I nogle dage fik en præst fra Florida verden til at holde vejret.
Det havde ingenting med hans cykelstyr af et overskæg at gøre, nej det var fordi han ville futte en stak koraner af i protest mod den rabiate Islam.
Det Hvide Hus, Nato og mange andre advarede ham mod farerne, hvis han fyrede op under bøgerne.
Det ville sætte kog i hele den muslimske verden, sagde man. Vestlige soldater ville komme i livsfare og en ny Muhammed-krise rettet mod USA ville begynde.
Sandsynligvis havde man ret. Det indså den kritiske pastor da også. Og derfor endte han med at afblæse sin aktion.
Og det er faktisk lidt ærgerligt, synes jeg.
For selv om jeg aldrig kunne finde på at brænde koranen af, så er det ærgerligt, at den amerikanske pastor ikke tør.
Og det er egentlig ikke det, at han aflyser, som er ærgerligt. Nej, det er mere grundene. Det er hans motiver, som irriterer mig.
Han aflyser sin aktion efter mange velmenende råd, fordi det vil bringe vestlige soldaters liv i fare og gøre mange muslimer sure.
Men hvem er det lige, som har et problem?
Er det ham, som provokerer?
Eller er det ham, der dræber, fordi han bliver provokeret?
Jeg mener, at idioten er sidstnævnte.
Og så sidder jeg med en fornemmelse af, at folk herhjemme og i USA bliver alt for skræmte og bange, når den muslimske verden går i selvsving. Og derfor lægger potentielle provokatører bånd på sig selv - mod deres oprindelige intentioner.
Den sure pastor fra Florida turde ikke - af frygt for konsekvenserne.
Akkurat det samme var tilfældet for dem, som ikke turde tegne Muhammed i Kåre Bluitgens bog.
Er man ligeså bange for at provokere - for eksempel - de kristne? Hvad ville der ske, hvis man brændte bibelen?
Ikke det store, tror jeg.
Og lad mig i øvrigt tilføje, at personligt synes jeg ikke, det er et godt signal at brænde koranen. Et billede af Osama ville nok være mere velvalgt. Men det er egentlig ikke så vigtigt, hvad jeg mener. Det vigtige er, hvad den gode pastor mener. Og han mener altså, at den hellige bog skal gå op i røg - ham om det.
Det irriterer mig, at det er forbudt at provokere islam med en happening som den i Florida. Selv om beslutningen om at afblæse afbrændingen sikkert var god på den korte bane og sparede amerikanske liv på de afghanske stepper, var det så en god beslutning på lang sigt? Det tror jeg ikke.