Brune dukker i den politiske korrektheds tjeneste
Udgivet for 945 dage siden i Politik
Tilføjet 20/10 21:01 til Boblere af Merete Riisager
Jeg har netop set filmen ”Dukketesten” på Institut for Menneskerettighed hjemmeside. Filmen viser en test udført af Instituttet med baggrund i en lignende test udført i 40´ernes USA. 41 danske børn med indvandrerbaggrund bliver i den danske udgave bedt om at vælge mellem to identiske dukker. Eneste forskel er, at den ene dukke er lys og har blå øjne, mens den anden er mørk og har brune øjne. 37 af de 41 børn vælger den lyse dukke. Forsøget udlægges af Institut for Menneskerettigheder således, at børnene vælger den lyse dukke, fordi de er blevet påvirket af samfundets normer omkring hudfarve og etnicitet og at valget er udtryk for manglende selvværd og et degraderende syn (som børnene har overtaget af de voksne) på det at være farvet. Instituttets konklusion er, at der skal indkøbes flere farvede dukker til de danske børnehaver for på den måde at styrke børnenes syn på sig selv som fuldgyldige medlemmer af samfundet.
Således afklarede kan vi læne os tilbage med bevidstheden om, at den indre svinehund trives i Danmark, men at der findes gode forskere og meningsdannere, der er ude for at jage den – eller hvad? Men kaster man bare et enkelt blik mere på ”Dukketesten” ser man, at den er udtryk for forenkling, fordomme og en alarmerende mangel på videnskabelig metode, og at forslaget om at indføre flere farvede dukker i børnehaverne er uden samfundsmæssig relevans.
Første kortslutning sker, da forskeren fra Institut for Menneskerettigheder spørger børnene, hvilken dukke, de ville vælge og derefter konkluderer, at valget skyldes et negativt syn på farvede. Børnene stilles overfor to stykker legetøj, hvoraf den ene har lyse farver og to indbyggede blå glaskugler som øjne, mens det andet stykke legetøj er mørkt med brune glaskugler. Det kunne således være interessant at udføre en kontroltest, hvor børnene blev bedt om at vælge mellem blå og brune glaskugler samt eksempelvis en klar gul og en mørkegrå bamse. Med stor sandsynlighed vil et sådan forsøg vise, at børn foretrækker klare farver, eller som et af børnene svarer, da forskeren spørger hende, hvorfor hun vælger den lyse dukke: ”Jeg kan bedst lide lyse farver”. Da forskeren lidt senere beder børnene om at vælge mellem en sort og en gul tusch, der skal bruges til at farve håret på en pige på en tegning vælger de fleste børn den gule. Har dette noget med racisme eller forskelsbehandling at gøre? Næppe.
Udover ovenstående alternative årsag til børnenes valg kan nævnes mindst en anden (og sikkert flere) mulige: De fleste dukker er hvide. Når børnene vælger en hvid dukke, kan det være et udtryk for, at den ligner en dukke, de plejer at lege med, og behøver ikke nødvendigvis at være et normpræget valg. Springet fra børnenes valg af dukke til konklusionen om, hvad valget er udtryk for, er så stort, at ingen metodisk tilgang, kan nå henover det.
Da forskeren stiller børnene spørgsmål nummer to: ”Hvilken af de to dukker, ligner du mest?” ændres dagsordenen fra at være et spørgsmål om, hvilket stykke legetøj og hvilke farver, man bedst kan lide til, hvordan man selv ser ud. Børnene vælger den mørke dukke og aner formentlig nu, at forskeren spørger til noget andet end hvilke farver, de kan lide, om end man må regne med, at den egentlige dagsorden forbliver uklar for børnene.
Anden kortslutning sker, da Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at man som følge af resultatet af ”Dukketesten” bør indføre flere brune dukker i børnehaverne. Hvis Institut for Menneskerettigheder har ret i, at børn med indvandrer- eller flygtningebaggrund lider af dårligt selvværd og opfatter det at være farvet som degraderende, kan det næppe løses ved at indføre flere brune dukker i børnehaverne. Normer omkring værdighed, udseende, etnicitet, kultur osv. findes i alle menneskelige samværsformer, strukturer og sproglige ytringer. At forestille sig, at man kan ændre på sådanne ved at indføre brune dukker i børnehaverne virker noget naivt.
Om børnene har en negativ opfattelse af det at være farvet, kan hverken be- eller afkræftes gennem ”Dukketesten”. Forsøg på at ”bevise” samfundets deroute gennem denne slags ”light-videnskab”, hvor den politiske korrekthed spiller førsteviolin tjener kun til at forplumre en egentlig debat om integration, udlændinge og kulturelle sammenstød. Institut for Menneskerettigheder er i deres gode ret til at udføre forsøg og analyser, de opfatter som nødvendige. Samtidig er det politikernes ansvar at løfte barren for, hvad man kan forvente sig af statslige institutioner i forhold til metodisk tilgang og samfundsmæssig relevans.
Helt enig, +1.
Hvilke problemer vil Institut for Menneskerettigheder dokumentere og analyse i den kommende tid?
Giftermålstesten: Etniske danskere har en tendens til at gifte sig med andre etniske danskere. Staten må sikre et bredere udvalg af potentielle partnere på danske datingsider!
Professionstesten: Børn har en tendens til at vælge samme beskæftigelse som deres forældre. Staten må sikre, at de unge mennesker har læst alle uddannelsesbeskrivelser i den koordinerede tilmelding, før de foretager deres valg!
Religionstesten: Børn har en tendens til at vælge samme religion (eller mangel på samme) som deres forældre. Staten må indføre et religionskørekort der sikrer, at alle unge mennesker har et teoretisk og praktisk kendskab til alle væsentlige religioner, før de lader sig konfirmere!
Hvis vi vedbliver med at ignorere disse problemer kan det blive nødvendigt, at staten ganske enkelt vælger vores partner, profession og religion for os. Vi må jo værne om menneskeretighederne, naturligvis! :-)
IMF konkluderer åbenbart lige så sort-hvidt som Præsident Bush. "Enten er i med os eller også er i imod os".
IMFs konklusion ser ud til at være at være, "når de kan lide den ene, må de afsky den anden"
Børn er vel mest af alt glade og begejstrede for at lege med dukker. Og de fleste voksne vil sikkert bare følge den hefnerske teori http://www.contactmusic.com/photos.nsf/main/karissa_shannon_5289272
Helt enig med Merete Riisager Andersen.
Imo er dukketesten et meget interessant experiment.
Men disse tests som kun rejser meget spændende spørgsmål misbruges til at høvle politiske agendaer af.
Mon nogen seriøse forskere tør tage experimenterne op og gå ind i spørgsmålene ,de experienter vi har set rejser.
Resultatet, hvis der er et sådant, kunne være nær umuligt at offentliggøre af hensyn til forskerens egen karriere.
Jeg aner ikke hvorfor ungerne har tendens til de lyse dukker, mon mørke børn der har set meget få hvide børn ville udvise samme tendens?
Måske ønsker jeg ikke at vide svaret...
Institut for mennesker rettigheder beskæftiger 125 mennesker, med fortrinvis kandidat baggrunde, sådant et institut skal nok koste skatteyderne (os) ca. 100 mill om året.
Hvem fanden har dog oprettet sådan et fuldstændigt værdiløst institut?
God analyse. +1
@Peter Jensen. Ja man tager sig sgu til hovedet!. Men ok så hænger alle de akademikere jo ikke på gade hjørnerne, og nye undersøgelse viser jo danskerne er vilde med at betale skat.
Forskning efter den videnskabelige metode:
1) Indsamle data, 2) finde mønstre, 3 opstille hypotese, 4) teste hypotese på et andet datasæt, 5) be- eller afkræfte hypotese.
Forskning efter den humanistiske metode (jævnfør ovenstående): 1) Indsamle data, 2) finde mønstre, 3 opstille hypotese, 4) udråbe hypotese til at være den endegyldige sandhed.
Suk, hvis blot ovenstående eksempel var enestående, men desværre skal man lede længe efter humanistiske "forskere" som tester deres hypoteser.
Fejl i rækkefølgen:
Forskning efter den humanistiske metode (jævnfør ovenstående): 1) opstille hypotese, 2) finde mønstre, 3) Indsamle data, 4) udråbe hypotese til at være den endegyldige sandhed.
Nix, for så kunne man jo risikere at data modbeviste hypotesen.
Hvis data ikke kommer først er rækkefølgen, som her: 1) opstille hypotese, 2) udtænke forsøg der 'beviser' hypotese, 3) udføre forsøg, 4) udråbe hypotese til at være den endegyldige sandhed.
Skulle det mod forventning ske at forsøget viser noget andet end det ønskede er det 'mislykket' og et nyt forsøg udtænkes.
Dette er dog ikke humanistisk forskning men X-forskning.
X = kønspolitisk/feministisk/socialistisk/etc.
@ Jacob
NU bliver jeg harsk - jeg er også humanist ;-).
Men din kommentar er desværre ikke grebet ud af det rene ingenting. Det er svært at forestille sig at en sådan fremgangsmåde ville gå i et laboratorie.
Det sker desværre også. Meget sigende bliver resultaterne fra den slags naturvidenskabelig forskning oftest publiceret i aviser og tv, og ikke i peer reviewed tidskrifter.
Det store forskel er at inden for naturvidenskab tænker de fleste "er der nu også belæg for den konklusion i resultaterne" når de læser en artikel; det er tilsyneladende ikke tilfældet inden for humanistisk forskning, men jeg lader mig gerne overbevise om det modsatte. Det ville glæde mig at tage fejl. ;)
Er det ikke på tide at overeje instituttets fremtid, det er helt uhyrligt at et sådant institut skal beskæftige 125 højtuddannede. Ser man på institutets aktiviteter, så er det mere holdningsbeardning end forskning instituttet bedriver. Det kan godt forsvares at det offentlige bruger penge på at dokumentere og forske i menneskerettigheder, der er der dog en sklvhed i den måde instituttet prioriterer sine opgaver. Drejer det sig fremmedes adgang til danske pengekasser, så bakker instituttet altid op, men de er meget mere tavse, når det drejer sig om forsvar for den personlige frihed. Overvågning, aflytning indtrængning i private hjem, det interesserer dem ikke meget.
Intituttet bliver desværre i høj grad brugt til at nære det nationale selvhad. Det er højst betænkeligt, at en så destruktiv offentlig holdningspåvirkning sker i så stort omfang for skatteyderfinansierede midler.
Netop. Det er sørgeligt at se, at det institut stadig er på vores alles lønningsliste efter 9 år med en såkaldt borgerlig regering.
Jeg forventer, at LA stiller forslag om at lukke instituttet. Det har bevist med denne sag at være totalt spild af penge og udelukkende at eksistere for at fungere som skattebetalt propagandaplatform for instituttets ansatte og deres venner på venstrefløjen.
Hvad skulle "forsknings"-resultatet have været, for at instituttets anbefaling havde været "Køb flere hvide dukker."? eller "dukkebalancen er fin."?
Umiddelbart virker det alene som om køb af brune dukker er spild af penge, fordi ingen gider lege med dem. Det er helt ufatteligt, at vi betaler skat til sådan noget. Ikke alene, at de laver testen, men at de rent faktisk går ud i medierne med resultatet, viser, at de ikke blot er enormt dårlige forskere - men at de rent ud sagt har jord i hovedet. Vi andre offentlige ansatte kan i det mindste forstå at gemme vores hømhømmer væk, så folket ikke får kvababbelse.
+1
Ideen med et center for menneskerettigheder er god, men i praksis er det spild af penge.
Institut for menneskerettigheder skal hele tiden finde på noget nyt for at profilere sig selv. Ellers risikerer man glemsel og mulig arbejdsløshed. Selve institutionen er absolut overflødig og bør rent faktisk nedlægges helt. Dansk demokrati har levet i mange år uden en sådan latterlig "kontrolfunktion". Vi ved her i landet hvad der er ret og rimeligt - det behøver vi ikke en speciel skrydende institution til at fortælle os.
Kære alle
Jeg kan se, at her hersker lidt misforståelser om Institut for Menneskerettigheders (IMR) arbejde. Derfor lidt info.
Ca. 15 pct af IMR's omsætning stammer fra finanslovsmidler og den såkaldte ligebehandlingsbevilling. Ca. 70 pct. af eksterne midler fra bidragsydere og donorer. Fx Eu og (i 2008) Cowi, Egmont Fonden, DI osv. Ofte får vi midler i forbindelse med konkrete projekter og samarbejder i Danmark eller udlandet. (De sidste 15 pct går til administration. Dette er 2008 tal).
Meget af IMR's aktivitet foregår uden for Danmark, hvor vi hjælper med kapacitetsopbygning i en lang række lande og regioner. Vi uddanner og træner fx dommere, advokater m.v. og hjælper med opbygning af demokratiske og menneskeretlige instiutioner og/eller netværk. Meget af det arbejde vi laver i Danmark, hører folk ikke så meget til, fordi vi arbejder direkte med uddannelse og undervisning af fx Politi, virksomheder, skoleledere osv. Der er måske ikke så spændende mediehistorier i dette!
Sagen er, at vi arbejder med en lang række forskellige forhold, men langt fra alt får særlig meget dækning i pressen. Det er en fejlslutning at tro, at fordi det forekommer som om at vi kun "larmer", når det handler om etnisk ligebehandling, så er det også kun det, vi arbejder med. Virkeligheden er, at etnisk ligebehandling er "hot stuff" i den danske presse. Nok fordi det i virkeligheden ligger mange borgere på sinde, men nu spekulerer jeg bare.
Forskning er i øvrigt kun en del af vores virksomhed. Vi skal ifølge vores mandat også bl.a. dokumentere, informere om og fremme og beskytte menneskerettighederne. Så det er kun naturligt, at vi også beskæftiger os med politiske spørgsmål: vi kommenterer jo ofte politiske forslag, og ind i mellem siger vi ting, som politikerne ikke kan lide. Og så får vi måske kritik den anden vej. Sådan er det. Og sådan har det altid været. Det bedste vi kan gøre er at forsøge at holde os til redeligt, sagligt velfunderet arbejde. Og altid være på menneskerettighedernes side. Så kan man jo være enige eller uenige med os.
Filmen er i den forbindelse ikke udtryk for IMR's videnskabelige arbejde. Vi har ikke lavet den, men støttet den, og jeg tør godt garantere, at IMR ikke selv vil lave en film som denne, hvis vi skulle undersøge dette spørgsmål videnskabeligt. Dette siger jeg ikke for at kritisere og tage afstand fra filmen. Men den er netop lavet af en uafhængig kunstner som et provokerende og subjektivt indspark i en uhyre relevant debat om minoriteter og etnicitet. Filmen blev produceret som led i vores mere proaktive og fremmende arbejde. Vi brugte den som løftestang til at rejse en debat om mangfoldighed i det danske samfund.
Jeg håber dette afklarer lidt - jeg er ikke ude på at overbevise alle læsere, men jeg håber at dette da giver lidt baggrundsviden til diskussionen.
Hvis nogen skulle skrive tilbage med kommenterer til dette indlæg, så beklager jeg på forhånd, hvis ikke I hører svar med det samme.
