Betalingsringen, Berlinmuren, Trængselsringen… Den adfærdsregulerende pengesluger om København må være blevet et kært barn, med alle de navne den får hæftet på sig.
Kært barn for nogle, måske. For andre og tilsyneladende for rigtig mange, nærmere et uønsket barn, som ønsket aborteret eller hen, hvor peberet gror.
Betalingsringen som idé er ikke ny, men blev relanceret som en del af ambitionen hos den nye regering. Nu skulle det være. Trafikal trængsel i og omkring hovedstaden er et problem, så det må løses med lov, med adfærdsregulering, med pisk, pest og plage. På trods af, at bilen nu engang er det eneste befordringsmiddel, der tilbyder den fleksibilitet en moderne familie kan trives med.
Det er således ikke et spørgsmål om smag, hvorvidt bilen eller det offentlige befordringssystem benyttes. Bilen kan alt det, som ruter og skinner ikke kan. Og det forhold ændrer sig ikke uanset prisen for det ene eller det andet.
Man får det indtryk, at Betalingsringen er en af regeringens flygtige idéer, som er sat i værk ved en overfladisk 'brainstorming', men helt uden baggrundsanalyse. Derfor kommer hele begrundelsen og argumenterne for Betalingsringen som en anstrengt efterrationalisering, som mest tjener til at vise i hvor ringe grad projektet var overvejet og gennemtænkt, da det blev offentliggjort. Sorte tårnes isolation er måske heller ikke det mest frugtbare miljø for faktabaserede analyser, som naturligvis ville gå forud for enhver ambitiøs trafikplanlægning i en ideel verden.
Overordnet må man have sympati for tiltag, der kan lette på trafikal trængsel og spildt tid. Problemet er blot, at trængslen i forbindelse med hovedstaden oprinder i, at et stort antal mennesker har et behov for at komme til byen om morgenen. Det løser man naturligvis ikke ved at besværliggøre deres adgang til byen, eller at gøre den uforholdsmæssigt kostbar. Hvor er den omtanke man kan forvente af en regering og alle den embedsmænd? Hvor er idéerne til at bruge guleroden fremfor pisken?
Byens trafikale indretning
Københavns gader har undergået mange trafikhindrende forandringer gennem en lang årrække. Indsnævringer af veje, fartbump, chikane, udbygning af cykelstier og utallige sløjfninger af P-pladser, har langsomt gjort biltrafikken vanskeligere at afvikle. Resultatet er et enormt antal biler, som spilder tid og brændstof på at cirkle rundt om den ønskede destination, for at finde parkeringsplads. Desuden fylder de op ved parkering på kørebane, der kunne bruges bedre i myldretiden. Disse biler blokerer for en hensigtsmæssig trafikafvikling. Havde man i stedet set bilen i et naturligt lys fremfor det ideologisk venstreorienterede automobilhad, ville det have været muligt at konstruere underjordiske P-anlæg mange steder i byen, hvor folk kunne køre direkte til og komme hurtigt væk fra gaderne, hvorved trængslen ville lettes betydeligt. Sådan har man tænkt i Lyngby nord for København siden 1970'erne, hvilket er baggrunden for Lyngby's succés som handelscentrum gennem en epoke, hvor Københavns handelsliv er degenereret til en skygge af sig selv. Scala-bygningen skal nedrives nu. Hvorfor ? Fordi der ingen P-pladser er, selvfølgelig.
København City og nærmere omegn er forlængst udbygget. Der er derfor ikke grund til at formode, at antallet af arbejdspladser og dermed P-pladser i byen vil vokse endeløst. Trafiktællinger viser da og et svagt fald i den københavnske biltrafik i de senere år. Med et pragmatisk syn på biltrafikken fremfor et ideologisk forblændet syn, lader det sig gøre at oprette P-pladser nok. I stedet har man afskaffet dem. Psykologisk er der stor forskel på at være tvunget til betaling for at køre over en bestemt grænse på en offentlig vej, og at betale for sin egen P-plads. Det sidste kan man nemt få folk til indenfor rimelighedens grænse, endda sådan at de bliver glade og siger tak til.
Husk på… når en familie allerede har investeret 2-300.000 kr. i en standardbil, er den naturligvis ikke tilfreds med kun at kunne bruge bilen i weekenden, når der skal drikkes kaffe hos svigermor. Den slags nonsens tror man kun på i Enhedslisten.
Miljøargumentet
Bilen lægges for had som en kilde til møg og støj. Begge dele er i nogen grad usandt. Den traditionelle benzinmotor forbrænder i dag så rent, at man sagtens kan trække vejret som fodgænger på H.C.Andersens Boulevard mellem kl. 16 og 18. Men selvfølgelig kan det blive endnu bedre. Det mærkelige er, at i en tid, hvor vi kan se, at den elektrisk drevne bil vil afløse den benzindrevne bil indenfor en tidshorisont på sølle 10-15 år, fortsætter man politisk med at gøre bilen i byen til et kæmpe miljøproblem. Det er både forløjet, dumt og urimeligt. Om få år afstedkommer privatbilen hverken udblæsningsgasser eller motorstøj. Og rullestøj fra dæk kan dæmpes til det ubetydelige med de rette typer asfalt. Mere miljøvenlighed kan man næppe forlange af bilismen.
Befordringsbehovet
Halvdelen af de mennesker, der har deres daglige arbejde i København, bruger dagen ved et skrivebord foran en skærm og med en telefon ved deres side. Og så holder de møder med kollegerne. Alt det kunne de nemt gøre hjemme i Vipperød eller Græsted. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor flytte mennesker og biler, når man i stedet kan flytte datastrømme? Hvorfor er det vigtigt at befinde sig fysisk i København for at tale i telefon eller at trykke på et tastatur eller at holde møder med kolleger? Svaret er: Det er IKKE vigtigt. Det er bare tradition. Computer- og telefonbetjening forudsætter ikke en arbejdsplads med en bestemt fysisk placering, og fysiske møder kan erstattes af videokonferencer i meget vid udstrækning. Det kræver blot hurtige netværk og et opgør med arbejdsmæssige vaner.
Her kan pisken for alvor erstattes af guleroden, set fra statsmagtens side. Hvorfor straffe folk for at køre i bil til arbejde, hvis man i stedet kan belønne dem med fx et skattefradrag for at benytte et kontor hjemme?
En mand pr. bil eller to?
Her kommer et forslag til en betalingsring, der intet koster at oprette, men som fra dag til dag kan halvere bilantallet i den københavnske myldretid: Vedtag ved lov, at imellem kl. 6 og kl. 10, må kun biler med ulige tal på nummerpladen køre på ulige datoer, og biler med lige tal på nummerpladen køre på lige datoer i Københavns kommune. Det vil hverken koste betalingsanlæg eller penge ud af lommerne på bilisterne… højst et par bødeforlæg her og der. I virkeligheden vil bilisterne tjene penge på det. De skal blot indenfor en rimelig frist finde en lokal partner, de kan skiftes til at køre til byen med, og som de selv bringer til byen hver anden dag. Besværligt? Ja, men bestemt ikke uoverkommeligt. Og gevinsten er da betydelig mere attraktiv end at blive økonomisk straffet hver dag i et betalingssystem.
Der må være en hel del sten, der endnu ikke er vendt vedrørende Betalingsringen.
