Dagbladet Information: Et multikulturelt orienteret blad kræver kulturimperialisme

I sin månedlange anti-kampagne mod regering/forsvar har Dagbladet Information med basis i Wikileaks dokumenterne endnu engang forsøgt at hænge det ...

Michael Hammers,

29/11/2010

I sin månedlange anti-kampagne mod regering/forsvar har Dagbladet Information med basis i Wikileaks dokumenterne endnu engang forsøgt at hænge det danske forsvar ud. Det sker i en artikel fra den 25/11-2010,  hvor forsvaret anklages for, at have overtrådt FN’s resolution fra d. 8/6-2004 om at bistå de irakiske myndigheder med at opretholde ro og orden.  Lad det være sagt med det samme: Forsøget bygger i bund og grund på bladets manglende forståelse af de juridiske og kulturelle forhold, som Danmark arbejdede under og måtte tage hensyn til i Irak.   

Information: Med kikkerten for det blinde øje

Artiklen har overskriften ”Med kikkerten for det blinde øje” og dens omdrejningspunkt er en påstand om, at danskerne ikke gjorde noget for at standse forbrydelser (f.eks. mord og kidnapninger), der foregik mellem de irakiske stammer / klaner. Bladet begrunder sin påstand med 70 logs, som skulle vise, ”at de danske styrker generelt var yderst tilbageholdende med at gribe ind over for stammerne i det danske ansvarsområde”.  Ifølge Information var der tale ”om en officiel dansk politik”, hvilket bladet finder bekræftet på forsvarets hjemmeside, hvorfra følgende citat hentes: ”Hvis stammer slås indbyrdes, også ved brug af skydevåben, skal vi kun gribe ind, hvis den konkrete situation gør det uomgængeligt. Som hovedregel holder vi os uden for interne stridigheder”.  Bladet citerer korrekt, men ude af sammenhæng.  

Respekt for irakisk kultur afgørende for genopbygning af landet

Det dokument, hvorfra citatet er hentet, drejer sig i sin helhed om, hvorledes de danske soldater bør forholde sig i relation til magtanvendelse i samarbejdet med irakerne og deres anderledes kultur.  Som det bl.a. hedder:

"Fokus for den danske styrke er at etablere og vedligeholde et godt samarbejde med de lokale irakere (…) Samarbejdet består dels i at anerkende og efterleve skikke og sædvaner (…) Den danske styrke modtager inden udsendelse undervisning i irakisk kultur (…) Herudover har man på chefniveau rådført sig med de mest indflydelsesrige sheiker i området m.h.p. , at det danske personel til enhver tid opfører sig korrekt i relation til irakisk kultur (…) både sheiker og præster har rost den danske styrke for at have respekteret irakernes religion (…) Lokalt, kulturelt og traditionelt er det således i denne region ofte oplevet mere legitimt at anvende fysisk magt under interne uroligheder. Eksempelvis opfattes det i visse situationer mere krænkende at lægge hånden på en kvindes arm end at anvende mild magtanvendelse i form af slag”.

Det fremgår tydeligvis at forsvaret har haft en klar ide om, hvor vigtigt det var at respektere irakerne, deres kultur og religion, som grundlag for selv at blive accepteret og for således at kunne medvirke til at genopbygge landet. Og det er netop i den sammenhæng det løsrevne citat, Information bruger, skal forstås. - Her følger den konkrete kontekst omfattende citatet:

"Ved enhver kontakt med de lokale irakere, skal der udvises respekt for de irakisk/arabiske skikke og adfærd (…) En af vanerne hos de lokale er ved særligt festlige lejligheder at skyde op i luften med lette våben  – de ved at vi ikke bifalder denne vane, fordi den sætter folks liv på spil, men vi skal ikke reagere fjendtligt eller bringe vore egne liv i fare for at stoppe dette traditionsbundne skyderi. Hvis stammer slås indbyrdes, også ved brug af skydevåben, skal vi kun gribe ind, hvis den konkrete situation gør det uomgængeligt. Som hovedregel holder vi os uden for interne stridigheder”.

