Rohde - go home.

Hjem til 'eksperten' Marlene Wind', der udsiger:

Men jeg er nødt til at sige, at de borgerlige ligger, som de har redt, ved at forsømme EU-debatten gennem ti år.

Læs: De borgerlige har forsømt EU-indoktrineringen.  

For en sådan EU-'ekspert'  er en redelig, oprigtig og eftertænksom EU-skepsis helt utænkelig.

EU-propagan...., undskyld eksperten, er naturligvis bestyrtet, de unge borgerlige er ikke blevet opdraget til at elske EU, hvad pokker er meningen?

Før afstemningen til EF i 1972, var der også stor skepsis i Venstres bagland, men da EF mere var en handelspolitisk sammenslutning og da vores vigtigste eksportmarked England også gik ind i EF, så valgte flertallet i Venstre, at støtte tilslutningen. Debatten var særdeles hård og bitter og de skeptiske Venstremænd, der var, blev ligeså stille udelukket fra tillidsposter. På grund af den helt klare økonomisk fordel, var det nemt at banke alle kritikere på plads. Venstre har normalt ikke været stærkt topstyret, men det var man i denne sag.

Vi blev lovet at det var en sammenslutning af selvstændige stater og suveræniteten blev bibeholdt. Skeptikerne advarede mod, at EF´s indflydelse ville vokse ved hjælp af  salamimetoden, det synspunkt fik ikke den store tilslutning i begyndelsen.

Senere i 80erne var det ikke god tone, at være EF kritisk. Erhvervsfolk, der udtalte sig negativt om EF blev ugleset. Som ung medarbejder i det private erhvervsliv, var det klogest at holde sin EF skepsis for sig selv, det var i erhvervslivet og hos borgerlige politisk ukorrekt at være skeptiker. EF modstanden blev anset som venstreorienteret. EU skeptikerne hos konservative, radikale og socialdemokraterne forsvandt alle i årene efter 1972 eller valgte at interessere sig for andre politikområder.

Først i løbet af 90erne, begynder man at høre borgerlige EF skeptikere stå frem, det var efterhånden åbenbart, at der var meget galt med EF/EU, skepsissen kunne  ikke længere holdes nede. Flere og flere i erhvervslivet og blandt borgerlige har fået øjnene op for at EU er ved at udvikle sig til en udemokratisk, ineffektiv mastodont, der truer vores demokrati og velstand. Selv i landbruget er der mange skeptikere, på Axelborg taler man ikke længere med glødende begejstring om EU, her hersker et mere pragmatisk syn, hvor det gælder om, at
sikre penge i kassen til dansk landbrug. Der havde været EU modstand i Fremskridtspartiet,
men først da Dansk Folkeparti kommer på banen bliver der en organiseret borgerlig EU modstand.

Desværre har der primært som fælge af SF´s kovending været en modsat udvikling på
venstrefløjen, der er blevet mere pro EU. Den samlede skepsis og modstand er dog steget, det bliver langt sværere, igen at banke befolkningen på plads, da kendsgerningerne om EU taler sit eget tydelige sprog.

Vi er kommet ud af et blindspor, den vej, som Venstres Uffe Ellemann og Venstres Peter Rohde vil gå, er en dead end, som de efterhånden er nogen af de eneste, der tror på. Venstre og Konservative vælger næppe igen at sætte al prestige ind på, at sælge EU projektet igen, de ved, det er blevet en politisk død sild og en tabersag.

Lad os håbe de unge bliver klogere inden de får magt som de har agt. Lad os samtidig få en EU-debat i Danmark som ikke kun domineres af DF'er og nationalkonservative, der fra tid til anden demonstrerer en helt unik mangel på både realpolitisk, global, og historisk indsigt.

...said the pot to the kettle.

Du har i hvert fald lige bevist, at du ikke har noget fornuftigt at bidrage med, i den debat. Ikke et eneste sagligt argument har du fremført, og du forstår tilsyneladende ikke sammenhængen mellem frihed og velstand. Ellers ville det være let at se, hvorfor EU's bureaukrati sløver hele Europa ned, og skaber stagnation, og på sigt tilbagegang.

Ja, den er go med dig Jakob. Nu overstråler du jo ikke ligefrem debatten med saglige og oplyste argumenter. Du skyder med det samme evindelige ævl der altid kommer fra ultra-liberale brushoveder. Fuldstændig uvidende om den globale og realpolitiske virkelighed, magtbalancen indenfor det internationale system - som i høj grad også vil påvirke velstand, vækst, og muligheder.

Du ser kun verden endimensionelt , og ud fra nogle snævre økonomiske præmisser, men tænker ikke en i (real)politisk, magtmæssig, og neorealistisk tilgang til problemstillingen, hvor et EU netop er garanten for at Europa kan fastholde en plads på den globale scene. En plads som er af afgørende betydning, ikke kun politisk, men også handelsmæssigt og økonomisk. 

Du forstår tydeligfvis ikke, at EU-projektet netop også har medvirket til at skabe nogle stabile rammer, med fair konkurrence, samhandel - og samtale, som både har givet velstand, vækst, og muligheder. Fri mig for den såkaldte ultra-liberale nationalisme. Den er mindst lige så fordummende som DF's kolonihavenationalisme.

På hvilket tidspunkt har EU vist at de er i stand til at fastholde noget som helst på medlemslandenes vegne på den internationale scene ?

Selv da folk slagtede hinanden på kryds og tværs lige på en anden side af alperne tøvede EU, imens NATO greb ind.

EU sikrer ikke fred. De sikrer ikke friere handel. De er ikke konkurrencedygtige imod andre tilsvarende unioner eller regioner. De har ikke et formål, udover EU selv.

Så fri os venligst fra dine motivanalyser og din barnlige påklistring af etiketter.

@ Kbh, fordi du ikke kan klare dig i en diskussion, så behøver du jo ikke udstille din egen uvidenhed. Stort set hele dit indlæg er faktuelt forkert og forvrøvlet - med undtagelse af eks-jugoslavien konflikten - som dog førte til dannelsen af ESDP og Helsinki-headline goals. (1999)

Hvis du skal sidde helt bevidst og vrøvle om EU's rolle på den internationale scene, (som du tydeligvis ikke har megen viden om) især i forbindelse med EU's økonomiske magt, så begræns venligst dine udbrud til noget du rent faktisk aner noget om.

Måske skulle du hellere vende blikket mod USA (er det ikke højborgen for det ultra-liberale syn) og se på den politiske elendighed og handlingslammelse der netop nu fejer over landet. Som det blev sagt på Tv2News af Jesper Steinmetz. "I EU holder de mange møder, men træffer trods alt en beslutning til sidst. I USA holder de ingen møder, og træffer ingen beslutninger."

Så giv os da et par eksempler, på EU der har "fastholdt medlemslandene på den internationale scene" ?

Gerne noget positivt og ikke kun vores overforbrugsbidrag til den økonomiske krise.

Eksempler, som medlemslandene, andre organisationer som OSCE, Europarådet, Nato (indirekte) eller medlemslandene selv eller sammen i løs forening ikke kunne have klaret UDEN om EU, vel at mærke.

Vi venter.

Hov, var det i øvrigt ikke dig der i en anden tråd spurgte til folks uddannelse ? Tsk tsk ...

Europarådet og OSCE ? Seriøst ? Ha ha.

EU har indgået handelsaftaler på vegne af de europæiske lande med andre aktører, herunder USA, Kina, Rusland, og Indien igennem mange år. EU indgik sidste år verdens største bilaterale handelsaftale med Indien, hvilket kom i stand fordi HELE Europa, ikke kun de enkelte lande har en enorm betydning for verdenshandlen, hvilket gir EU - når man taler med en fælles stemme via EU, en enorm magt på den globale scene. En magt som intet enkeltstående land kan opnå.

EU har netop via sin enorme økonomiske størrelse (verdens største frihandelsområde, eksportør, importør, og økonomi) været i stand til at presse/forhandle aftaler på plads der har styrket eksporten - og sikret at andre aktører ikke har været i stand til at presse de europæiske lande på deres indenrigspolitik/værdigrundlag, hvis man eksempelvis ville have en handelsaftale med Kina.

Man har også været i stand til at "true" eksempelvis USA med handelskrig - grundet konkurrenceforvridende toldsatser som blev pålagt europæiske varer, især landbrugseksporten til USA - altsammen fordi USA ville beskytte egne varer. Her havde USA gentagende gange ignoreret henstillinger via WTO.

Det var i øvrigt også trussler fra EU om økonomiske sanktioner, der fik arabiske lande under Muhammedkrisen til at indstille deres hetz mod Danmark. Det var samtidig også EU der var "world-leader" under krisen med Libyen, hvilket fik amerikanske neokonservative til at overfalde Barack Obama og kalde ham en skændsel for amerikansk hegemoni.

Det var også EU der under COP 16 i Mexico gennemtvang en resolution som Kina m.fl gik med på. Sikkert belært af erfaringerne fra COP 15 stod Europa samlet denne gang.

