D. 21. december 1879 kunne New York Herald bringe nyheden om en teknologisk sensation. Artiklen med overskriften ”Edisons lys” berettede om en opfindelse, der med en spiralformet glødetråd af kulstof kunne bringe lys til de amerikanske hjem. Sådan kom glødepæren til verden. Inden da var hverdagen dikteret af solen. Så snart solen gik ned, måtte butikkerne og fabrikkerne lukke og det var begrænset hvad man kunne gøre i hjemmet kun med lyset fra olielamper og stearinlys. Lyset muliggjorde hvad der før var umuligt og helt almindelige menneskers hverdag blev ændret fuldstændigt.
132 år, 8 måneder og 11 dage senere er glødepærens eventyr forbi – i første omgang i Europa. Udfasningen begyndte i 2008 med 60,75 og 100 watt pærerne, men fra i dag d. 1. september i år er det altså ulovligt at producere også de helt små pærer ned til 15 watt indenfor EU’s grænser. Det forventes at USA følger trop med en udfasning af glødepæren frem mod 2014.
Minimale besparelser
Der købes i EU hvert år 1,35 milliarder glødepærer og kun 300 millioner sparepærer. Men ved at tvinge forbrugernes skift til de langtidsholdbare sparepærer forventes en besparelse på mellem 190 og 375 kr. for en gennemsnitlig dansk husholdning. Alligevel hamstrer både de danske forbrugere og butikker pærerne i stor stil. Direktøren for Bornholms Kunstmuseum mener at farvegengivelsen med sparepærer er forfærdelig og vil hellere holde lukket, når der ikke er dagslys, end at skifte til sparepærer. Derfor har museet fyldt kælderen med nok glødepærer til flere års forbrug. Hjemmesiden heatbulbs.eu sælger glødepærer som varmepærer for at omgå EU-lovgivningen. Det her er ikke et forbud forbrugerne vil tage imod med åbne arme.
Besparelsen for de danske hustande kan også blive svær at få øje på. Det lavere elforbrug vil betyde at staten går glip af flere hundrede millioner kr. årligt i manglende elafgifter. Som set med vand, hvor afgifterne er steget mens forbruget er faldet, vælger regeringerne typisk at forhøje afgifterne, for ikke at skulle skære i budgetterne. Danskerne kan derfor risikere at stå tilbage med minimale besparelser og dårligere lys.
Hovedløse miljøhensyn
Hovedargumentet bag glødepære-forbuddet lægges dog på miljøbeskyttelsen. EU forventer at besparelsen ved udfasningen vil svare til Rumæniens samlede energiforbrug. Dette er 150 millioner tons mindre CO2-udslip årligt. Nu har EU dog et CO2-kvotesystem, der betyder at der indenfor EU kun må udledes en bestemt mængde CO2 om året. Elproducenternes ubrugte CO2-kvoter vil derfor enten blive solgt eller tildelt anden CO2-udledende produktion. Eller sagt med andre ord: Et faldende forbrug og udledning af CO2 i elproduktionen, sætter blot andre sektorer eller lande i stand til at bruge mere. Derfor vil miljøgevinsten som følge af EU’s forbud mod glødepærer være lige akkurat 0.
Selv hvis EU ikke brugte det tåkrummende pinlige kvotesystem, er der stadig grund til betænkeligheder ved en komplet udfasning af glødepæren. En sparepære indeholder nemlig betydeligt større mængder miljøskadelige stoffer end en glødepære. Især kviksølv som er ekstremt giftigt. Selvom vi bruger kviksølvfattigt kul i de dele af den danske elproduktion, der stadig kommer fra kulkraftværker, udledes der stadig kviksølv. Denne udledning vil ved et lavere elforbrug naturligvis falde.
Men mens udledningen fra kraftværkerne kan bremses ved installation af filtre, er udledningen fra sparepærerne i langt højere grad uhåndterlig. Nogle af sparepærerne vil blive indsamlet via den eksisterende affaldshåndtering, men desværre vil en stor del ikke blive indleveret korrekt eller gå i stykker inden det når rette hænder. Alene i 2008 blev der i Danmark smidt 2 millioner sparepærer i skraldespanden. Det er vel at mærke et tal der forventes at stige markant efter udfasningen. Dette er et problem der måske kan løses på længere sigt, men tallene giver alligevel god grund til bekymring. Hvis kviksølvet ikke håndteres korrekt, kan det vise sig at blive meget skadeligt for både mennesker og natur. Kviksølv kan bl.a. give varige skader på hjernens udvikling og mistænkes også for at kunne føre til alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom.
Gode hensigter
Der skal rigtigt gode argumenter til før man gennemfører lovgivning, men de er svære at finde i denne sag. EU’s forbud mod glødepærer virker mest som naiv feel good politik, der alvorligt talt ikke er tænkt ordentligt igennem. De der ønsker at omgå forbuddet, vil gøre det smertefrit. Miljøkonsekvenserne er i bedste tilfælde lig nul og i værste tilfælde katastrofal for folkesundheden. Hvis man ønsker at gøre en reel forskel for miljøet, skal man vente, til der rent faktisk er økonomisk og decideret miljørigtig teknologi til at erstatte den eksisterende. Det dur ikke at en sparepære bruger mindre strøm, hvis konsekvensen er mere kviksølvudledning. Modviljen mod forbuddet opstår netop fordi de fleste ser alternativerne til glødepæren som værende for dyre eller for ringe.
Der er desværre talrige eksempler på hovedløs EU-lovgivning og forbuddet mod glødepærer er kun er det seneste i rækken af tiltag med en mildest talt tvivlsom effekt. Bl.a. er der det velkendte forbud mod at børn puster balloner op eller blæser i truthorn inden for EU’s grænser. Argumentationen er klar: »Det kan godt være, at børn har pustet balloner op igennem generationer, men nu er det slut. Nu vil børnene blive sikret mod det«, lyder det fra en EU-talsmand. Eller sagt med andre ord: ”det er bare ærgerligt, hvad I synes. Vi beskytter jer om I vil det eller ej”. Andre tåbelige tiltag betyder at europæiske frisører måske ikke må gå i højhælede sko og de nordjyske fiskehandlere er allerede flittigt i gang med at lære latin.
Samhandlen og den frie bevægelighed er guld værd for Danmark, men her stopper fornøjelsen ved at være EU-medlem. En stor del af nutidens EU handler ikke om det indre marked, men om tiltag som de ovenstående, der koster borgerne milliarder af skattekroner og kun er til besvær for almindelige mennesker. De europæiske lande står overfor store udfordringer med gæld, en fejlslagen Euro og et erhvervsliv der ikke længere er konkurrencedygtigt med resten af verden. Det kan derfor ikke overraske at danskerne føler sig distanceret fra et EU der ikke løser de reelle problemer, men i stedet brænder al krudtet af på tåbelig lovgivning.
Selvom de gode hensigter omkring glødepæreforbuddet er til at få øje på, er det også kun hvad de er: Hensigter. Mens det er sympatisk at ønske at løse miljøproblemerne ved de ineffektive glødepærer, så er det ikke noget der kan klares gennem forbud. De danskere der ønsker besparelserne ved sparepærer, som er villige til at bruge tid på affaldssorteringen og er tilfredse med lysets kvalitet, har i dag rig mulighed for at vælge dem til. Mens vi andre venter på ønskelige alternativer, skal politikerne sikre, at industrien har rammerne til at udvikle hvad forbrugerne efterspørger. Indtil det sker, vil jeg bruge pæren og takke nej tak til forbuddet.
