Helt enig, +1.

Hvilke problemer vil Institut for Menneskerettigheder dokumentere og analyse i den kommende tid?

Giftermålstesten: Etniske danskere har en tendens til at gifte sig med andre etniske danskere. Staten må sikre et bredere udvalg af potentielle partnere på danske datingsider!

Professionstesten: Børn har en tendens til at vælge samme beskæftigelse som deres forældre. Staten må sikre, at de unge mennesker har læst alle uddannelsesbeskrivelser i den koordinerede tilmelding, før de foretager deres valg!

Religionstesten: Børn har en tendens til at vælge samme religion (eller mangel på samme) som deres forældre. Staten må indføre et religionskørekort der sikrer, at alle unge mennesker har et teoretisk og praktisk kendskab til alle væsentlige religioner, før de lader sig konfirmere!

Hvis vi vedbliver med at ignorere disse problemer kan det blive nødvendigt, at staten ganske enkelt vælger vores partner, profession og religion for os. Vi må jo værne om menneskeretighederne, naturligvis! :-)

IMF konkluderer åbenbart lige så sort-hvidt som Præsident Bush. "Enten er i med os eller også er i imod os".

IMFs konklusion ser ud til at være at være, "når de kan lide den ene, må de afsky den anden"

Børn er vel mest af alt glade og begejstrede for at lege med dukker. Og de fleste voksne vil sikkert bare følge den hefnerske teori http://www.contactmusic.com/photos.nsf/main/karissa_shannon_5289272

Helt enig med Merete Riisager Andersen.


Imo er dukketesten et meget interessant experiment.
Men disse tests som kun rejser meget spændende spørgsmål misbruges til at høvle politiske agendaer af. 

Mon nogen seriøse forskere tør tage experimenterne op og gå ind i spørgsmålene ,de experienter vi har set rejser.
Resultatet, hvis der er et sådant, kunne være nær umuligt at offentliggøre af hensyn til forskerens egen karriere. 


Jeg aner ikke hvorfor ungerne har tendens til de lyse dukker, mon mørke børn der har set meget få hvide børn ville udvise samme tendens?
Måske ønsker jeg ikke at vide svaret... 

Institut for mennesker rettigheder beskæftiger 125 mennesker, med fortrinvis kandidat baggrunde, sådant et institut skal nok koste skatteyderne (os) ca. 100 mill om året.

Hvem fanden har dog oprettet sådan et fuldstændigt værdiløst institut?

God analyse. +1

@Peter Jensen. Ja man tager sig sgu til hovedet!. Men ok så hænger alle de akademikere jo ikke på gade hjørnerne, og nye undersøgelse viser jo danskerne er vilde med at betale skat.

Forskning efter den videnskabelige metode:

1) Indsamle data, 2) finde mønstre, 3 opstille hypotese, 4) teste hypotese på et andet datasæt, 5) be- eller afkræfte hypotese.

Forskning efter den humanistiske metode (jævnfør ovenstående): 1) Indsamle data, 2) finde mønstre, 3 opstille hypotese, 4) udråbe hypotese til at være den endegyldige sandhed. 

Suk, hvis blot ovenstående eksempel var enestående, men desværre skal man lede længe efter humanistiske "forskere" som tester deres hypoteser.

@ Jacob

NU bliver jeg harsk - jeg er også humanist ;-).

Men din kommentar er desværre ikke grebet ud af det rene ingenting. Det er svært at forestille sig at en sådan fremgangsmåde ville gå i et laboratorie.

Er det ikke på tide at overeje instituttets fremtid, det er helt uhyrligt at et sådant institut skal beskæftige 125 højtuddannede. Ser man på institutets aktiviteter, så er det mere holdningsbeardning end forskning instituttet bedriver. Det kan godt forsvares at det offentlige bruger penge på at dokumentere og forske i menneskerettigheder, der er der dog en sklvhed i den måde instituttet prioriterer sine opgaver. Drejer det sig fremmedes adgang til danske pengekasser, så bakker instituttet altid op, men de er meget mere tavse, når det drejer sig om forsvar for den personlige frihed. Overvågning, aflytning indtrængning i private hjem, det interesserer dem ikke meget.

Intituttet bliver desværre i høj grad brugt til at nære det nationale selvhad. Det er højst betænkeligt, at en så destruktiv  offentlig holdningspåvirkning sker i så stort omfang for skatteyderfinansierede midler.

Hvad skulle "forsknings"-resultatet have været, for at instituttets anbefaling havde været "Køb flere hvide dukker."? eller "dukkebalancen er fin."?

Umiddelbart virker det alene som om køb af brune dukker er spild af penge, fordi ingen gider lege med dem. Det er helt ufatteligt, at vi betaler skat til sådan noget. Ikke alene, at de laver testen, men at de rent faktisk går ud i medierne med resultatet, viser, at de ikke blot er enormt dårlige forskere - men at de rent ud sagt har jord i hovedet. Vi andre offentlige ansatte kan i det mindste forstå at gemme vores hømhømmer væk, så folket ikke får kvababbelse.

