Da borgerløn blev ultraliberalistisk

Jeg har altid sagt en borgerløn er en komplet latterlig ide, men den diskussion havde jeg med en kammerat, mens vi kørte til hovedstaden

Kim_Ursin

29/11/2011

Jeg har altid sagt en borgerløn er en komplet latterlig ide, men den diskussion havde jeg med en kammerat, mens vi kørte til hovedstaden. Men det, som vi tænkte som et meget tæt på socialistisk/kommuniske system opdagede vi i går, faktisk er særdeles modbydelig og ultraliberalistisk.

Vi forestillede os at enhver uden arbejde fik et beløb. Et beløb der var så lavt, at man havde en klar gevinst ved at arbejde, omvendt så højt at man kan leve af det. Vi nåede frem til 8000 kr. skattefrit pr. person. Det bliver til 32 milliarder, hvis vi antager der er 4 millioner er over 18 år.

Så kan vi trække 900.000 offentligt ansatte ud og 1,1 million privatansatte. Så er vi nede på 2 millioner, altså 16 milliarder. Kan vi nemt finde 16 milliarder, ja det kan vi da.

14 milliarder bruges på aktivering (udover de sociale ydelser, som så kan lægges oveni), den aktivering kan jo helt forsvinde. Samtidig kan vi spare en masse offentlige stillinger væk, fordi vi slet ikke skal behandle pensionssager, bistandssager, SU etc.

Hvis man ikke har et arbejde, så får man 8000 kroner skattefrit, slut. Om man bare er doven eller ikke kan finde et arbejde, blander staten sig ikke i.

Så kommer nogle af de praktiske ting, hvor meget skal man så tjene før de 8000 bliver modregnet. Det er sådan ude i teknik, som vi aldrig fandt en løsning på. Men vi mente i vores tankeeksperiment, at når man afskaffede førtidspension, bistandssystemet, aktivering, SU, sygedagepenge (og der er sikkert mere jeg har glemt), så ville vi mere end rigeligt finde pengene. Også fordi at den hær af sagsbehandlere vi har ville forsvinde.

Vi nåede frem til at så kunne systemet da ikke være mere simpelt og fantastisk generøst.Ja, faktisk så generøst at vi var ved at brække os over det. 

Men det rummer 2 store problemer.
Først og fremmest det ideologisk, er det rimeligt at betale folk for ikke at lave noget? Egentlig ikke, omvendt kan vi spørge os selv om det er fornuftigt at bruge 20-30.000 kroner på at holde bistandsklienter beskæftiget.

Men vi kan fjerne hele bistandssystemet, førtidspensionen, SU og hvad de forskellige systemer hedder. 8000 kroner og det uanset om du så bare er luddoven, handicappet, psykisk syg eller hvad grunden til man ikke har et arbejde nu måtte være.

Omvendt er beløbet så lavt, at man skulle synes at kun de færreste frivilligt vil leve af det i længden. 8000 kroner, ja det svarer vel til husleje, vand, varme, el og et lavt rådighedsbeløb. 16.000 kroner til en familie (plus børnepenge). Det er ikke fordi man ligefrem vil gå sulten i seng, men omvendt er der klar ”fristelse” til at supplere indtægten. Hvordan man så rent teknisk gør det, fandt vi aldrig ud af.

Men vi mente vi fik sikret at ingen ligger i rendestenen, vi får sparet massivt på administrationen i det offentlige og vi får faktisk i processen frigivet en masse offentligt ansatte akademikere, som erhvervslivet efter sigende efterspørger.

Men det tankeeksperiment faldt da helt til jorden

Jeg kom hjem og begyndte at skrive en længere artikel om det, jeg mente selv det var et yderst generøst system, og så ser man Aftenshowet. Man er fattig, hvis man har under 16000 kroner efter skat. Okay, ja så er vi pludselig ude i at vores lille tanke eksperiment var ultraliberalisme, der nærmest ville sikre fattigdom, frem for det modsatte. I dag kunne vi så høre SF fortælle at fattigdomsgrænsen altså nærmere var 12.500 kr. efter skat, ellers var man fattig. Man forstår så, hvorfor at ingen gider være tjenestepiger, rengøringsfolk m.v. Og det er da svært ikke at forstå folk. Hvem pokker gider knokle med et skodjob 37 timer om ugen, hvis man tjener et hundrede kroner på det.

Så i aftes konstaterede vi så over telefonen, at uden at vide det, så tilhører vi ikke den socialliberale del af LA, vi tilhører den ultraliberalistiske. Der kan man bare se.

Kilde: