflikter på grund af uenigheder om regningen og ikke sjældent ved politistationen, når man føler sig snydt.
Cyklister kan af og til dukke op i trafikmylderet, men generelt er der få cykler. Der er ikke rigtig tradition for at cykle og desuden kan det også være livsfarligt i det trafikkaos. Med tiden er Kairo blevet udstyret med en del tunneler og broer i alle retninger og steder samt undergrundsmetro, der ikke helt er færdigbygget endnu. Priserne samt levestandarden er mange steder i Kairo steget så voldsomt, at man ikke fatter, hvordan ægypterne kan få råd til det. Og i virkeligheden kan de heller ikke. Faktum er, at der er en verden til forskel mellem de fattige og de rige i Ægypten. I de ekstremt fattige områder kan et måltid mad koste et par ægyptiske pund (et par kr.), mens i de rige og eksklusive kvarterer kan et måltid nemt koste op til flere hundrede pund.
En af de sidste nye og mest eksklusive shoppingcentre kaldes ”City stars”, som er kæmpe stort og som fører alle de eksklusive tøjmærker, såsom Boss, Timberland, Ecco m.fl. Priserne er næsten de samme som i Danmark eller lidt dyrere. Et jakkesæt af mærket, Boss, koster 4000 ægyptiske pund og en Paul & Sharck skjorte beløber sig til næsten 2000 ægyptiske pund. Et ægyptisk pund er ca. en dansk krone og en almindelig ægyptisk middelklasseløn er fra ca. 200 til 500 pund om måneden. Det er ikke dem, som går i mærketøj. Mange kæmper til dagligt for at overleve og skal helst have dobbelt arbejde for at tjene penge nok til at skaffe mad på bordet.
Til gengæld findes der nogle få, som er rigtig rige og som har privatfly. Man hører, at enkelte får bragt deres madvarer fra udlandet på grund af, at alt er stærkt forurenet i Ægypten. Indholdet af kemikalier, tungmetal partikler og andre kræftfremkaldende stoffer er meget højt.
Det, som virkelig har chokeret mig ved mit sidste besøg, er antallet af tilslørede kvinder, som har været støt stigende gennem de sidste årtier. Næsten alle går med hijab og utroligt mange anvender niqab. I det store nye og moderne shopping center(City stars) er det ca. hver tiende kvinde, som ikke går med slør. Og ude i provinsen eller i landsbyerne tror jeg, at procenten nærmer sig 100% tilsløring af kvinder. Mange af disse kvinder, som anvender hijab, gør det for ikke at skille sig ud fra mængden og de er ikke nødvendigvis meget religiøse muslimer. Det er de til gengæld, hvis de anvender niqab. De går til moske´ og fordyber sig i de forskellige religiøse ritualer og mange af dem gør, hvad de bliver sagt af deres imamer eller hvad der kaldes amir eller en religiøs leder.
Jeg fik mit livs chok, da jeg oplevede, at en pige som jeg kender, på 21 år, universitetsuddannet, begyndte at anvende niqaben for ca. 2 år siden og samtidig ændrede hun sit liv totalt, i retning af fanatisk muslimsk. Hendes familie er ikke begejstret. Det allerværste er, at hun har sagt ja til at gifte sig med imamen for den moske, som hun beder i, på trods af at han allerede er gift og har tre børn.
Pigen er noget overvægtig og fysisk stor og derfor har imamen signaleret, at han gør hende en tjeneste ved at gifte sig med hende. Hendes far blev helt slået ud af det og har smidt imamen ud af huset, da han dukkede op for at spørge om pigens hånd. Faderen har truet med at melde imamen til politiet, hvis han nogen sinde viser sig eller opsøger pigen igen. Det værste ved det hele er, at pigen blev meget sur på sin far og har besluttet sig for ikke at gifte sig med andre end imamen.
Tendensen er desværre, at de radikale muslimer og islamister vokser i antal i Ægypten. Deres mål er selvfølgelig at overtage magten og oprette en islamisk stat på lige fod med Iran. Den dag vil jeg nødigt opleve. Og jeg håber slet ikke den dag vil komme.
Der er ingen tvivl om, at frygten for at Ægypten bliver Irans nr.2 i Mellemøsten er meget velbegrundet og at vi her i Vesten må tage det til efterretning.
Til slut vil jeg sige, at jeg elsker Kairo på trods af alle sine grimme ansigter.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
www.medhat.dk
En uges ferie i Ægypten på familiebesøg, har sat en masse tanker i gang.
Udviklingen i Ægypten nu og i fremtiden kan kun bekymre mig og sikkert også mange andre. Kan Ægypten blive Mellemøstens Iran nr. 2? Er det ligefrem uundgåeligt?
Siden jeg indvandret til Danmark for ca. 30 år siden og stiftet dansk familie, har jeg altid haft god forbindelse til mine rødderi Ægypten på trods af, jeg føler mig som dansker. Det at føle sig som dansker er ikke noget, som er kommet over natten, men har været en lang proces. Jeg er mange gange blevet konfronteret med det spørgsmål - om jeg føler mig som dansker eller ægypter. Efter min mening må man betragte sig som dansker, når man tænker og drømmer på dansk, både sprogligt og den måde man handler på. Sådan har det været for mit vedkommende i snart nogle år.
Min forbindelse til Ægypten var endnu stærkere, dengang min far og mor var i live. Jeg plejede at ringe dem op hver uge for at høre, hvordan de havde det. Min mor var altid bekymret for, hvordan jeg havde det og om jeg passede godt på mig selv og om jeg sørgede for at tage varmt tøj på i det kolde nord. Det var altid en klassiker og den gentagne rådgivning fortsatte, selvom jeg blev over et halvt hundrede år gammel.
Mødre holder nok aldrig op med at bekymre sig om sine børn, uanset, hvor gamle de bliver. Det bekymrede hjerte holdt dog op med at eksistere, da min mor døde for nogle år siden. Så ikke mere rådgivning eller instruktioner fra den side længere. Der skal gå nogle år før det går op for mig, at min mor ikke længere er til disposition og at hun ikke vil leve evigt. Det er ikke kun over telefonen, at jeg har bevaret den gode forbindelse til Ægypten. Jeg har ofte været på besøg og fuldt med på sidelinjen.
Det, som jeg har konstateret gang efter gang, er, at Kairo fortsætter med at vokse, både når det gælder areal og indbyggertallet. Byen vokser, breder sig i alle retninger syd, nord, vest og øst og flere små, nye byer eller forstæder er etableret.
Der er ingen officielle tal på indbyggertallet i Kairo. Der siges, at der bor fra ca. 15 til 30 millioner indbyggere.Det er ikke kun byens areal eller indbyggertal, som vokser støt, men også mange andre ting. Støj og larm fylder også i Kairos gader. Biler dytter hele tiden, også uden grund. Bilhornet bliver brugt flittigt, når man skal køre, standse, dreje, hilse eller lige gøre opmærksom på sig selv. Der kører biler over alt, uden stor respekt for færdselsloven eller lysregulering,hvis den overhovedet eksisterer eller fungerer. Lige så mange biler, som kører på gaden, lige så mange biler er der parkeret overalt, på fortovet og på de små veje. Ud over de private biler, findes både taxa og busser og der er flere slags af hver. Der findes mange slags busser, både offentlige og private selskaber og 3 slags taxa (hvid, gul og sort/ hvid ). Det er lidt svært at finde ud af, hvad forskel der er på de 3 slags, men det allervigtigste er at passe på regningen og at aftale prisen for turen i forvejen. Selvom taxa har taxameter, er det alligevel ikke 100% sikkert, at man ikke bliver snydt. Jeg har nemlig betalt 3 forskellige beløb, efter jeg har kørt mellem de samme to steder i hvid taxa 3 forskellige gange. Prisen var henholdsvis 20, 30 og 40 egyptiske pund for samme tur. Det, som sker er, at taxachaufføren kan finde på at køre en omvej og det prøver de at udnytte flittigt, især når kunderne ikke kender vejen. Af og til kan disse taxature ende med konflikter på grund af uenigheder om regningen og ikke sjældent ved politistationen, når man føler sig snydt.