+1

Ideen med et center for menneskerettigheder er god, men i praksis er det spild af penge.

Institut for menneskerettigheder skal hele tiden finde på noget nyt for at profilere sig selv. Ellers risikerer man glemsel og mulig arbejdsløshed. Selve institutionen er absolut overflødig og bør rent faktisk nedlægges helt. Dansk demokrati har levet i mange år uden en sådan latterlig "kontrolfunktion". Vi ved her i landet hvad der er ret og rimeligt - det behøver vi ikke en speciel skrydende institution til at fortælle os.

Kære alle

Jeg kan se, at her hersker lidt misforståelser om Institut for Menneskerettigheders (IMR) arbejde. Derfor lidt info.

Ca. 15 pct af IMR's omsætning stammer fra finanslovsmidler og den såkaldte ligebehandlingsbevilling. Ca. 70 pct. af eksterne midler fra bidragsydere og donorer. Fx Eu og (i 2008) Cowi, Egmont Fonden, DI osv. Ofte får vi midler i forbindelse med konkrete projekter og samarbejder i Danmark eller udlandet. (De sidste 15 pct går til administration. Dette er 2008 tal).

Meget af IMR's aktivitet foregår uden for Danmark, hvor vi hjælper med kapacitetsopbygning i en lang række lande og regioner. Vi uddanner og træner fx dommere, advokater m.v. og hjælper med opbygning af demokratiske og menneskeretlige instiutioner og/eller netværk. Meget af det arbejde vi laver i Danmark, hører folk ikke så meget til, fordi vi arbejder direkte med uddannelse og undervisning af fx Politi, virksomheder, skoleledere osv. Der er måske ikke så spændende mediehistorier i dette!

Sagen er, at vi arbejder med en lang række forskellige forhold, men langt fra alt får særlig meget dækning i pressen. Det er en fejlslutning at tro, at fordi det forekommer som om at vi kun "larmer", når det handler om etnisk ligebehandling, så er det også kun det, vi arbejder med. Virkeligheden er, at etnisk ligebehandling er "hot stuff" i den danske presse. Nok fordi det i virkeligheden ligger mange borgere på sinde, men nu spekulerer jeg bare.

Forskning er i øvrigt kun en del af vores virksomhed. Vi skal ifølge vores mandat også bl.a. dokumentere, informere om og fremme og beskytte menneskerettighederne. Så det er kun naturligt, at vi også beskæftiger os med politiske spørgsmål: vi kommenterer jo ofte politiske forslag, og ind i mellem siger vi ting, som politikerne ikke kan lide. Og så får vi måske kritik den anden vej. Sådan er det. Og sådan har det altid været. Det bedste vi kan gøre er at forsøge at holde os til redeligt, sagligt velfunderet arbejde. Og altid være på menneskerettighedernes side. Så kan man jo være enige eller uenige med os.

Filmen er i den forbindelse ikke udtryk for IMR's videnskabelige arbejde. Vi har ikke lavet den, men støttet den, og jeg tør godt garantere, at IMR ikke selv vil lave en film som denne, hvis vi skulle undersøge dette spørgsmål videnskabeligt. Dette siger jeg ikke for at kritisere og tage afstand fra filmen. Men den er netop lavet af en uafhængig kunstner som et provokerende og subjektivt indspark i en uhyre relevant debat om minoriteter og etnicitet. Filmen blev produceret som led i vores mere proaktive og fremmende arbejde. Vi brugte den som løftestang til at rejse en debat om mangfoldighed i det danske samfund.

Jeg håber dette afklarer lidt - jeg er ikke ude på at overbevise alle læsere, men jeg håber at dette da giver lidt baggrundsviden til diskussionen.

Hvis nogen skulle skrive tilbage med kommenterer til dette indlæg, så beklager jeg på forhånd, hvis ikke I hører svar med det samme.

Tak for at læse med og gode hilsener

Martin

Presseansvarlig på IMR

Det er da klart at vi skal have dukker der afspejler alle de etniciteter der er i børnehaven, hvad havde du ellers tænkt dig. Der er en form for selvracisme der udvikles hos det ikke hvide barn, hvis alt legetøjet signalerer at det er bedst man er hvid. Jeg er overrasket over at du ikke kan fatte det. Hvor mange sorte Barbie dukker har du set? Jeg har aldrig set nogen. Det er altså åbenbart at foretrække at være en ung anorexisk, hvid kvinde.

Der er lavet lignende undersøgelser i USA, hvor det også viser sig at det sorte barn er selvracistisk og både, hvide og sorte børn er racistisk indstillet over for sorte, selvom de ikke selv er klar over det.

At Lauritsen hos Venste ikke kan fatte det og underkender undersøgelsen der viser at vi bør have dukker der afspejler alle etniciteter i børnehaven, det fortæller alt om hvor underfrankeret Lauritsen er.

Manden er på alle måder uegnet til sin stilling.