 

Det multikulturelle Information klandrer danskerne for ikke at være kulturimperialister

Når Information således vil bruge det løsrevne citat til at understøtte bladets budskab om et dansk forsvar, der satte kikkerten for det blinde øje og hensynsløst kynisk lod klanerne begå forbrydelser imod hinanden, så er der altså tale om et tværtimod. Danskerne (koalitionen) kunne naturligvis ikke, som fremmed magt, gribe systematisk ind i irakisk kultur og traditioner, uden at risikere at sætte hele genopbygningsmissionen over styr. Uanset hvor forkert man måtte opfatte verserende klanstridigheder, så var der tale om irakiske normer – ikke danske. Dette burde det multikulturelle dagblad Information ellers om nogen have fuld forståelse for, men det synes som om bladets position i relation til det danske Irak-engagement bestemmes, ikke af højere principper, men af en tøjlesløs antipati mod regering / forsvar. En position der får bladet til reelt at klandre danskerne for ikke at have optrådt kulturimperialistisk i Irak.  Men, altså, skulle der gribes ind overfor klan-stridighederne, så måtte det være af irakerne selv. Det vidste danskerne og det opfordrede man da også de irakiske myndigheder til, som følgende viser.

Den juridiske sammenhæng

Fra den 1. juli 2004 overdrog FN magten til en irakisk overgangsregering.  Det betød at irakerne nu fik ansvar for deres eget land, herunder også ansvar for sikkerheden.  Koalitionen, der før havde haft dette ansvar, fik nu til opgave at bistå irakerne med at opretholde ro og orden i landet.  Militærjurist Jes Rynkeby Knudsen (udstationeret i Irak i 2005) bemærker i den anledning: ” Efter 1. juli 2004 var det ikke vores opgave at tilsidesætte den lokale politichefs beslutninger. Vi kunne tage det op med ham og forsøge at få ham til at handle, og det gjorde vi. Vi vendte ikke det blinde øje til. Vi adresserede det her problem - bl.a. ved at gå i dialog. (…) Vi prøvede f.eks. at få irakisk politi til at gribe ind og anholde de ansvarlige for nogle drab, der var begået på tværs af de to store stammer Garamsha og Halaf, men politifolkene var panisk angste for at vise sig vise sig ude i Al-Hartha. Når irakerne ikke selv ville arrestere de ansvarlige, kunne danskerne heller ikke gøre det”.

Det irakiske politi turde altså ikke og danskerne (koalitionen) kunne ikke sætte sig systematisk igennem overfor klankodeks og adfærd – dvs. overfor irakisk kultur! Ikke nok med, at Information har undladt at forholde sig til dette, bladet har heller ikke bemærket, at det danske forsvar, som det fremgår af Rynkeby Knudsen, førte en løbende dialog med politichefen, for at få politiet til at gøre noget ved klan-stridighederne. Da dialog netop er et nøglebegreb for det multikulturalistiske dagblad Information, der bl.a. kræver det anvendt i forhold til indvandrerbander og fundamentalistiske muslimer i Danmark, så kan det undre, at bladet fuldstændig negligerer, at forsvaret anvendte dialog fremfor tvang i Irak. Også dette må man nødvendigvis henføre til at bladet i sin anti-kampagne har givet køb på alle sine principper. 

Mægler mellem klaner, våbenrazziaer hos klaner, bekæmpelse af terrorisme og kriminalitet  

Endelig er det her på sin plads at gøre opmærksom på, at den danske bataljon optrådte som mægler i klan-stridighederne, hvorved danskerne medvirkede til etablering af våbenhviler, ligesom danskerne medvirkede til deres opretholdelse gennem massiv patruljering i de stridende klaners områder.  Og det er lige så vigtigt at sige, at danskerne i modsætning til det indtryk Information giver flere gange medvirkede i/ledte våbenrazziaer imod klanerne. Ligeledes søgte bataljonen at holde det nede, hvis der opstod en direkte væbnet konflikt mellem klaner.  Danskerne medvirkede løbende til og ledte operationer, hvis formål var at tilfangetage terrorister og kriminelle samt beslaglægge deres våbenarsenaler. Da terrorister/kriminelle udgik af klanerne var der således tale om, at danskerne (koalitionen) gennem operationerne fik ram på belastende klan-elementer og våbenlagre, hvilket må antages at have reduceret styrken i klanernes kampevne og dermed deres motivation for væbnet konflikt.    

Kilde: