Ytringsfriheden har det relativt godt i Danmark sammenlignet med Sverige, og herhjemme skal vi prise os lykkelige for, at så mange kæmper for den ytringsfrihed, der er under pres fra mange sider.
Trykkefrihedsselskabet af 2004 (TFS) var det første ”rigtige” ytringsfrihedsselskab i nyere tid. Det blev fulgt af Fri Debat og senere af Lars Vilks Komiteen. Jacob Mchangama fra Justitia, der også er med i Fri Debat, har i årevis nærmest været en enmandshær i kampen for ytringsfrihed, og mange andre enkeltpersoner kunne nævnes som uafhængige forkæmpere for ytringsfrihed.
Men der er også dem, der har et tvetydigt forhold til ytringsfrihed. PEN kæmper kun for ytringsfrihed, når der ikke ytres noget, som andre kan finde krænkende, og det samme gælder Amnesty International. Det er en skændsel.
Det siger meget om forskellen mellem ytringsfriheden i Sverige og i Danmark, at fængslingen af Dan Park i Sverige og bøden til hans gallerist, Henrik Rönnquist, for at udstille Dan Parks billeder har fået langt større medieopmærksomhed i Danmark end i Sverige.
Det var kunstneren Uwe Max Jensen, der den 4. april som den første gjorde den danske offentlighed opmærksom på fængslingen af Dan Park på Trykkefrihedsselskabets side, www.Trykkefrihed.dk, og Katrine Winkel Holm fra TFS skrev om Dan Park i Den Korte Avis forud for TFS’s ”solidaritetsmøde” med Dan Park og Henrik Rönnquist den 13. maj.
Dan Park sagen burde være en sag, der optog alle forkæmpere for ytringsfrihed: En svensk kunster, der får et halvt års fængsel for at udstille racismen, dobbeltmoralen, den politiske korrekthed og forbudsvanviddet i dagens Sverige og EU, og en svensk gallerist, der blev idømt en bøde alene for at udstille billederne. Sådan var det dog ikke.
Den 3. september arrangerede Trykkefrihedsselskabet sammen med Students for Liberty en demonstration for Dan Park foran den svenske ambassade. Vi havde inviteret både PEN og Amnesty International til at være medarrangører af demonstrationen, men begge afviste at bakke op om Dan Park. Vi inviterede ligeledes Birgithe Kosovic fra Fri Debat til at komme og tale, men det havde ingen interesse. Fri Debat afslog at deltage.
Radio24syv arrangerede at få Dan Parks billeder til Danmark og efterlyste gallerister, der ville stå for udstillingen. Igen meldte Trykkefrihedsselskabet sig på banen (som de eneste, Fri Debat meldte sig ikke på banen), men kunne ikke få tilsagn fra Radio24syv i tide inden udstillingen, TFS trak sig af den grund, og det endte med, at Radio24syv helt opgav projektet. Trykkefrihedsselskabet meddelte så den 28. september, at vi selv vil udstille Dan Parks forbudte billeder efter aftale med Henrik Rönnquist, og det var glædeligt at Kristian von Hornsleth var parat til at lægge galleri til, offentliggjort den 2. oktober, TFS pressemeddelelse. “For mig handler det kun om ytringsfrihed og det pisser mig af, at man skal sendes i spjældet for at lave billederne. Derfor vil jeg gerne lægge galleri til”, udtaler Kristian Hornsleth.
I mellemtiden satte ”Trykkefrihedsselskabets Bibliotek” (der i parentes bemærket ikke længere har noget med Trykkefrihedsselskabet at gøre) billederne til salg på nettet.
I hele forløbet har Fri Debat været noget fodslæbende i Dan Park sagen, indtil for nylig. Mest aktiv har Mchangama været, der allerede den den 24. august skrev om Dan Park, og den 3. oktober går Mchangama i rette med PEN og Anders Jerichow for ikke at bakke op om Dan Park. Der er tydeligvis divergerende meninger om Dan Park sagen i PEN’s bestyrelse, hvilket også fremgik af debatten i Deadline med Aia Fogh fra TFS og Birgithe Kosovic og Rune Engelbreth (med per telefon) fra PEN, og i lørdags skrev Birgithe Kosovic og Jens-Martin Eriksen, begge medlemmer af både PEN og Fri Debat, en strålende kronik i Politiken om vigtigheden af at udstille Dan Parks billeder – på Rådhuset.
Forfatterne nævnte ikke med ét ord den kommende udstilling af Dan Parks forbudte værker, der er arrangeret af Trykkefrihedsselskabet – ja hvorfor egentlig ikke? må man spørge sig selv – men de annoncerede, at Fri Debat ville arrangere en alternativ tre-timers udstilling på Københavns Rådhus fredag d. 17. oktober, 6 dage før der holdes fernisering på udstillingen i Bredgade. Obstruction kaldes det vist i fodboldsprog. Eller måske ligefrem forsøg på benspænd.
Nu viser det sig så, at Fri Debats projekt ikke kan gennemføres, fordi Københavns Rådhus afviser at udstille Dan Parks billeder, jf. Politiken.
Endnu før vi kendte til Rådhusets afvisning, tilbød Trykkefrihedsselskabet Fri Debat at være med-gallerister på den udstilling af Dan Parks forbudte billeder, som Trykkefrihedsselskabet lige nu er ved arrangere i samarbejde med kunstneren Kristian von Hornsleth. Som Katrine Winkel Holm siger:
”Vi har jo i medierne kunne følge, at Dan Parks sag også ligger Fri Debat meget på sinde, så derfor er det helt naturligt, at tilbyde Fri Debat muligheden for at kunne udstille Dan Parks billeder” (...) ”Det er jo så oplagt at forene kræfterne, når vi nu kæmper for samme sag.”
I forhold til kampen for ytringsfrihed, ville det være optimalt om alle gode kræfter kunne stå sammen, og vi kunne ligeledes have delt arbejdsopgaverne og udgifterne imellem os, men besynderlig nok har Fri Debat ved Birgithe Kosovic afvist at være medgallerister på udstillingen af Dan Parks billeder. Kampen for ytringsfrihed var øjensynlig alligevel ikke så vigtig for Fri Debat, når de ikke kunne promovere sig selv som eneudstillere.
Det er lidt trist, når der går organisationspolitik i Fri Debat, og de sætter selvpromovering højere end kampen for ytringsfrihed.
---
Ovenstående er en redigeret og opdateret udgave af mit indlæg på Berlingskes Den Politiske Puls.