Svinsk menneskesyn. Her er den politiske korrekte:

Forsøget udlægges af Institut for Danskeres Menneskerettigheder således, at børnene vælger svinekød fra, fordi de er blevet påvirket af ghettoens normer omkring kødtype  og religion og at valget er udtryk for manglende selvværd og et degraderende syn (som børnene har overtaget af de voksne) på det at spise svinekød. Instituttets konklusion er, at der skal indkøbes mere svinekød til de danske børnehaver for på den måde at styrke børnenes syn på sig selv som fuldgyldige medlemmer af samfundet.

Kære Martin (presseansvarlig på IMR)

Tak for dit svar. Du skriver, at man skal betragte filmen som "kunst" og som et "subjektivt indspark i debatten". Men når man går ind på jeres hjemmeside og læser om filmen, er teksten spækket med udtalelser fra forskere og fagpersoner og det fremgår, at filmen er en reproduktion af et "forsøg". Der står rigtignok også, at filmen skal betragtes som et produkt, der skal sætte en debat i gang. Men det er for mig at se temmelig uklart, når man læser teksten, at der ikke er tale om videnskab - men kunst. Man kan desuden kontakte fagpersoner, der kan forklare, hvorfor børnene vælger som de gør. To af fem er medarbejdere på IMR. Det er altså svært at se, at IMR IKKE godtager filmens metode og konklusion - hvis det er tilfældet. Jeg tager naturligvis dit ord for det, men kommunikationen på siden er uklar.

Når man som lægmand læser teksten, kan man ikke lade være med at tolke det på den måde, at 37 af 41 indvandrerbørn har "internaliseret racismen" og har et negativt syn på sig selv og det at være mørk og at denne konklusion udspringer af en "undersøgelse" udarbejdet for IMR.

Egentlig en gammel nyhed

Børn synes hvide børn er klogest.

http://dk.altermedia.info/general/born-synes-at-hvide-born-er-klogest-25-05-10_4548.html

Merete, god og velafbalanceret kritik: men er dit forslag her udover at udstille IMR's selvmodsigelser? Skal de have en næse? skal funding beskæres? hvad er det positive udspil fra dig?

Dukke filmen får vel den samme glemsel som så meget andet der handler om at man vil udligne det hele. Nogle mennesker har en farve nogle en anden. Det det hele handler om er hvordan vi behandler hinanden. Ikke hvilken dukke man vælger. 

Når alt kommer til alt så skal vi give plads til alle ikke nogen bestemt befolknings gruppe, hvis de findes. Eller kvinder der skal i bestyrelser, hvis de ikke har evnen.

Lad den dog ligge.

Det er meget tankevækkende, at næsten ingen af de mange artikler eller radio- og TV-indslagene, og heller ikke de interviewede repræsentanter for Institut for menneskerettigheder eller BUPL, nævner noget som helst om påvirkningen af børnene fra hjemmet.

Som det normalt opfattes er små børns primære rollemodeller / forbilleder deres forældre og dernæst deres større søskende, fætre, kusiner, etc.

De fleste forældre vil kunne genkende dette, at man skal være opmærksom på hvad man siger og gør, specielt hvilke udtryk man bruger, for meget hurtigt har ungerne opfattet ordene og bruger dem (især de knap så stuerene), - og har man flere børn vil man også bemærke, hvordan de små efteraber de store, og f.eks. vil have lov til det samme som deres ældre søskende og absolut ikke kan forstå, hvorfor de ikke må være oppe lige så længe.

(et meget aktuelt eksempel er de små brødre i ghetto-bebyggelserne, som ser op til og gerne vil være som deres storebrødre, - der kaster sten efter ambulancer, brandvæsen og politi, laver hærværk, stjæler cykler, knallerter og andet, sætter ild på affaldscontainere, biler, cykelskure, etc.)

Man kan dernæst spørge sig selv, hvorfor små piger af anden etnisk baggrund, ikke ser en fremtid hvor kvinder og børn (primært pigerne) er underordnet mændene, hvor kvinder / piger skal blive ude bagved i et separat rum i moskeen, hvor de skal tildække sig når de går ud, hvor de ikke må være ude om aftenen (som drengene), hvor forældrene / mændene aftaler hvem de skal giftes med, etc. etc., - som et eftertragtelsesværdigt mål for deres liv.

I stedet fremstår de hvide piger åbenbart, som et eftertragtelsesværdigt forbillede / rollemodel, - for de kan gøre karriere, de kan blive minister, blive formand for politiske partier (ja endda statsministerkandidat), blive direktør for en stor forsikringsvirksomhed, blive chefredaktør, blive rektor, blive præst, etc. etc.

Så børnenes valg af dukke kunne jo skyldes påvirkningen hjemmefra / fra forældrenes kultur! Og børnenes valg af dukke kunne skyldes et ubevidst ønske om at frigøre sig fra denne, et ønske om at kunne se frem til et liv med større frihed og bedre muligheder.

Og skulle der være hold i logikken fra Institut for Menneskerettigheder og BUPL, må stenkasteri, udøvelse af hærværk, rapseri, etc. så også være noget, som de "små brødre" har lært i daginstitutionerne.

Og så vil jeg da meget gerne høre BUPL's forklaring på hvorfor pædagogerne lærer dem den slags!