Det nazistiske Tyskland har mange millioner liv paa samvittigheden. Det er vi blevet undervist i paa kryds og tvaers - og det med rette, da det er en af de stoerste humanitaere katastrofer nogensinde.
At Rusland gennemgik en humanitaer katastrofe af samme stoerrelsesorden er til gengaeld et ringe belyst emne. Nuvist, mange har hoert henkastede bemaerkninger om at "Stalin var lige saa slem som Hitler" og lignende, men det er sjaeldent at nogen er gaaet i dybden af dette emne som led i deres almene uddannelse i det danske (og andre vestlige) skolesystem.
Det sovjetiske imperium har mellem 23 og 30 millioner liv - dvs 30,000,000 - paa samvittigheden (eksklusive de mennesker som blev draebt i verdenskrigene). Deres (gen)valgte praesident, Vladimir Putin, har tidligere arbejdet i en organisation, KGB, der var direkte koblet til denne doedsmaskine. Proev at forestil dig en tidligere Gestapo leder vaere tysk kansler. Alligevel er det de faerreste danskere der aner dette (og nok ligesaa for russerne naar nu de har valgt ham).
"GULAG og glemsel" soeger netop at belyse denne tragedie og, maaske endnu vigtigere, at forklare hvorfor netop denne katastrofe er blevet "glemt" som den er og hvordan den er blevet gjort legitim af vestlige "intellektuelle" socialister.
Bogen laegger ud med at kvantificere antallet af draebte under regimet, ikke for at imponere men simpelthen for at aabne laeserens oejne for omfanget af katastrofen. Man kan altid diskutere det eksakte tal, men uanset hvordan man vender og drejer det er antallet ekstremt komplet latterligt hoejt.
De naeste par kapitler forklarer hvordan bolsjevikkerne kom til magten, og hvordan de bevarede den i de tumulte aar derefter. Det er tydeligt helt fra starten at regimet ikke havde befolkningens stoette, og efter lidt laesning staar det klart hvordan regimet gennem masseterror, planlagt hungersnoed, henrettelser og arbejdsdoed slog ned paa enhver borger der ikke indrettede sig 100% - og ogsaa paa mange af dem der gjorde. Den russiske befolkning kaempede flot imod, flottere end mange andre i samme situation, men det var ikke nok, blandt andet fordi vesten lukkede oejnene og ikke kom dem til hjaelp. Ganske interessant gennemgaar bogen ogsaa hvordan forestillingen om at Sovjetterne perverserede Marxismen er en loegn - Marxismen lagde direkte op til den folkeudnyttelse der foregik, og enhver fantast der tror Marxismen stadig kan anses som et alternativ til "moderne' oekonomi burde faa daarlig smag i munde.
De foelgende kapitler handler om hvordan regimet, efter at vaere blevet mere veletableret, fortsatte sin terror for at holde befolkningen i en skruestik. Afskibningen af befolkningen til fjerne egne (igen mange, mange millioner), henrettelser for aaben gade med stort opsatte "retssager" forinden samt organiseret hungersnoed var blandt midlerne, og Bent Jensen gennemgaar dem et efter et. Han understreger hvordan regimet byggede deres oekonomi paa direkte slavearbejde og hvordan de statsejede, kollektive landbrug ikke kunne konkurrere med de private, paa trods af den ekstreme overudnyttelse af arbejderne og konfiskeringen af de privates ressourcer.
Til sidst taler bogen om hvordan vesten ignorerede problemet samt levede i en fantasi forestilling om de "fantastiske" aspekter ved socialistisk og kommunistisk tankegang. "Vores egen" Ole Sohn og hans flaeng poppede flere gange op i mine tanker mens jeg laeste.
Bent Jensen skriver med foragt om alt dette. Kritikere kan maaske mene det goer bogen mindre objektiv - men proev igen at forestil dig en bog om Nazityskland der loed nazisympatisk. Taenk paa hvordan mange (isaer unge) har plakater af Marx, Lenin, Che Guevara, Castro og Pol Pot paa vaeggende i troen om at disse folk - paa trods af deres folkemord - "havde gode hensiger", og hvordan mange endnu tror at socialisme/kommunisme stadig virker. Og igen - taenk paa at det stadig er en kommunist der leder landet, kun accepteret pga Ruslands atomarsenal og enorme ressourcer.
GULAG og glemsel er en af de bedste historiske tekster jeg har laest. Ikke fordi jeg anser mig selv for liberal og derfor godt kan lide boeger der kritiserer socialister, men fordi bogens formaal - at OPLYSE om en katastrofe der er underbelyst og at forklare HVORFOR den er underbelyst - er ekstremt vigtigt. Det er mig en gaade at det ikke er 100% lovpligtigt at gennemgaa det stof der ligger til grund for den. Jeg er ikke historik, og kan derfor ikke staa inde for dens praecision, men Bent Jensen giver mange kildehenvisninger og stoffet, paa trods af de meget aabenbare harme kommentarer, fremstilles IMO ikke ensidigt eller subjektivt. Selvom den er "tyk" og indeholder faktuelt fremstillet historie er den "let laest" da man - hvor meget man end ved om omraadet - konstant sidder og grues ved at laese hvad der skete de stakkels mennesker.
Bogen kan varmt anbefales til enhver der vil laere mere om dette triste men interessante emne
