Siden offentliggørelsen af Wikileaks Irak-dokumenter har Dagbladet Information ført en ensidig og, i vid udstrækning, journalistisk uhæderlig anti-kampagne mod den danske regering/politikere og Forsvar/soldater i relation til dansk militær deltagelse i Irak (2003-2007). Flg. er en fremstilling af endnu en ensidig historie fra Information. Denne gang handler det om bladets forsøg på at hænge forsvaret ud i relation til en dansk ledet fangeoperation i Irak, d. 10/04-2005.
Operation Bravo One
Operationen findes beskrevet af presseofficer Christer VF Nielsen på forsvarets hjemmeside (d.11/04-2005). Han beretter, at operationen angik tilfangetagelsen af en eftersøgt irakisk forbryder Abbas Allawi, kodenavn: Bravo One, med bla. 19 mord på samvittigheden. Operationen blev gennemført af en dansk-britisk bataljon under dansk ledelse. Briterne stod for selve tilfangetagelsen, mens danskerne sluttede en ring omkring arrestationsområdet for at hindre Bravo One og hans bande i slippe væk, hvis det skulle lykkes dem at stikke af fra briterne. Det fremgår af Christer Nielsens beretning, at alt forløber vel. Efter 4 timer kunne briterne meddele over bataljonnettet at ”We have Bravo One”. ”Hvis det er sandt,” skriver Christer Nielsen, ”så er operationen en succes. Så vil ugers forberedelse og indhentning af efterretninger have betalt sig. Så kan bataljonen holde et tiltrængt hvil.” En dansk officer og en dansk militærjurist sendes ind i området for at medvirke ved identifikationen af Bravo One. De bekræfter, at det er ham. Derefter ”eskorterer britiske soldater Bravo One og de øvrige tilbageholdte fra husene til bataljonens venteområde og holder vagt ved dem, indtil irakiske politisoldater overtager kontrollen”.
Information: Danske soldater vidste, Bravo One ville blive tortureret
Imidlertid – Information deler ikke Christer Nielsens oplevelse af, at operationen var en succes. I artiklen: ”Forsvaret pralede af operation, der førte til fanges død” (26/10-2010) hedder det: ”Information kan nu afsløre, at den succesfulde operation, endte alt andet end succesfuldt. Få dage efter tilfangetagelsen var han (Bravo One) død, tortureret ihjel af det irakiske politi”. Efter Informations opfattelse betyder overdragelsen af Bravo One til irakerne at succesen dermed gøres til skamme. Bladet er nemlig af den mening, at de danske soldater/det danske forsvar vidste, at det irakiske politi ville torturere Bravo One. Derfor har forsvaret overtrådt FN’s tortur-konventions artikel 3, hvorefter ingen stat må udlevere en person til en anden stat, hvis der er vægtige grunde for at antage, at han vil blive underkastet tortur.
Informations kildemateriale
Men hvorfra kan Information vide, at de danske soldater/forsvar vidste, at Bravo One ville blive underkastet tortur? Det mener bladet, at det kan på basis af bl.a. en artikel af den britiske journalist Stephen Grey i New Statesman (d. 3/10-2005). Her hedder det om et besøg i marts 2004 på politistationen al-Jameat i Basra (den station som Bravo One endte på), at ”When I visited the intelligence department at Jamiat Police Station, I found prisoners stiff with fear, bound and gagged, their heads resting on a concrete wall”. Men da kilden er fra oktober 05, mens Bravo One operationen jo var i april 05, kan de danske soldater ikke have kendt dens indhold. Og selvom kilden beskriver en herskende virkelighed, tjener dette ikke som bevis for at danske soldater så også kendte denne virkelighed. Derfor kan kilden ikke bruges, som Information vil det. En anden kilde bladet henviser til er en diplomatrapport refererende til et møde (1/6-2005) forlangt af den danske ambassadør i Irak, Torben Getterman, den britiske diplomat, Tim Torlot og den amerikanske charge d’affaires, David Satterfield, med Iraks indenrigsminister. Mødet var udløst af mordet på Bravo One, som, ifølge den britiske avis The Times (26/12-2006) for første gang, provided hard evidence that these police (dvs. al-Jameat politi) were out of control”. De tre diplomater udtrykte på mødet bekymring over anklager mod dele af Basras politi for overgreb mod fanger og civile. Det er dog et yderst spinkelt grundlag for at påstå, at de danske soldater så skulle have haft viden om, at Bravo One ville blive underkastet tortur. Dels var Basra ikke dansk, men britisk ansvarsområde, hvorved de danske tropper, ikke havde direkte føling med, hvad der foregik, og dels kan florerende anklager mod medlemmer af en politistyrke ikke gøre det ud for, at den samlede politistyrke så udøver tortur. Information henviser til yderligere to kilder. Begge anonyme danske soldater. Den ene udtalte til Tv-avisen (24/10-2010), at han havde kendskab til at danske soldater har udleveret fanger til Irakisk politi, herunder udtrykte han: ”Vi har da fået at vide, at de er blevet