Tak for at læse med og gode hilsener
Martin
Presseansvarlig på IMR
Men IMR lægger trods alt navn til, ikke?
Og hvordan kan det være andet, end en afstandstagen til videoen at "IMR ikke selv vil lave en film som denne, hvis vi skulle undersøge dette spørgsmål videnskabeligt."?
Hvordan dukkeudvalget i børnehaverne på nogen tænkelig måde kan have noget med menneskerettigheder at gøre, er mig en gåde. Det er i så fald en komplet udvanding af begrebet "rettigheder". Dernæst kan jeg kun stille mig måbende overfor, at IMR vil sponsorere sådan en film. Hvis ikke der er alvorligere emner at bruge sin tid på, så vil jeg, dels som skattyder, dels som moralsk menneske, stille mig tvivlende over for IMR's berettigelse. Det kneb såmend i forvejen.
Med kun 15% finansiering fra finansloven bekræfter det jo bare, at vi sagtens kan spare de penge, og hvis vi skal forstå den presseansvarlige fra IMR rigtigt, så vil det kun i begrænset omfang påvirke IMR's aktiviteter.
Men, men, men... med status som et privat institut, der tilmed er så voldsomt politiserende, som tilfældet er med IMR, så er det nok tvivlsomt, om IMR fortsat ville kunne tiltrække private sponsorer, når den offentlige blåstempling faldt bort.
Jeg har været inde at læse, Instituttets Årsberetning på nettet. Afsnittet om økonomi er meget sumarisk og oplyser stort set intet om indtægterne. For det første er seneste årsberetning fra 2008, ingen privatvirksomhed, ville slippe af sted med det. Det oplyses meget lidt om kilderne til indtægterne bortset fra de ca 15%, der kommer fra finansloven, men man kan dog se, at mange af de øvrige bidragsydere enten er direkte eller indirekte skatteyderfinansierede, feks Rigspolitiet, Udensrigministeriet, Socialministeriet, herudover er der en del bidragsydere, der er medfinansieret af den danske stat. EU, IMF, WHO endelig er der en del bidragsydere, der r får tilskud over finansloven eller er skattebegunstigede, Center for racediskrimination,TrygFonden, Folkekirkens Nødhjælp.
Det skal retfærdigvis siges, at der også er nogle få rent private, der bidrager, f.eks Grundfoss, Danfoss og Novo Nordisk.
Indtil, det mere detaljeret oplyses, hvor pengene kommer fra, tør jeg dog på den baggrund godt påstå, at størstedelen af budgettet er skatteyderbetalt.
Det kunne der komme en helt anden diskussion ud af, offentlig finansierede virksomheder uden politisk kontrol, fordi den offentlige finansiering tilflyder organisationer af mange forskellige kanaler, projektfinansiering o.lign. Disse oragisationer fremstår derfor skiftevis som private eller offentlige, alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssig, men det er en helt anden diskussion, som vi måske kunne tage op i en selvstændig tråd.
Det er da klart at vi skal have dukker der afspejler alle de etniciteter der er i børnehaven, hvad havde du ellers tænkt dig. Der er en form for selvracisme der udvikles hos det ikke hvide barn, hvis alt legetøjet signalerer at det er bedst man er hvid. Jeg er overrasket over at du ikke kan fatte det. Hvor mange sorte Barbie dukker har du set? Jeg har aldrig set nogen. Det er altså åbenbart at foretrække at være en ung anorexisk, hvid kvinde.
Der er lavet lignende undersøgelser i USA, hvor det også viser sig at det sorte barn er selvracistisk og både, hvide og sorte børn er racistisk indstillet over for sorte, selvom de ikke selv er klar over det.
At Lauritsen hos Venste ikke kan fatte det og underkender undersøgelsen der viser at vi bør have dukker der afspejler alle etniciteter i børnehaven, det fortæller alt om hvor underfrankeret Lauritsen er.
Manden er på alle måder uegnet til sin stilling.
Hvordan konkluderes det at der er tale om racisme? Der er jo kun 1/8 sorte i USA og dermed 7/8 hvide (mener jeg at have hørt). Det at være hvid er altså normen og derfor kan det tænke at man helst leger med de hvide dukker, da det er det man ser omkring sig.
Hvis børn helst leger med bamser formet som frøer der er grønne (fremfor frøer der er lilla), er det så også en form for racisme eller had til lilla frøer?
Nå nej, hvis jeg ikke kan forstå det selv, så gider du ikke sige det :)
Svinsk menneskesyn. Her er den politiske korrekte:
Forsøget udlægges af Institut for Danskeres Menneskerettigheder således, at børnene vælger svinekød fra, fordi de er blevet påvirket af ghettoens normer omkring kødtype og religion og at valget er udtryk for manglende selvværd og et degraderende syn (som børnene har overtaget af de voksne) på det at spise svinekød. Instituttets konklusion er, at der skal indkøbes mere svinekød til de danske børnehaver for på den måde at styrke børnenes syn på sig selv som fuldgyldige medlemmer af samfundet.
Se dét var en interessant parallel. Men pladderhumanisterne "overhører" den nok, eller koncentrerer sig om det oprindelige scenarie. Så undgår de jo også at forholde sig videnskabelige til emnet...det er et dejligt liv, når vi blot kan forholde os overfladiske til emner, drage hurtige konklusioner derpå, og så komme videre til næste emne, som skal behandles ligeså overfaldisk...
Kære Martin (presseansvarlig på IMR)
Tak for dit svar. Du skriver, at man skal betragte filmen som "kunst" og som et "subjektivt indspark i debatten". Men når man går ind på jeres hjemmeside og læser om filmen, er teksten spækket med udtalelser fra forskere og fagpersoner og det fremgår, at filmen er en reproduktion af et "forsøg". Der står rigtignok også, at filmen skal betragtes som et produkt, der skal sætte en debat i gang. Men det er for mig at se temmelig uklart, når man læser teksten, at der ikke er tale om videnskab - men kunst. Man kan desuden kontakte fagpersoner, der kan forklare, hvorfor børnene vælger som de gør. To af fem er medarbejdere på IMR. Det er altså svært at se, at IMR IKKE godtager filmens metode og konklusion - hvis det er tilfældet. Jeg tager naturligvis dit ord for det, men kommunikationen på siden er uklar.
Når man som lægmand læser teksten, kan man ikke lade være med at tolke det på den måde, at 37 af 41 indvandrerbørn har "internaliseret racismen" og har et negativt syn på sig selv og det at være mørk og at denne konklusion udspringer af en "undersøgelse" udarbejdet for IMR.
Egentlig en gammel nyhed
Børn synes hvide børn er klogest.
http://dk.altermedia.info/general/born-synes-at-hvide-born-er-klogest-25-05-10_4548.html
Merete, god og velafbalanceret kritik: men er dit forslag her udover at udstille IMR's selvmodsigelser? Skal de have en næse? skal funding beskæres? hvad er det positive udspil fra dig?
Dukke filmen får vel den samme glemsel som så meget andet der handler om at man vil udligne det hele. Nogle mennesker har en farve nogle en anden. Det det hele handler om er hvordan vi behandler hinanden. Ikke hvilken dukke man vælger.
Når alt kommer til alt så skal vi give plads til alle ikke nogen bestemt befolknings gruppe, hvis de findes. Eller kvinder der skal i bestyrelser, hvis de ikke har evnen.
Lad den dog ligge.
Det er meget tankevækkende, at næsten ingen af de mange artikler eller radio- og TV-indslagene, og heller ikke de interviewede repræsentanter for Institut for menneskerettigheder eller BUPL, nævner noget som helst om påvirkningen af børnene fra hjemmet.
Som det normalt opfattes er små børns primære rollemodeller / forbilleder deres forældre og dernæst deres større søskende, fætre, kusiner, etc.
De fleste forældre vil kunne genkende dette, at man skal være opmærksom på hvad man siger og gør, specielt hvilke udtryk man bruger, for meget hurtigt har ungerne opfattet ordene og bruger dem (især de knap så stuerene), - og har man flere børn vil man også bemærke, hvordan de små efteraber de store, og f.eks. vil have lov til det samme som deres ældre søskende og absolut ikke kan forstå, hvorfor de ikke må være oppe lige så længe.
(et meget aktuelt eksempel er de små brødre i ghetto-bebyggelserne, som ser op til og gerne vil være som deres storebrødre, - der kaster sten efter ambulancer, brandvæsen og politi, laver hærværk, stjæler cykler, knallerter og andet, sætter ild på affaldscontainere, biler, cykelskure, etc.)
Man kan dernæst spørge sig selv, hvorfor små piger af anden etnisk baggrund, ikke ser en fremtid hvor kvinder og børn (primært pigerne) er underordnet mændene, hvor kvinder / piger skal blive ude bagved i et separat rum i moskeen, hvor de skal tildække sig når de går ud, hvor de ikke må være ude om aftenen (som drengene), hvor forældrene / mændene aftaler hvem de skal giftes med, etc. etc., - som et eftertragtelsesværdigt mål for deres liv.
I stedet fremstår de hvide piger åbenbart, som et eftertragtelsesværdigt forbillede / rollemodel, - for de kan gøre karriere, de kan blive minister, blive formand for politiske partier (ja endda statsministerkandidat), blive direktør for en stor forsikringsvirksomhed, blive chefredaktør, blive rektor, blive præst, etc. etc.
Så børnenes valg af dukke kunne jo skyldes påvirkningen hjemmefra / fra forældrenes kultur! Og børnenes valg af dukke kunne skyldes et ubevidst ønske om at frigøre sig fra denne, et ønske om at kunne se frem til et liv med større frihed og bedre muligheder.
Og skulle der være hold i logikken fra Institut for Menneskerettigheder og BUPL, må stenkasteri, udøvelse af hærværk, rapseri, etc. så også være noget, som de "små brødre" har lært i daginstitutionerne.
Og så vil jeg da meget gerne høre BUPL's forklaring på hvorfor pædagogerne lærer dem den slags!
Flere artikler fra Politik
Thorning i ny kovending: Nu er hun imod skatteunddragelse
Udgivet for 9 timer og 30 minutter siden i Politik
Brev afslører: Kommune lagde ord i munden på politi for at standse bar
Udgivet for 18 timer og 13 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 09:53 til Boblere af Kaare Thode Jørgensen
Kilde: politiken.dk
EU tager første skridt til historisk skatteaftale - Politik | www.bt.dk
Udgivet for 21 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 04:15 til Boblere af GWT
Kilde: bt.dk
Pia Allerslev udviser hendes udvidenhed omkring hash - Politiken.dk
Udgivet for 10 timer og 24 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 16:54 til Boblere af Kaare Thode Jørgensen
Kilde: politiken.dk
Ph.d.-studerende: Liberalt klimasyn er en faktafjendtlig religion - Politiken.dk
Udgivet for 20 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 07:39 til Boblere af Kaare Thode Jørgensen
Kilde: politiken.dk
Reformflertallet VIRK | Damefrokosten
Udgivet for 19 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 08:57 til Boblere af Morten Flindt
Kilde: damefrokosten.com
Lægekonflikt uden logik
Udgivet for 10 timer og 23 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 15:01 til Boblere af Villy O. Christensen
Bagatelgrænse for folkestyret? LA fortryder krav om folkeafstemning
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 00:03 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Kilde: jyllands-posten.dk
Danmark vil sende somaliere hjem - Somalia er nu sikkert nok til at sende dem tilbage til hjemlandet
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 19:58 til Boblere af mlp
Kilde: amnesty.dk
Messerschmidt: Danmark bør boykotte vinter-OL
Udgivet for 5 timer og 57 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 09:05 til Boblere af mlp
Kilde: bt.dk
Dagpengesagaen - Regeringen var bekymret for at miste den herskende klasse som vælgergruppe
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 26 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 23:12 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Nægtede at give kvindelig chef hånd og fik 30.000 i erstatning - Globalt | www.b.dk
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 5 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 14:07 til Boblere af Simon Brix
Kilde: b.dk
Strafskat på mænd er usympatisk kønsfascisme
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 18 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 19:20 til Boblere af mlp
Kilde: politiken.dk
Arbejdsgivere: Trist dagpengeaftale
Udgivet for 1 dag, 4 timer og 20 minutter siden i Politik
Tilføjet 22/05 00:18 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Kilde: borsen.dk
Eksperter: Unge risikerer at skulle betale for ældres pensionsfest
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 18:47 til Boblere af mlp
Kilde: politiken.dk
Ulrich Beck: Tyskland er igen blevet et imperium | Grænsen.dk
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 35 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 12:39 til Boblere af Rasmus Vangshardt
Kilde: xn--grnsen-qua.dk
Zuckerberg i audiens hos Statminister Thorning
Udgivet for 1 dag, 19 timer og 40 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 08:58 til Boblere af mlp
Kilde: bt.dk
Erstat kommunerne med lokale regioner
Udgivet for 1 dag og 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 12:49 til Boblere af Frederik Blegvad
Handikappede skal betale for dem der ikke gider at arbejde
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 09:48 til Boblere af Anti Kommunist
Peter Brüchmann: Undskyld danskere, men hvad er det lige, I ser i Venstre?
Udgivet for 1 dag, 18 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 21/05 10:07 til Boblere af mlp
Kilde: bt.dk
|
|
Why Libertarianism Is So Dangerous - YouTube Tilføjet 18/05 07:41 af Lounen |
| Flere videoer | |
|
Om Merete Riisager Medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Ordfører for Uddannelse, EU og Indfødsret Cand.mag. Pæd. Se Merete Riisagers profil eller Følg Merete Riisager |
Britisk soldat halshugget på åben gade i London 22/05 20:08 - 154 klik
Når finansministerens løn afhænger af, at han ikke forstår 22/05 22:25 - 65 klik
Indvandrerdrenge stenede grise på naturcenter 21/05 23:55 - 32 klik
SKATS mafiametoder spreder sig til EU 22/05 23:44 - 28 klik
Den bløde sandhed om Ole Birk Olesen | RokokoPosten 11/09 12:15 - 28 klik
Indvandrerdrenge stenede grise på naturcenter 21/05 23:55 - 2370 klik
Topmodels sag ændrer skatteregler - Politiken.dk 22/05 13:24 - 1322 klik
Britisk soldat halshugget på åben gade i London 22/05 20:08 - 1169 klik
Brev afslører: Kommune lagde ord i munden på politi for at standse bar 22/05 09:53 - 673 klik
Politiet sigter kvinde for overtrædelse af våbenloven efter taskekøb 22/05 12:52 - 616 klik
|
|
Selvejerskab, John Locke og fængslingen af Lars Kragh Andersen Tilføjet 17/05 12:20 af Torben Mark Pedersen |
|
|
EU som minimalstat Tilføjet 29/04 11:11 af Laura Lindahl |
|
|
Tossede faggrænser koster rigtig mange penge Tilføjet 28/04 23:14 af Ove Høeg Christensen |
|
|
”This is what we believe!” Tilføjet 24/04 15:29 af Torben Mark Pedersen |
|
|
EU-Kommissionens økonomiske uansvarlighed vil koste Danmark 3,3 mia. kr. Tilføjet 23/04 08:14 af Laura Lindahl |
| Flere klummer | |
Bookmarklet

