"Jeg vil til enhver tid vælge at få et barn alene med hjælp fra en donor. Det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke vil have en mand i mit liv, for det vil jeg rigtig gerne. Men han skal bare ikke være far til mit barn. Han må gerne elske min søn og passe på ham, men han vil aldrig kunne bryde båndet mellem mig og min søn"
Sådan skriver en kvinde i dagbladet information, som har valgt at få et donorbarn i en alder af 38 år. Hun elsker tilsyneladende muligheden for, at hun kan fravælge en far til sit barn, samtidig med, at hun kan benytte sig af velfærdssamfundets tilbud til donorbarnets skole, læge, videre uddannelse etc etc.
Tænk, hvis vi mænd antog samme logik i forhold til vores skaffeevne og indkomst, som er vores stærkeste aktiv. Hvorfor er det nu lige, at vi skal rende rundt og have fællesøkonomi med velfærdssamfundets forkælede kvinder og de børn, som de har valgt at være enlige med? Kvinder og børn, som vi ikke har noget som helst forhold til, indflydelse på, eller medbestemmelse over? Hvorfor kan de ikke forsørge dem selv og lade vi mænd bruge vores penge på kvinder, som interesserer os, eller simpelthen bare på andre ting, som vi selv bestemmer???
Til orientering: Nej, disse enlige mødre og deres afkom kommer ikke og besøger jeres gravsteder med bøjede hoveder, bare fordi i var gode skatteydere. I er fuldstændigt ansigtsløse og ligegyldige for dem. Det er egentlig ret utroligt, at nogen mænd vil finde sig sig i det. Og det tror jeg egentlig heller ikke, de fleste ville, hvis de vidste, hvor meget de kunne spare i skat ved at få velfærdssamfundets langfingrede kvinder (og deres forsørger; skattefar) ud af deres tegnebog.
OBS!
“…Kvindernes lavere gennemsnitlige nettobidrag i den erhvervsaktive alder og længere middellevetid betyder, at en gennemsnitlig nyfødt pige over sit livsforløb kan forvente at modtage 2,4 mio. kr. mere fra det offentlige, end hun betaler, hvis de gældende skattesatser, ydelsesindekseringer, udbredelse af ordninger osv. fastholdes gennem kvindens liv, jf. tabel 13.3.
Til sammenligning forventes en gennemsnitlig nyfødt dreng at komme til at betale 0,8 mio. kr. netto til det offentlige gennem sit liv…”