Cyklister kan af og til dukke op i trafikmylderet, men generelt er der få cykler. Der er ikke rigtig tradition for at cykle og desuden kan det også være livsfarligt i det trafikkaos. Med tiden er Kairo blevet udstyret med en del tunneler og broer i alle retninger og steder samt undergrundsmetro, der ikke helt er færdigbygget endnu. Priserne samt levestandarden er mange steder i Kairo steget så voldsomt, at man ikke fatter, hvordan ægypterne kan få råd til det. Og i virkeligheden kan de heller ikke. Faktum er, at der er en verden til forskel mellem de fattige og de rige i Ægypten. I de ekstremt fattige områder kan et måltid mad koste et par ægyptiske pund (et par kr.), mens i de rige og eksklusive kvarterer kan et måltid nemt koste op til flere hundrede pund.
En af de sidste nye og mest eksklusive shoppingcentre kaldes ”City stars”, som er kæmpe stort og som fører alle de eksklusive tøjmærker, såsom Boss, Timberland, Ecco m.fl. Priserne er næsten de samme som i Danmark eller lidt dyrere. Et jakkesæt af mærket, Boss, koster 4000 ægyptiske pund og en Paul & Sharck skjorte beløber sig til næsten 2000 ægyptiske pund. Et ægyptisk pund er ca. en dansk krone og en almindelig ægyptisk middelklasseløn er fra ca. 200 til 500 pund om måneden. Det er ikke dem, som går i mærketøj. Mange kæmper til dagligt for at overleve og skal helst have dobbelt arbejde for at tjene penge nok til at skaffe mad på bordet.
Til gengæld findes der nogle få, som er rigtig rige og som har privatfly. Man hører, at enkelte får bragt deres madvarer fra udlandet på grund af, at alt er stærkt forurenet i Ægypten. Indholdet af kemikalier, tungmetal partikler og andre kræftfremkaldende stoffer er meget højt.
Det, som virkelig har chokeret mig ved mit sidste besøg, er antallet af tilslørede kvinder, som har været støt stigende gennem de sidste årtier. Næsten alle går med hijab og utroligt mange anvender niqab. I det store nye og moderne shopping center(City stars) er det ca. hver tiende kvinde, som ikke går med slør. Og ude i provinsen eller i landsbyerne tror jeg, at procenten nærmer sig 100% tilsløring af kvinder. Mange af disse kvinder, som anvender hijab, gør det for ikke at skille sig ud fra mængden og de er ikke nødvendigvis meget religiøse muslimer. Det er de til gengæld, hvis de anvender niqab. De går til moske´ og fordyber sig i de forskellige religiøse ritualer og mange af dem gør, hvad de bliver sagt af deres imamer eller hvad der kaldes amir eller en religiøs leder.
Jeg fik mit livs chok, da jeg oplevede, at en pige som jeg kender, på 21 år, universitetsuddannet, begyndte at anvende niqaben for ca. 2 år siden og samtidig ændrede hun sit liv totalt, i retning af fanatisk muslimsk. Hendes familie er ikke begejstret. Det allerværste er, at hun har sagt ja til at gifte sig med imamen for den moske, som hun beder i, på trods af at han allerede er gift og har tre børn.
Pigen er noget overvægtig og fysisk stor og derfor har imamen signaleret, at han gør hende en tjeneste ved at gifte sig med hende. Hendes far blev helt slået ud af det og har smidt imamen ud af huset, da han dukkede op for at spørge om pigens hånd. Faderen har truet med at melde imamen til politiet, hvis han nogen sinde viser sig eller opsøger pigen igen. Det værste ved det hele er, at pigen blev meget sur på sin far og har besluttet sig for ikke at gifte sig med andre end imamen.
Tendensen er desværre, at de radikale muslimer og islamister vokser i antal i Ægypten. Deres mål er selvfølgelig at overtage magten og oprette en islamisk stat på lige fod med Iran. Den dag vil jeg nødigt opleve. Og jeg håber slet ikke den dag vil komme.
Der er ingen tvivl om, at frygten for at Ægypten bliver Irans nr.2 i Mellemøsten er meget velbegrundet og at vi her i Vesten må tage det til efterretning.
Til slut vil jeg sige, at jeg elsker Kairo på trods af alle sine grimme ansigter.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
www.medhat.dk
