Af Sten Thorup Kristensen, 180Grader.dk
Hvis den nye regering skulle ønske at gennemføre en ny gymnasiereform, så skulle den have alle muligheder for at samle et bredt flertal i Folketinget. Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er nemlig villige til at gå bodsgang og erkende en række fejl i den gymnasiereform, de selv fik gennemført i 2004.
Reformen lagde vægt på en tværfaglighed, som man åbenbart bruger ude i verden, for meningen var at eleverne skulle forberedes bedre på globaliseringen. Men undervejs var man for skødesløse med den basale faglighed. Sådan lød den fælles erkendelse fra Claus Hjort Frederiksen (V), Lars Barfoed
(K) og Martin Henriksen (DF) på Cepos debatmøde tirsdag aften om ”Den borgerlige opposition i de kommende år”.
Dét er et emne, som åbenbart interesserer mange, for et par hundrede fremmødte fyldte Cepos, konferencesal på Landgreven i København i en grad, så ordstyreren Martin Ågerup bemærkede, at den nye regering i løbet af de to timer kunne få ram på Cepos blot ved at sende brandvæsenet. Den mulighed lod Thorning-Schmidt & Co. dog glide sig af hænde. Men som det skulle vise sig, havde det heller ikke været umagen værd: Mødet bød ikke på nogen borgerlig samling om et nyt projekt, og der var et vigtigt ekstra ord, da Claus Hjort Frederiksen bragte den famøse gymnasiereform på bane:
”Jeg fortryder kun gymnasiereformen,” sagde Venstres chefstrateg.
Professor Peter Kurrild-Klitgaard havde ellers i sin indledning lagt op til en del flere fortrydelser. Han gennemgik, hvordan ti års borgerligt styre havde medført mere regulering af borgere og erhvervsliv, højere skattetryk, både absolut og relativ vækst i de offentlige udgifter, flere offentligt ansatte og et endnu større flertal til den såkaldte velfærdskoalition af borgere, der – som professoren selv, medgav han – modtager deres primære indtægt fra de offentlige kasser.
Og måske endnu mere bekymrende, set fra et borgerligt perspektiv: Løbende holdningsundersøgelser viser, at danskerne, helt siden Anders Fogh Rasmussen tilbage i 1998 satte sig i formandsstolen hos Venstre, bare er blevet rødere og rødere, når man måler det på fordelingspolitiske spørgsmål. Og, argumenterede Peter Kurrild-Klitgaard, de ledende borgerlige politikere har gennem perioden heller ikke gjort meget for at overbevise danskerne om liberale synspunkter.
Han fremdrog en række citater, hvor f.eks. Lene Espersen korsede sig over at Liberal Alliance ville bringe skattetrykket tilbage til niveauet fra Poul Nyrups tid, og hvor Claus Hjort Frederiksen slog fast, at Venstres mål var større lighed i samfundet.
Dette på trods af, at VK-regeringen kom til på et tidspunkt, hvor danskerne, ifølge de førnævnte undersøgelser, var så borgerlige som aldrig før i moderne tid. Måske var det Uffe Ellermann, der trak danskerne mod højre. Men han endte som bekendt med at tabe 1998-valget, der i sidste ende blev afgjort af boligskatter og en whiskysjus aftenen før valget. Da stemmerne var talt op, manglede man netop et mandat, før den nyere Danmarkshistorie havde set anderledes ud.
Den traumatiske oplevelse ved 1998-valget angav Claus Hjort Frederiksen som årsagen til, at han og Anders Fogh Rasmussen rykkede hele butikken mod venstre. Nu skulle det være slut med de store ideologier, og i stedet skulle man fremlægge konkrete forslag, som danskerne kunne bruge til noget, og som man efterfølgende kunne gennemføre. Også vælgernes straf af Poul Nyrup for at bryde løfterne om efterlønnen gjorde stort indtryk dengang.
Det er dén linje, Claus Hjort Frederiksen aldrig har fortrudt. Han bebrejdede bl.a. Cepos-folkene, at de manglede blik for, at man skal have magten, før man kan bruge den til noget. Og akademiske udredninger, som den Peter Kurrild-Klitgaard netop havde leveret, havde han ikke høje tanker om.
”Anders Fogh Rasmussen og jeg har mange gange siddet og grinet over store analyser i f.eks. Ugebrevet Mandag Morgen om, hvor fantastisk og gennemtænkt vores politik på det eller det andet område var. I virkeligheden var det bare noget, vi besluttede som løsninger på konkrete udfordringer, der opstod,” sagde Claus Hjort Frederiksen.
Han forklarede, at udtalelser som dén om Venstres mål om øget lighed handlede om, at det er vigtigt at vinde dagsordenen. Hvis man taber kampen om dagsordenen, taber man næsten sikkert kampen om magten bagefter, mener han. Og når det gælder spørgsmålet om lighed, så er danskerne ikke
borgerlige, så hvis det skal på dagsordnen, så står den røde blok tilbage med sejren.
Men så mente Claus Hjort Frederiksen også, at Peter Kurrild-Klitgaards fremstilling var unuanceret. Danskerne har f.eks. fået flere valgmuligheder i sundhedsvæsenet, og det betragter den tidligere finansminister som et klart borgerligt fremskridt.
Han mente heller ikke, at citaterne fra regeringsperioden var helt rimeligt udvalgt. Det samme havde Lars Barfoed protesteret mod i sit indlæg. Han fremhævede, at de konservative hyppigt har talt for både lavere skatter og reformer af de sociale systemer – f.eks. afskaffelsen af efterlønnen.
Simon Emil Ammitzbøl fra Liberal Alliance var den eneste i panelet, der kunne tilslutte sig professorens analyse. Og, som Ammitzbøl, bemærkede, så var selve det, at han var med i panelet, bevis på analysens holdbarhed: Uden de borgerlige forsyndelser, havde der ikke været plads til Liberal Alliance som parti.
Ammitzbøl advarede også om at lægge alt for meget i valgnederlaget fra 1998. Han mente ikke, at man behøvede ofre helt så meget for at få et blåt flertal.
”Dansk Folkeparti har vist, at de blå vælgere ikke flygter, selv om man fører borgerlig politik. Det har uden tvivl kostet for partiet, at de deltog i efterlønsreformen. Men om Dansk Folkeparti har 25 eller 22 mandater er ikke det, der gør forskellen,” sagde han.
Peter Kurrild-Klitaard selv var i sin afrunding var ikke opløftet af aftenens debat. Han så ikke nogen stor vilje til at ændre linjen, og på den baggrund frygter han, at en kommende borgerlig regering blot vil gennemføre endnu flere tilbageskridt for borgerlig politik.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
