Biskoppens kor - Dagens avisleder

JP medgiver at ytringsfriheden selvfølgelig også gælder biskopper og præster

Ikke angivet Ikke angivet,

16/10/2014

JP medgiver at ytringsfriheden selvfølgelig også gælder biskopper og præster. Problemet er, når de i bruger deres offentlige titler til at fremme deres budskab. JP taler endvidere imod det udvalg som Sareen nedsatte i 2011, som skulle se på en ny kirkeordning, da biskopperne vejrer morgenluft og håber på derved at kunne udtale sig på kirkens vegne.

Jeg er selv medlem af Folkekirken. Kommer der dog kun til bryllupper, begravelser og barnedåb. Jeg har tidligere tænkt på at melde mig ud, grundet disse gejstlige pladderhumanisters holdninger i den offentlige debat. Ikke fordi de har ytret disse holdninger, men fordi de har gjort det med præstekraven på. Som offentlig ansat kan man selvfølgelig udtale sig på lige fod med andre borgere, men man skal  adskille sine udtalelser fra sit erhverv.

Nu må vi se om min dovenskab tager over eller om jeg rent faktisk får meldt mig ud denne gang. For selv om jeg hverken er særligt troende eller kommer til alindelige gudstjenester, så er jeg stor fan af Martin Luther, hvis reformer også indirekte har reformeret den katolske kirke.

Jeg er til gengæld ikke stor fan af den Karl Marx, som store dele af de gejstlige "tilbeder" i den offentlige debat.