I det hele taget kan Europa være en stærk global aktør, men kun via et samlet og handlekraftigt EU. Ingen europæisk nationalstat kan alene eller sammen med et par andre gør den store forskel. Men toget kører nu, og derfor skal EU styrkes overnationalt på den globale scene. Ellers ender vi tilbage i 1990ernes pinlige politiske og handlingsmæssige impotens, jvf konflikten i eksjugoslavien.

:-)

Vi behøver ikke en over-national union (stat) for at have et samarbejde.

Vi behøver ikke fælles regler for læbepomade på byggepladser, eller krumning på agurker,

for at handle frit sammen.
Vi behøver ikke et fælles militær, for at have en forsvarsalliance, som f.eks. nato.
Vi behøver ikke, at EU kan diktere hvem der må bo i Danmark, for at vi kan diskutere mål for flygtningehjælp.
Jeg har frit fundet ud af, at samarbejde med parter i andre lande (f.eks. Indien, Thailand, Armenien og USA), uden at være en del af samme nation.

Vi såkaldte "neoliberale" modsætter os ikke et frivilligt samarbejde. Vi modsætter os tvang.

Men sådan må det vel være, når politikere og erhversvfolk tørner sammen. Politikere kan kun forestille sig, at problemer løses gennem lovgivning (og dermed tvang og ensretning), mens erhvervsfolk tror på, at individuelle parter kan forhandle sig frem til løsninger, som passer netop disse.

Men troen på, at en stat ikke er løsningen på alle problemer er jo kættersk for politikere. Så må man jo være en af de her mennesker, som kun læser billedbladet, og aldrig kommer udenfor hjemmet ved gadekæret.

Det er fint at mødes og diskutere fælles anliggender nationerne imellem. Derfor behøver vi ikke, at træde ind i en union, hvor andre lande kan gennemtvinge deres ønsker i Danmark. Det er da også klart, at et samlet Europa kan veje meget tungere i en forhandlinger med f.eks. Rusland, Kina, Indien, USA, Brasilien etc. end de enkelte lande kan hver for sig. Men det behøver vi stadig ikke en fælles stat for at kunne. Man kan blot mødes inden et topmøde i de europæiske lande, og enes om udspillet til mødet.

Bevares, der er da positive elementer i EU også. Det handler blot om, at EU nærmer sig en grænse, eller måske allerede har krydset den, hvor summen af negative og positive effekter af EU, samlet trækker nedaf. Og så må dybere over-national integration stoppe. Men derfor behøver samarbejdet bestemt ikke at stoppe.

Romerriget var også med til at integrere Europa, og give Europa en fælles stemme internationalt. Det var bare ikke et "samarbejde" baseret på frivillighed. Og det er EU snart heller ikke længere.

@ Jakob, en af årsagerne til Europas impotens (til tider) på den globale scene har netop været grundet det du forslår. En snakkeklub. Belært af disse erfaringer, så har man fra europæisk side nu styrket/centraliseret magten i EU (politisk og økonomisk) så EU også kan optræde som en handlekraftig aktør på den globale scene, hvilket har været et stort problem tidligere.

Problemet med det i vil er, at det er en tilbagevenden til EF, og udelukkende samhandel internt i Europa. Men Europas samhandel er ikke kun forankret til det indre marked og USA, men nu også i stigende grad Asien. Derfor har man brug for et mere slagkraftigt Europa.

Ydermere var det udviklingen i det indre marked der førte til EU. Samhandlen medførte en såkaldt "spill-over" effekt, hvor det blev nødvendigt at lovegive på andre områder. Sidenhen har den globale magtbalance også rykket sig, og medmindre Europa skal blive en prygelknap for andre aktører, grundet manglen på en politisk overbygning, så er det nødvendigt med et stærkere EU. Unionen er den centrale aktør i systemet.

MEN, og her gir jeg dig ret. EU skal koncentrere sig om problemstillinger der rækker udover nationalstaten, men overlade det til det enkelte land at være herre i eget hus -  indenfor områder hvor det enkelte land bedst selv kan løse problemstillingen. Vi skal ikke ha fælles regler for bananer og læbepromader. EU skal tage sig af de store linier.

Jeg så en Nigel Farage video, hvor Rohde blandt andre MEP'ere som en anden Barosso-supporter sad og grinede hånligt at de engelske bekymringer overfor Unionen.

Et skamfuldt øjeblik at være dansker.

Det bliver nok for dyrt at have mere en een meningsholder i samme artikel :-) Så udkommer artikelen jo først laang tid efter alle andre medier har kørt nyheden.