torteret, og to dage senere så er de blevet dræbt”. Udsagnet er dog behæftet med to essentielle fejl: 1) Fra 2004 udleverede danskerne ikke fanger, det var briterne, 2) Det kan næppe holde stik, at ALLE fanger blev torteret i præcis to dage og så dræbt efter præcis to dage, som den anonyme soldat giver indtryk af. Imidlertid passer tidsintervallet præcis på Bravo Ones tilfælde. Hvorfor den anonyme soldats flertalsform ”de”, må antages i virkeligheden at være ental. Som sådan oplyser han intet nyt i sagen. Den anden soldat deltog tilsyneladende i Bravo One operationen og siger centralt: ”Vi fejrede fangsten ved at tage billeder af ham med en hætte over hovedet på ladet af en lastbil. Da vi overgav ham til de irakiske specialstyrker, talte vi om, at det ville han sgu nok ikke overleve”. Heller ikke denne soldat synes at være noget godt sandhedsvidne, idet han udtaler sig sådan, at det var de danske styrker, der overlod Bravo One til det irakiske politi (”Da vi overgav ham til de irakiske specialstyrker”), mens praksis var, at det var de britiske styrker, der tog sig af dette. Det gjaldt, ifølge presseofficer Christer Nielsen (11/04-2005), også i tilfældet Bravo One: Efter operationen ”eskorterer britiske soldater Bravo One og de øvrige tilbageholdte fra husene til bataljonens venteområde og holder vagt ved dem, indtil irakiske politisoldater overtager kontrollen”. Videre fortæller den anonyme soldat, at han og hans patrulje et par dage senere så Bravo One igen: død, indsmurt i blod og uden fingre. Den danske militærjurist, der var med til at identificere Bravo One, Jes Rynkeby Knudsen, bekræfter det ilde tilredte lig, men kan ikke bekræfte soldatens påstand om de manglende fingre. Rynkeby Knudsen udtaler: ”Det var rystende at se billederne, han var helt klart død, og der var blod, men fingre mener jeg nu, at han stadig havde”. Det kan tilføjes at der i tilknytning til Christer Nielsens artikel om operationen bringes et billede af Bravo One bevogtet af en britisk soldat, mens de venter på det irakiske politi. Han bærer hvid hovedbeklædning, hvilket ikke umiddelbart understøtter den danske soldats påstand om, at han fik en sort hætte over hovedet. Alt i alt må man om soldatens udsagn sige, at det diplomatisk udtrykt er usikkert. I øvrigt bringer Information også forsvarets billede. Bladet har farvet Bravo Ones ansigt helt sort, som bar han en maske. Forsvaret har gjort som man i almindelighed gør, når man vil beskytte en persons identitet, nemlig sat en sort ”kasse” henover øjenpartiet.
Anti-propaganda: Forsvaret uden moral og respekt for mennesker og krigsregler
Kildematerialet holder altså ikke som bevisførelse for at de danske soldater i tilfældet Bravo One kan beskyldes for at have handlet i strid med FNs tortur-konvention. Derfor bliver det yderligere beskæmmende for bladets journalistiske hæderlighed, når det med henvisning til Christer Nielsens artikel påstår, at ”Forsvaret pralede af operation, der førte til fanges død”. Det kræver noget mere end almindelig god vilje at læse artiklen som praleri. Der er tale om en sober og faktuel beskrivelse af det politiarbejde danskerne udførte og den endelige operation med briterne i spidsen. Man fornemmer måske lidt stolthed over, at operationen gik godt, men det er der vel ikke noget galt i? ”Prale” er et negativt ladet ord og når det forbindes med en påstand om, at det der prales med førte til døden for andre – noget man oven i købet havde forhåndsviden om ville ske - så signalerer det rå og kynisk selvforherligelse. Dvs. der skabes et billede af et forsvar uden moral og respekt for mennesker og krigens regler. Bladets fremstilling bærer derfor præg af en anti-propaganda, der bevæger sig på samme skala, som parterne i en krigstilstand, der altid vil søge at umenneskeliggøre og nedvurdere modpartens moral. Denne anti-propaganda understøttes yderligere, når Information kalder fotoet af Bravo One – som bladet selv bruger - på forsvarets hjemmeside for: ”sejrs-trofæet”! Herunder gør bladet Christer Nielsen til en ”begejstret” fortæller, hvilket ligeledes understøtter det anti-propagandistiske billede af et kynisk og umoralsk forsvar, som Information vil male.
Som fremgået har Information ensidigt søgt at beklikke det danske forsvars hæderlighed og tegne et billede af det som kynisk og uden moral i relation til operation Bravo One. Til dette formål har bladet på den ene side anvendt faktuelt kildemateriale, på den anden side har det benyttet sig af anti-propaganda: ”pralede”, ”sejrs-trofæ”, ”begejstret”.
Kildematerialet har vist sig ikke, at kunne bære bladets påstande. Dets anti-propaganda taler for sig selv.
Kilder:
Information: Forsvaret pralede af operation, der førte til fanges død
Information: Danmark medskyldig i fangemord
New Statesman: our fatal blunder
